Pludselig gik det stækt: Oldemor blev jordemor for sit eget oldebarn

-Jeg havde aldrig regnet med, at jeg ville få oldebørn. Og jeg troede da slet ikke, at jeg skulle være den, der hjalp et til verden, siger en storsmilende Angela Tomkinson, 65, fra Mansfield i England til den lokale avis, Chad.
Hun er blevet døbt ”super-olde”, efter hun 1. april måtte fungere som jordemoder for sit barnebarns kone, Autum, da lille William Sykes blev født på bagsædet af Angelas bil, der holdt på foran King’s Mill Hospital.
Det var kun meningen, at hun skulle køre sit barnebarn, David Sykes, og hans kæreste, Autum Brown, 23, på sygehuset. Autum var gået næsten to uger over tiden, da veerne gik i gang. Oldemor Angela fik de to ind i sin bil, og så gik turen mod sygehuset og fødestuen.
Skyndte sig efter hjælp
Men Autum nåede aldrig ind på sygehuset, før hendes søn var født. De var netop ankommet foran sygehuset fredag den 1. april klokken 6:30, da det hele pludseligt gik hurtigt. David, 27, skyndte sig ind for at få hjælp på sygehuset, men hjælpen nåede ikke frem, før den lille ny dreng var kommet til verden.
-Autum sagde, at hun kunne mærke baby komme, så jeg skyndte mig ud af bilen og om til passagersædet, og han blev født nærmest omgående, siger Angela til Chad.
-Jeg svøbte ham i min gamle T-shirt, og så kom de alle sammen løbende.
Den ny baby klarede det hele fint. Han er sund og velskabt og vejede ved fødslen 3.900 gram.
Vil kalde ham Berlingo
Autum fortæller, at hun godt nok blev bange under fødslen, men at Angelas hjælp var fantastisk.
-Oldemor kan bare så meget. Når William vokser op, vil jeg fortælle ham, hvor fantastisk hun er.
Også den nyslåede far, David, er fuld af taknemmelighed og beundring.
-Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden min bedstemor, siger han til Chad.
LÆS OGSÅ: Derfor jubler Nadja altid 1. april: Sejrsråb og glæde
William er Autum og Davids andet barn. De har i forvejen sønnen Connor på 2 år.

Autum og David er begejstrede for en hjælp, de fik fra oldemor Angela. Conor er glad for sin lillebror, William. Foto: POLFOTO
Angelas har i alt 12 børnebørn og nu 5 oldebørn.
Familien spøger med, at de vil kalde det seneste oldebarn for "Berlingo" – opkaldt efter oldemors bil.