Pia er 66 år, skilt og enke: Jeg tror stadig på kærligheden

Pia havde været gift i over tyve år, da hendes mand blev ramt af en sygdom, som gradvist forandrede hans personlighed.

– Hans virkelighedsopfattelse forsvandt, og han blev paranoid. Han var ikke længere den mand, jeg havde giftet mig med, og de sidste år følte jeg mig som en ulønnet husholderske. Samtidig var det svært at forlade ham, når han var så syg. Det var jo ikke hans fejl. Men det løste sig, da han selv anmodede om skilsmisse, fortæller den svenske forfatter Pia F. Davidson, 66.

I 2020 blev parret skilt, og Pia mistede i samme forbindelse det meste af sit familienetværk. Hun har ingen børn og kun få nære slægtninge selv, så ønsket om at finde en ny mand at dele livet med opstod hurtigt. Hun nærmede sig pensionsalderen, men var stadig fuld af gåpåmod.

Pias veninder opfordrede hende til at lægge sin profil ud på nogle datingsider, og Pia var frisk på ideen. Hvad havde hun at miste?

– For mig, som virkelig tror på kærligheden, blev netdating en ny måde at række hånden ud i håbet om, at en enlig mand ville lære mig at kende.

Trak nogle nitter

Pia besluttede sig for at date tredive mænd og skrev en liste over de egenskaber, hun søgte efter.

– Jeg ville have en seriøs relation, nogen at grine, samtale og dele hverdagen med. Jeg ville ikke have en gammel mand, der skulle tages hånd om, men en frisk, ungdommelig mand med drive og ambitioner, siger Pia og tilføjer med et smil, at hun heller ikke ønskede en mand med spaghettiarme, et usoigneret ydre og en ”sofakartoffelattitude”.

– Jeg ville have en rigtig mand. En mand med maskulin energi, som også kunne vise sine bløde sider. En klog og moden mand, som hvilede i sig selv. 

Henvendelserne fra dating-ivrige mænd begyndte at tikke ind, og i starten kom hun ved en fejl til at swipe alle profilerne til højre på Tinder og fik dermed uforvarende en masse forventningsfulde beundrere.

– Jeg måtte undskylde over for dem, men nogle af dem blev jeg faktisk gode venner med. Selv om der er en del mærkelige typer derude, så er de fleste søde, konstaterer Pia, som medgiver, at hendes taktik indebar mere ”mængde” end ”kvalitet”. Samtidig lærte hun af sine fejl.

– Jeg kunne hurtigt afgøre, om der var grundlag for endnu en date. Hvis ikke, var jeg ærlig og sagde, at jeg ikke var interesseret. Men man skal ikke være for hurtig til at dømme nogen ude, bare fordi de taler meget om sig selv og glemmer at stille spørgsmål. Ofte handler det om usikkerhed og nervøsitet. Udseendet er også vigtigt, men ikke alt. At vælge en mand fra, bare fordi han mangler hår, er dumt. Det er det indre, der tæller.

Pia trak nogle nitter i sin jagt på den helt rette. En af mændene, hun datede, lugtede af mug og drak som en svamp. Da hun afviste ham, blev han rasende. En anden mand sad bare og stirrede på hende og løj om både sit job og sin bopæl. 

Blev forelsket

Men så mødte hun 60-årige Anders og blev forelsket. Han opfyldte de fleste af hendes ønsker, og de blev et par.

– Han behøvede bare at røre mig, og så blev jeg helt blød i knæene, siger Pia med et sørgmodigt smil.

– Det var skæbnen, at vi skulle være sammen i den korte tid, han havde tilbage, selv om vi ikke vidste det dengang. Anders havde masser af humor, og vi havde det så sjovt sammen. Vores forhold var ukompliceret, og han lærte mig at stå op for mig selv, fortæller hun.

Pia og Anders var i gang med at flytte sammen, da det utænkelige skete.

– Vi havde lige fejret jul med hans store familie, og alt var godt. Jeg var så lykkelig. Kort efter nytår blev han dårligt tilpas, men ville ikke til lægen. Han var stædig og troede, at det bare var en forkølelse. Men han fik det værre, og det endte med, at vi måtte ringe efter en ambulance.

På hospitalet fik Anders konstateret dobbelt lungebetændelse, og nogle dage senere endte han i respirator. I nogen tid vekslede Pia mellem håb og fortvivlelse, men til sidst blev respiratoren slukket, og Anders sov ind.

– Jeg holdt hans hånd til det sidste. Det var en rar følelse, men hans pludselige død kom selvfølgelig som et chok. Vi havde planlagt en fremtid sammen. Nu var han der ikke mere. Jeg var alene igen.

En mening med alt

Trods de mange sorger, som Pia er gået igennem i sit liv, har hun en boblende udstråling og let til latter. Hun er overbevist om, at der er en mening med alt.

– Både Anders og jeg er spirituelle personer, og efter hans død taler jeg ofte med ham. Jeg hører hans stemme, og det er en stor trøst. Hans ønske er, at jeg kommer videre med mit liv. Og takket være ham har jeg fået en ny familie.

Pia har lagt mærke til, at der efter Anders’ død er begyndt at dukke fjer op overalt. Hvor end hun går, finder hun fjer. Hun samler dem op og gemmer dem, for hun ved, at det er Anders, der står bag.

– I slutningen af hans liv talte vi om, hvordan fjer kan være tegn fra den anden side. Han var ikke bange for døden, siger Pia.

De første måneder efter hans død orkede hun ikke at se andre mennesker. Men med tiden følte hun sig klar til forsigtigt at søge efter en livspartner igen. At være ensom er ikke noget, hun ønsker. Hun er alt for ekstrovert og energisk.

– Jeg har stadig masser at give. Jeg er ung i sindet og nysgerrig på, hvad livet har at byde. Nu har jeg mødt en ny, god mand, som det går godt med. Det er ret nyt, så vi får se. Men jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig har været lykkeligere end nu.

Datingekspert

Efter at have datet i flere år er Pia blevet lidt af en ekspert på området.

– Det er vigtigt at være tydelig omkring, hvad man vil. Er det kun sex, man er ude efter, så skriv det! Profilbilledet skal være nyt, og man skal ikke lyve om sin alder, råder Pia – som selv har gjort netop det.

– Men så skriver jeg i profilteksten, at min alder ikke passer. Hvis jeg skriver 66 år, får jeg kun svar fra mænd i 70-80-årsalderen. Egentlig spiller alder ingen rolle, men et sted må man trække grænsen. Jeg har skrevet, at jeg er 61 år! Når vi mødes ansigt til ansigt, fortæller jeg sandheden, smiler Pia skælmsk.

Hendes nye bog, ”Konsten att vara lycklig” (Kunsten at være lykkelig, red.), er en humoristisk fortælling om kvinden Ullis og hendes mange, ofte pinefulde datingoplevelser. Den blev til under Pias egen søgen efter den rette.

– De dates, som er med i bogen, er ikke kun mine. Jeg har også lånt mine venners oplevelser. Mit håb er, at bogen vil inspirere ældre kvinder til ikke at give op i jagten på kærligheden. Man kan finde den flere gange!