Pia bad for sin datters liv: Jeg har allerede mistet to sønner

Fra vinduet i sin lejlighed på 3. sal kan Pia Merete Andersen se direkte over på Grenaa Kirkegård på den modsatte side af gaden. Men hun gør det sjældent. Minderne er for voldsomme, og de vælter frem hver gang, Pia kigger over på de mange gravsten.

På kirkegården ligger Pias to eneste sønner, Stefan og Victor, side om side med drengenes far, Jan Andersen, på et familiegravsted. Tre gange har Pia måttet følge et nært og elsket familiemedlem til graven, og det har været lige svært hver gang.

For kort tid siden var det tæt på, at den hårdt ramte kvinde endnu en gang måtte gå den tungeste gang af alle for en mor, nemlig bag kisten på vej mod graven.

Som fortalt i Ude og Hjemme for nylig var Pias 18-årige datter, Karoline, uhyggeligt tæt på at blive dræbt i en voldsom trafikulykke. Teenageren overlevede kun takket være et mirakel og ekstremt dygtige læger. Denne gang slap 54-årige Pia Andersen med skrækken. Hun er sikker på, at hun ikke overlever endnu et barns død.

– Da jeg kørte mod Aarhus Universitetshospital sammen med min ældste datter for at se til Karoline, anede jeg intet om hendes skæbne eller tilstand. Jeg vidste blot, at det var alvorligt. På vej i bilen bad jeg til, at min datter overlevede. Jeg tænkte, at der ikke er plads til flere af mine kære på kirkegården, fortæller Pia Merete Andersen.

Tre tragedier

Når den midaldrende mor til engang fem børn fortæller sin barske livshistorie, presser tårerne sig på i hendes øjenkroge. Man får uvilkårligt den tanke, at det er utroligt, hvis der overhovedet er flere tårer tilbage efter de voldsomme tragedier, som Pia har været udsat for.

Sønnen Victor var blot 5½ år, da han døde den 20. oktober 2002. Drengen var født med et svært handicap, men det faktum gjorde det ikke lettere for Pia at se sin lille guldklump forlade livet. Hun var dengang kun 38 år, og det var første gang, at hun blev ramt af en tragedie.

Anden juledag, den 26. december 2007 døde Pias mand, Jan Andersen. De to boede ikke sammen på det tidspunkt, blandt andet fordi Victors død havde været ekstrem hård for faderen.

Parrets to ældste døtre, Camilla og Lianna, fandt deres far død i hans lejlighed. Han døde af en blodprop, efter at han havde døjet med hjerteflimmer igennem et stykke tid. Sønnens død tog voldsomt hårdt på faderen, og reelt kom han sig aldrig over sorgen.

Søndag den 19. februar 2017 blev Pia for tredje gang i sit liv ramt af et dødsfald alt for tæt på. Sønnen Stefan var blot 25 år, da også han blev ramt af en blodprop og døde.

Pia fortæller, at sønnen var familiens humørfyldte lyspunkt og midtpunkt. Han var simpelthen bare en glad dreng, der gjorde alt for sin mor og sine tre søstre. Stefan sang og spillede musik, så det var en fryd for øjne og ører. Men pludselig var han væk fra det ene øjeblik til det andet og efterlod sig et gabende tomrum både fysisk og psykisk.

Havde ikke kørekort

Klokken var lidt over 13 torsdag den 28. juni, da det ringede på døren hos Pia Merete Andersen i lejligheden på 3. sal. Udenfor stod en betjent med alvorlig mine, og Pia blev overrasket over at se en repræsentant for ordensmagten.

– Har jeg glemt at betale en regning? var hendes første indskydelse.

Men det var langt mere alvorligt.

Betjenten fortalte, at Pias datter var kørt galt, men at han ikke kendte noget til hendes tilstand. Kun at den var kritisk.

– Jeg var sikker på, at da betjenten sagde ”din datter”, mente han Lianna. Hun har modsat Karoline kørekort. Min første tanke var, om hun havde haft børn med i bilen. På vej mod politigården sammen med betjenten tænkte jeg på, at jeg hurtigst muligt skulle have fat i de to andre piger, Karoline og Camilla, og fortælle dem om Liannas uheld, husker Pia.

– Da betjenten spurgte, om jeg kunne huske min datters fødselsdato eller personnummer, sagde jeg 24.12.1988. Han kiggede på mig og sagde, at det var min yngste datter, Karoline, der var kørt galt. Det forstod jeg ikke. Hun havde jo ikke kørekort og derfor heller ingen bil.

Ubegribelig ulykke

Pia fik fat på de to ældste døtre, og sammen kørte de mod Aarhus Universitetshospital i Skejby. På hospitalet begyndte virkeligheden at gå op for Pia, og hun var tæt på et fysisk og psykisk sammenbrud. Der var alt for mange mennesker og alt for mange lyde, og Pia havde svært ved overhovedet at trække vejret.

– Jeg bad til Gud og alle andre, der ville lytte på mig, om at Karoline ville blive frisk og overleve. De første mange timer fik vi kun den besked, at hendes tilstand var kritisk. På et tidspunkt kom en sygeplejerske med hendes sko i en plasticpose. Dem knugede jeg ind til mig, selv om det var underligt kun at sidde med hendes sko, siger Pia.

– Ud på aftenen kom en læge og viste mig sin knytnæve. ”Så stor var pælen, som din datter fik igennem kroppen”, sagde han. Jeg tænkte, at manden måtte tage fejl. Jeg spurgte, om der ikke var tale om en pind, som Karoline havde fået igennem kroppen. Men han rystede på hovedet. Såret var 10 x 10 cm, og pælen var gået ind gennem brystet og ud i ryggen, forklarede han. Da frygtede jeg for alvor, at jeg havde mistet endnu et barn.

Miraklet

Karoline blev lagt i respirator og kunstig koma, og lørdag den 30. juni vågnede hun kortvarigt og åbnede øjnene. Da hun fik øje på sin grædende mor ved sygesengen, bad hun med en sigende håndbevægelse om et stykke papir. Hun ville skrive en besked til sin mor, og den lød i al sin enkelthed: UNDSKYLD.

Den 18-årige teenager tænkte i disse øjeblikke ikke på sin egen situation, men derimod på den smerte, som hun havde pådraget sin mor.

Karoline ved bedre end nogen, hvad moderen har været igennem, hvad angår død og tragedier.

Ganske mirakuløst overlevede Karoline den voldsomme bilulykke, som hun har taget det fulde ansvar for. Hun havde ikke kørekort til den bil, som hun uden tilladelse lånte af en ven for at hente to veninder. Utroligt nok var det kun Karoline, der kom til skade ved ulykken.

Det var et mirakel, at pælen gennem Karolines brystkasse ikke betød, at Pia for fjerde gang skulle gå den tunge gang bag kisten til graven.

– Der er ikke plads til flere på mit gravsted. Jeg beder til, at jeg bliver den næste, der skal begraves, siger Pia Merete Andersen.