Racerkøreren ramt af hjertesvigt: Jeg skjulte min frygt

Der har altid været ekstremt høj fart på 44-årige Thomas Serwin. Som 12-årig startede han i en gokart og deltog i både Europa- og Verdensmesterskaberne. Senere kørte han blandt andet Formel 2000 og de tyske standardvognmesterskaber, og for otte år siden sad han i en Nascar på Daytona-banen i Florida.

Her var tophastigheden på 340 kilometer i timen. Og Thomas var frygtløs bag rattet.

Bremset af livet

Men i 2018 forsvandt fart og frygtløshed brat fra hans liv. Det skete nærmest fra den ene dag til den anden, da Thomas sad i venteværelset hos sin læge. Han var kommet, fordi det undrede ham, at han var blevet sådan en, der skulle sove til middag. Sådan en, som hele tiden følte sig lidt sløj og uoplagt. Selv var han overbevist om, at det ikke var alvorligt. Men da lægen for en sikkerheds skyld foretog et elektrokardiogram på ham for at tjekke hans hjerte, bankede alvoren virkelig på.

Den dag måtte Thomas lade bilen stå. Han blev nemlig i hast hentet af en ambulance og fragtet til Skejby Sygehus, hvor de kunne konstatere, at hans hjerte kun havde en pumpefunktion på 15 procent. I den følgende periode begyndte Thomas at falde om, og til sidst blev det besluttet, at han skulle have indopereret en ICD – en avanceret pacemaker, der kan give hjertet elektriske stød.

Læs også: Zanna måtte opgive sit gamle liv: jeg vil ikke være et offer

Blev bange for at dø

Egentlig kunne historien slutte her. For indgrebet gik godt, og Thomas kunne umiddelbart fortsætte sit liv. Men mentalt var der sket en forandring. Thomas var blevet bange for at dø.

– Når jeg var alene, kørte tankerne rundt i hovedet på mig. Jeg fik mere og mere angst og turde ikke lægge mig til at sove af frygt for, hvad der ville ske. Typisk sad jeg og så en film, og når den var slut, startede jeg en ny. Men jeg anede ikke, hvad der skete i de film. Jeg så ikke noget, siger Thomas, som på det tidspunkt lige var blevet skilt.

Mister mine børn deres far?

Det gjorde selvfølgelig ikke situationen bedre. Men det værste var alle tankerne om, hvad der skulle ske med hans tre døtre, hvis han gik hen og døde.

– Jeg tænkte alt for meget på, hvordan børnene ville have det uden mig. Og om jeg ville nå at se dem blive gift.

Lavede sjov med sin sygdom

Alle de tanker anede Thomas’ omgivelser ikke noget om. Når han var sammen med andre, spillede han nemlig rollen som den humoristiske fyr, der lynhurtigt var videre. Som da han kom forbi det lokale værtshus, efter han havde fået sin ICD.

Den dag havde Thomas hængt en stump ledning ud af brystlommen.

– Hvis I skal have ladet jeres telefoner op, kan I bare gøre det her, sagde han og fik alle til at grine.

Flygtede fra sin tanker

Thomas var sjov at være sammen med. En rigtig festabe, som var den sidste til at forlade en fest. Men der var en grund til, at Thomas ikke ville forlade festen. Når han drak og var sammen med andre, kunne han nemlig flygte fra alle tankerne. Men de stod selvfølgelig klar i det øjeblik, han var alene igen. Og de blev værre og værre.

– Jeg holdt det fuldstændig hemmeligt, hvordan jeg havde det. Når nogen spurgte, hvordan det gik, sagde jeg: Fint. Jeg tænkte: Jeg er jo en mand. Jeg knækker ikke.

Mødte kærligheden en fredag aften

Thomas holdt også sine tunge tanker for sig selv, da han en fredag aften mødte Liv Bech Ørsal på det lokale værtshus. Godt nok nævnte han kort, at han havde haft noget med hjertet, men Liv tænkte, at det nok ikke var værre end hendes egne hofte-problemer. De to havde i det hele taget meget tilfælles. De havde hver tre børn. Og var begge lige blevet skilt.

Læs også: Jane fik nok af dating: Bare folk dog var ærlige

Liv fik øje på de mørke sider af Thomas

I begyndelsen gik det også rigtig godt mellem de to. Når Liv pakkede en taske og kom med sine tre børn, hyggede de sig alle sammen. Men når hun kørte igen, kom angsten væltende tilbage til Thomas. Og der var kun en måde at slukke den på: Ved at drikke nogle øl og være sammen med kammeraterne. Desværre gjorde alkoholen og tømmermændene ikke noget godt for hans humør.

Efterhånden begyndte Liv at skimte, at der fandtes to forskellige sider af den mand, hun havde forelsket sig i.

– Han kunne være den sjoveste og mest kærlige person. Men så kunne jeg sige noget forkert, og så fik jeg et møgfald. Han havde utrolig mange humørsvingninger, og han ville slet ikke fortælle mig, hvordan han havde det.

