Rita elskede Aage til det sidste: Jeg fulgte ham hele vejen

Rita Knudsen havde ikke prøvet den slags før. At gå på en netdating-side for at finde en partner var grænseoverskridende for hende. Men hun havde lyst til en mand i sit liv.
Fem år tidligere havde hun fundet sin ægtemand gennem 26 år død i haven. Chokket og sorgen kom først. Senere savnet efter ny mand at dele livet med. Det fandt hun i Aage.
6-årige Sofia har Alzheimers: Hun skal nå en masse
Men lykken skulle blive alt for kort. For Aage var ramt af en snigende sygdom. Demenssygdommen Alzheimer udviklede sig langsomt, men sikkert var det, at den skulle ende med Aages alt for tidlige død.
Nervøs før første møde
Det vidste ingen af dem, da de i 2003 stod spændte og forventningsfulde på banegården i Aalborg. De havde aftalt af mødes første gang sådan rigtig. Igennem længere tid havde de udelukkende skrevet sammen over datingsiden.
– Jeg var bare så nervøs, og jeg overvejede et kort øjeblik at stikke af. Men der var et eller andet ved Aages øjne, som gjorde mig tryg. Jeg følte, jeg kendte ham allerede, da jeg så billedet af ham på datingsiden. Sådan havde jeg det i lang tid, fortæller Rita.
19-årige Jessica mistede hukommelsen: Forelskede sig i kæresten på ny
Stak af gjorde hun dog ikke. Og det er derfor, at Ude og Hjemme nu kan møde Rita i det, der var hende og Aages fælles hjem i Gl. Rye.
'Alt er ok, Aage'
Flyttekasserne står stablet op, og de fleste møbler er allerede væk. Rita flytter til en lejlighed i Viborg, hvor hun er tæt på sin søn, svigerdatter og to dejlige børnebørn.
– Det er for at begynde på en frisk. Selv om Aage boede på et plejehjem de sidste år, så kunne jeg ikke flytte herfra. Jeg kunne ikke bære tanken om at komme for langt væk fra ham, siger Rita.
Gik i seng som 32-årig. Da hun vågnede, troede hun, at hun var 15
Aage døde den 25. juli sidste år. Han blev 65 år, og han forlod denne verden med sin elskede Rita ved sin side.
– Alt er okay, Aage. Alt er som det skal være, sagde hun til ham, hvorefter han åndede ud.
I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 29. marts 2017, kan du læse hele historien om Rita og Aages store og svære kærlighed og få uddrag fra Ritas nye bog 'Da Aage forsvandt'.
Her kan du se nogle rørende billeder af Rita og Aage:
Rita og Aage
