Postbud hjalp læseglad dreng

Postbuddet Ron Lynch havde på sin daglige rute i Utah afleveret stakkevis af reklameaviser. I et boligområde fik han øje på den 12-årige Matthew Flores, der var mere end ivrig efter, at få fat i de kulørte aviser. Drengen stod simpelthen og bladrede i dem allerede ved siden af postkasserne .
LÆS OGSÅ: Giv dine børn et afslappet forhold til deres vægt
Han fortæller til nyhedssitet KSL.com, at han på et tidspunkt spurgte den tilsyneladende så nysgerrige dreng, hvorfor han var så interesseret i de gode tilbud. Det viste sig dog, at Matthew var interesseret i noget helt andet end billige varer fra den nærmeste dagligvarehandel. Han var såmænd bare interesseret i at læse. Han var fascineret af teksten og de budskaber, der åbenbarede sig for ham. Derfor spurge han, om han kunne få nogle flere reklameaviser.
Tog et foto af Matthew
- Det havde jeg godt nok ikke, men jeg fik en god ide, oplyser postbuddet.
Han tog et foto af Matthew og da arbejdsdagen var gået, satte han sig til sin computer og lavede et opslag på facebook. Her opfordrede han folk til at donere bøger til den læseglade dreng.
LÆS OGSÅ: Vandt millioner og gik amok
- Lad os hjælpe ham. Jeg fik mange bøger som barn, og det er tid til at hjælpe en anden. Del venligst og lad os give ham tonsvis af læsestof, skrev Ron Lynch.
Og herefter gik det stærk. Efter appellen på facebook blev linket spredt flere tusinde gange på nettet.
- Jeg har hørt fra Storbritannien, Australien og Indien, fortæller det overvældede postbud til KSL.
Fik hundredevis af bøger
Og de følgende dage blev pakke efter pakke sendt afsted. Indtil videre har Matthes modtaget 350 bøger, som - naturligvis - kom med posten. Og ifølge drengen, er det planen, at han skal læse dem allesammen.
- De sagde, at de var til mig. Jeg troede, at det var en fejl. Men det var virkelig til mig, lyder det ifølge KSL fra en glad Matthew.