Ville gøre en ende på sig selv

Thomas havde det forfærdeligt. En dag var det så slemt, at han tog bilen og kørte ud til en park, hvor han satte sig for at gennemtænke en rædselsfuld beslutning.

– Jeg sad og overvejede, hvordan jeg kunne gøre det af med mig selv, siger Thomas.

Heldigvis blev hans overvejelser afbrudt af en ringetone. Tilfældigvis ringede en god ven i samme øjeblik, og for første gang kunne Thomas ikke fastholde sin vittige og usårlige facade. I stedet brød han sammen i telefonen.

Indlagt på psykiatrisk afdeling

Hemmeligheden var ude. Thomas var knækket indeni, og han skulle have hjælp til at blive hel igen.

Den dag sørgede Liv for, at han blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

Men han kom allerede hjem dagen efter. Og nu ville Liv ikke være med til det mere. Hendes ord var hårde og direkte, da hun fortalte Thomas, at nu forlod hun ham. Hun bad ham samtidig om at ændre sit liv. Stoppe med at drikke. Og begynde at fortælle, hvordan han havde det.

Livs hårde ord ændrede alt

Livs ord ramte selvfølgelig hårdt. Men de kom også til at ændre på tingene.

– Jeg forstod, at hvis jeg ikke gjorde noget drastisk, ville jeg miste alt, siger Thomas, som i den grad ændrede sit liv drastisk.

Han kom ikke til at gøre det alene. Selv om Liv havde besluttet sig for at forlade ham, endte hun alligevel med at nikke, da Thomas nogle dage efter stillede hende spørgsmålet: ”Vil du ikke nok hjælpe mig igennem det her?”.

Madplan og træning

I de næste mange måneder var Liv ved Thomas stort set hele tiden. Hun stod ved siden af ham ved køkkenbordet, når de sammen snittede grøntsager og kød til de mange plastikbøtter til køleskabet. Thomas havde nemlig fået en personlig træner, som havde givet ham en udførlig madplan, hvor alt skulle vejes og forberedes grundigt. Den havde han brug for. Thomas var skind og ben, for da livet var sværest, var der højest overskud til en frysepizza, når sulten blev for slem.

Droppede alkohol

Men nu kom der mere og mere overskud. Thomas trænede. Han spiste sundt. Og han droppede alkoholen. Det gjorde en kæmpe forskel for Thomas. Men den største forskel var, at han begyndte at åbne munden.

– Jeg begyndte at fortælle, hvordan jeg havde det, i stedet for at gemme på det. Det var helt sikkert det, der ændrede mest, siger Thomas.

Ændringerne var til at få øje på. Allerede efter få måneder var Thomas langt sundere og mere i balance, og langsomt gik Liv fra at være en, der bare skulle hjælpe til at være en kæreste igen.

Thomas blev en anden

For Thomas var nemlig ikke længere den humørsyge mand, der kunne fare op over ingenting.

– Thomas blev en anden. Han blev glad og mere stabil, siger Liv, som til sidst følte sig så sikker på Thomas, at hun ikke bare ville være hans kæreste, men også mor til hans barn.

For fire måneder siden kom deres lille Saga til verden. Et lille pludrende bevis på, hvor meget Thomas ville det gode liv. Og selvfølgelig kæresten Liv.

– Hvis det ikke havde været for Liv, havde jeg helt sikkert ikke været, hvor jeg er i dag, som Thomas siger.

Lidt af et mirakel i lægernes øjne

Der, hvor Thomas er i dag, er faktisk lidt af et mysterium for lægerne. Efter han havde været i gang med sin sunde livsstil i noget tid, skulle han nemlig til tjek på hospitalet. Den dag måtte hele tre læger tjekke resultatet. For det kunne da ikke passe. Men den var god nok. Pludselig var Thomas’ pumpefunktion normal.

– Lægerne kalder det et mirakel, og det er jeg selvfølgelig glad for. Men om det skyldes træningen, kosten eller mine tanker, ved jeg ikke, siger Thomas, som gerne vil dele sin historie med den barske handling og den lykkelige slutning.

Vil give håb til andre

For han er bestemt ikke den eneste, som har psykiske men efter en alvorlig sygdom. Han ved det, fordi han selv er medlem af forskellige hjerte-grupper på Facebook, hvor hjertepatienter kan berette om nedtrykthed og depressioner. Altså et mørke, som er meget genkendeligt for Thomas. Men også et mørke, som han nu ved, at der er en vej ud af.

– Jeg vil gerne give håb til andre, siger Thomas, som allerede er begyndt at holde foredrag om forløbet for sundhedspersonale. Og han er klar på at holde det for andre også.

I dag er Thomas selvstændig gulvmand. Men drømmen om at sætte sig ind i en racerbil bil, er der stadig. Livet må gerne igen gå hurtigt.