Sara voksede op med en alkoholiker: Jeg ved hvad druk kan gøre

Som barn oplevede Sara, hvad alkoholisme kan gøre ved en familie. Svigt og skuffelser slog dybe skår i forhold til den far, hun elskede. I dag bruger hun de erfaringer i sit nye job som vært på radio-programmet Tværs.

Far blev alkoholiker

Sara voksede op i den kreative klasse i det indre København. Både hendes mor og far arbejdede på en restaurant, og i en tid hvor barsel ikke var noget, man gik op i, var Sara ofte med på job og kunne følge de travle aftentimer fra liften.

Men i samme periode begyndte alkoholen at fylde hos Saras far. Han begyndte at stikke ud fra den ellers så afslappede alkoholkultur, og da Sara var omkring 2 år, valgte hendes mor at forlade ham. Tilbage stod en ulykkelig mand, der faldt længere og længere ned i det allerede eskalerende misbrug.

– Jeg kan huske, at jeg var med min far på værtshus, og jeg ved, at min mor var bekymret, når jeg skulle hen til ham i weekenden. Nogle gange tog han sig sammen, og så lavede vi en masse sjove ting som at skøjte eller tage i Tivoli, men alkoholen var altid til stede, fortæller Sara, der husker den dag, hvor det for alvor gik op for hende, at han havde et problem. 

– Han skulle aflevere mig til min mor, og da vi var kommet ind i lejligheden, fik han øje på nogle sprutflasker, der stod på et skab. Jeg kan huske, at han vendte sig om mod mig og sagde ”shhh..,” mens han rakte ud efter dem. Der fik jeg en følelse af, at der var noget galt, fortæller hun. 

 

To verdener

Sara levede det stabile liv i hverdagen, hvor hendes mor gav hende trygge rammer. Her blev der serveret mad på faste tidspunkter, og følelsen af en tryg base var til stede.

Hos faren var det modsat, men da der en dag kom en ny kvinde ind i farens liv, begyndte hans ansigt endelig at lyse op. En lejlighed i det københavnske Nordvestkvarter blev basen for Sara i weekenderne. Her blev der spist risengrød om sommeren, bygget huler rundt omkring i lejligheden, og i starten var trygheden ved en kvinde i farens liv rar for den unge pige.

Men som tiden gik, begyndte alkoholen atter at snige sig ind, og Sara blev vidne til voldsomme skænderier mellem faren og hans kæreste. Ubehagelige optrin, der ofte endte i et slagsmål.

– Det var svært at nyde, når det gik godt, for jeg vidste, at det lynhurtigt kunne skifte, og så ville de råbe og skrige ad hinanden, fortæller Sara, der kunne se, hvordan alkoholen blev mere og mere dominerende i hendes fars liv

Din far er død

Og en dag, hun var hjemme hos sin mor og skulle fejre sin lillesøsters fødselsdag, fandt hun for alvor ud af, hvor slemt det stod til med faren.

Glade stemmer fyldte lejligheden i det Indre København, og da telefonen ringede, skyndte Sara at løbe hen og tage den. Flere mennesker havde allerede ringet med glæde i stemmen for at sige tillykke, men der var hverken glæde eller lykønskninger i den anden ende af røret.

– Der var en mand, der sagde, at jeg skulle vide, at min far lå på gulvet. Han havde skudt sig selv og var død. Så lagde han røret på, fortæller Sara, mens hun ryster på hovedet af den oplevelse, der stadig står lysende klart i erindringen.

Sara løb hulkende ind i soveværelset, hvor hendes trøstende mor kom ind. I flere timer ringede de rundt til hospitaler for at få bekræftet historien, men ingen havde fået en mand ind med farens signalement.

– Senere viste det sig, at min far ikke var død, men det handlede om en, der ville hævne sig på ham, forklarer Sara, der var vidne til en far, der kunne drikke to flasker vodka på en dag, og som med tiden begyndte at kaste blod op.

– Det var som om, han godt vidste, at han stod ude på en klippekant. Enten skulle han vælge livet og mig, ellers ville han dø af sit misbrug. Derfor valgte han at flytte tilbage til Sverige, hvor han oprindeligt var fra, for at starte på en frisk, fortæller Sara, der håbede, at hendes far ville kunne komme ud af det årelange misbrug.

Traumatisk ferie

Da en kommende ferie stod for døren i det svenske, havde hun fået lovning på, at der ikke ville være alkohol, når hun kom til Sverige.

