Rørende video: Leukæmi-ramt 5-årig frier til sin sygeplejerske

-Hun var den første sygeplejerske, som tog sig specielt meget af ham, da han lige havde fået diagnosen, og tilbragte 11 dage på hospitalet. Han var meget syg og bange, så han var ikke i sit normale glade og aktive humør- men det lykkedes hende at få ham i godt humør på grund af hendes sjove personlighed, forklarer Sosy Robinson til CBSNews.
LÆS OGSÅ: Annie blev kun 14 år. Dræbt i dødsleg
Sosy er mor til 5-årige Gideon Robinson, som tilbage i maj sidste år pludselig blev ramt af smerter i brystet, træthed og en dyb utilpashed, som lægerne i flere måneder havde svært ved at forstå.
Håb for fremtiden
Først flere måneder senere fik Gideons familie den hjerteskærende besked, at deres lille søn led af leukæmi. Mere præcist lød diagnosen på ALL (Akut Lymfoblastær Leukemia), type B.
-Den nyhed var en svær pille at sluge. Men med hjælp fra Rady Children’s Hospital San Diego og ved at undersøge sagen mere, fandt vi ud af, at i hans alder, og fordi sygdommen blev opdaget så tidligt, er der 90 procent chance for, at han bliver helbredt inden for de næste 3 et halvt år, skriver hans familie på den blog, de har oprettet på indsamlingssiden GoFundMe.
-Det gav os håb midt I de dårlige nyheder.
Siden da har Gideon gået til behandlinger på Rady Children’s Hospital. Og han har opbygget et tæt forhold til de mennesker, der hjælper ham. Især har han fået et rigtig nært forhold til sygeplejersken Sarah. Så nært, at han en dag fortalte sin mor, at han ville fri til Sarah.
LÆS OGSÅ: 15-årige Mathias om sin store sorg: Min far var sej
Og der var ikke så langt fra tanke til handling. Gideon fik lavet en ring af to farverede piberensere og en perle, og så friede han til Sarah.
Heldigvis gav hun et positivt svar: "Selvfølgelig. Du kan være min hospitalsmand," sagde hun.
Tak for de venlige ord
Hele frieriet blev optaget på video, og senere lagde familien det på den Facebook-side, de har oprettet under navnet The Adventures of Iron Gideon, sådan at familie, venner og andre interesserede kan følge Gideons daglige kamp og hans fremskridt. På den måde håber de, at skabe lidt mere forståelse for børn med leukæmi.
Videoen blev omgående set og delt af mange tusinder.
-Vi synes, det er fantastisk som denne video er blev delt og liked over hele verden, skriver familien på GoFundMe.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea har født: Drama efter hjemmefødsel
-Vi er glade for de venlige ord og opmuntringer vi har modtaget fra alle, skriver de.
Du kan se den sjove og rørende video her på Facebook, hvor du også kan læse om, hvordan det er gået Gideon siden frieriet, som fandt sted tilbage i januar.
Du kan også se videoen her på YouTube: