Pigen der så sin mor dø

Lille Tine lå i sin seng, da hun hørte ting blive smadret ude i køkkenet. Da hun kom derud, så hun sin mor blive stukket ihjel af kæresten Karl. En oplevelse, der nok har traumatiseret hende for livet. Men jeg håber at jeg kan give hende et normalt liv trods alt.

Ting blev smadret ude i køkkenet, mens min lille niece, Tine, lå i sin seng. Min søster Mette og hendes nye kæreste, Karl, skændtes. Hver gang endnu et glas blev knust mod gulvet, gik Tine ud for at se, hvad der skete. Alle tre gange fik hun at vide af Karl, at hun skulle gå ind på sit værelse. ”Det her er ikke noget, du skal se”, lød beskeden til hende. Alligevel blev hun omkring midnat vidne til, hvordan Karl, det udyr, stak hendes mor ihjel. Tine kom ud i køkkenet igen og så kniven og pølen af blod på gulvet. Herefter tog Karl hende under armen og bar hende hen til min mor, der boede længere nede ad vejen.

Min mor sendte mig hen til min søsters hus, men da jeg nåede frem, var der intet, jeg kunne gøre for min hende. Ved Mette og Karls hus var der politi og ambulance overalt. Der kom en betjent ud, som jeg tre gange spurgte, hvad der var sket. Han ville ikke svare, men til sidst hviskede han, at Mette var blevet dræbt. Jeg blev helt hysterisk. Min egen søster! Men så tænkte jeg på Tine, og jeg skyndte mig hjem til hende og min mor. Da jeg kom ind ad døren, fór Tine sammen i skødet på min mor og rystede over hele kroppen. Mor spurgte igen og igen til Karl og Mette. Hun troede bare, at de havde haft et almindeligt skænderi. Mette havde kun været sammen med Karl i tre måneder, og jeg ved stadig ikke, hvorfor han gik bersærk. Han havde en voldsdom mod sin daværende kærestes 3-årige søn, som han havde afsonet, inden han mødte Mette. Det fandt vi først ud af, da det var for sent.

En dag var vi ude at gå en tur i nærheden af retsbygningen. Min søn, Aske, så, at Karl sad derovre. Han kiggede på os ud ad et vindue. Jeg stivnede og begyndte at ryste over hele kroppen. Aske måtte stå og holde ved mig. Jeg tror, at jeg stod sådan i en evighed og bare gloede på ham. Et par dage efter fik jeg et brev fra Karl. Han spurgte i brevet, om vi ville ham noget, siden vi havde kigget sådan på ham. Han skrev, at jeg bare kunne komme ned til retsmødet, hvis der var noget, jeg ville spørge ham om. Så sluttede han med at skrive, at der dog ville være politi til stede, efterfulgt af et ”Hi hi” og en smiley.

Karl har erklæret sig skyldig i mordet på Mette. Efterforskningen er afsluttet, og politiet regner med, at Karl vil få sin dom inden for de næste to måneder. I mellemtiden har jeg primært fokuseret på Tine. Aske, min mand, og jeg håber snart at få forældremyndigheden, så vi kan komme videre. Der er en masse ting, vi glæder os til at opleve sammen med Tine. Hun skal blandt andet starte i skole efter sommerferien. Tine er stadig påvirket af sin mors død. Hun åbner hele tiden mere og mere op for, hvad hendes øjne i virkeligheden så. Da vi snakkede om, at hendes mor var død, sagde hun selv: Mor har fået en kniv i maven.

Jeg har været i kontakt med en børnepsykolog for at finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe Tine. Tine har haft nogle voldsomme raserianfald, hvor hun er blevet vanvittigt vred over småting. Og så har hun brugt meget tid på at lave tegninger. Tegninger af sin mors morder, som hun har spyttet på. Jeg håber virkelig, at hun ikke er traumatiseret for livet. At hun kan blive teenager uden for mange ar på sjælen. Jeg håber, at vi kan give hende et normalt liv, selv om hun ikke har sin rigtige mor mere.

Se også: Manden i den røde bil