– Jeg skulle derop med hans kæreste, som stadig boede i Danmark, men allerede i toget begyndte hun at drikke, og da vi ankom til den by, hvor min far boede, kunne jeg se på hans blik, at han var vred. Jeg kan huske, at jeg blev ked af, at han ikke virkede glad for at se mig, men kun fokuserede på sin fulde kæreste, fortæller Sara, der havde set frem til en hyggelig ferie med udflugter og smil, men som i stedet endte som traumatisk oplevelse.

Sara begyndte at lege med de andre børn, der boede i nærheden, men en dag, da hun kom hjem til farens lejlighed, var der tomt. Kort tid efter blev døren dog åbnet. Snøvlende og voldsom råben mødte Sara, og hurtigt fornemmede hun, at deres skænderi var voldsommere end sædvanligt.

– Min fars kæreste gik ud på altanen, tog sit tøj af og truede med at hoppe udover, mens min far råbte ad hende. Jeg var enormt utryg, og jeg ville bare høre min mors stemme, så jeg cyklede ned på min fars kontor, der var det eneste sted, hvor der var en telefon. Men jeg kunne ikke finde hendes nummer i den svenske telefonbog, så jeg cyklede tilbage til lejligheden.

Da Sara åbnede døren til opgangen, blev hun mødt af blodpletter på trappetrinnene, og da hun bevægede sig op mod lejligheden, kom farens kæreste væltende ned ad trappen med et blodigt ansigt. Hendes far havde slået hende.

De efterfølgende dage blev ikke bedre, og da hendes far efter de tre uger endelig satte sin datter på toget mod København, var det både en lettelse og en sorg.

– Da jeg kiggede ud på min far, vidste jeg på en måde godt, at jeg ikke ville se ham mere. I hvert fald ikke i lang tid, og det gjorde mig trist. Det var følelsen af en form for afsked, og selv om han havde været ustabil det meste af mit liv, elskede jeg ham jo. 

Endelig ædru

De efterfølgende år så Sara ikke sin far. Livet gik videre i København, men en dag lå der et brev i postkassen. Det var fra hendes far. 

– Han skrev, at han var gået i behandling og ikke havde drukket i lang tid. Så spurgte han, om jeg ikke havde lyst til at snakke med ham. Det havde jeg, fortæller Sara, der var 12 år og igen tog den lange tur til den samme by, hvor hun hendes ferie nogle år tidligere endte katastrofalt.

– Jeg kan huske, at jeg kiggede efter blodpletterne på trappetrinnene som var der sidst. De var væk, og alt var anderledes. Også min far. Han havde en ro i sig, som jeg ikke havde oplevet før, og han åbnede op for sin egen barndom og mine tidlige barndomsår. Selv om jeg var nervøs, følte jeg hurtigt en enorm stolthed, fortæller Sara.

Gravid som 18-årig

Den usikre barndom gav grobund for et brændende ønske om en kernefamilie, og da Sara som 18-årig blev gravid, var hun ikke i tvivl om, at hun ville beholde sit barn.

– Det var nok ikke alle, der syntes, at det var verdens bedste idé, men jeg var lykkelig. Endelig kunne jeg skabe det familieliv, jeg selv havde ønsket mig som barn.

Årene med en alkoholiserede far har gjort, at Sara har et veludviklet sanseapparat og evnen til at sætte sig ind i menneskers historier, som hun blandt andet har gjort som tv-tilrettelægger. Hun har lavet mange udsendelser om menneskelige skæbner, så da hun blev ringet op og skulle til samtale på jobbet som vært på radioprogrammet Tværs, var det en pigedrøm, der gik i opfyldelse.

– Jeg hørte programmet, da jeg var lille, og jeg var enormt fascineret af historierne og Tine Brylds kontante og kærlige stemme. Jeg kan huske, at hun mindede om min mormor, og jeg sagde også en gang til min mor, at når jeg blev stor, så ville jeg være lige som Tine Bryld, forklarer Sara, der har haft roret i et halvt år på det populære radioprogram.

Hun mener, at unge mennesker har brug for et rum, hvor de kan være sårbare og udtrykke de skyggesider, der er ved ungdommen.

Saras far er stadig ædru, bor i Sverige og arbejder selv med alkoholikere, og i dag har de et godt forhold, selv om hun ikke ser ham særlig tit. Den nu 32-årige kvinde og mor til to føler, at hun har fundet den ro i sig selv, som hun savnede tidligere.

– Det er som om, en cirkel er sluttet. Den barndom, der ikke altid var lige tryg, kan jeg bruge konstruktivt i dag, og det får på den måde det hele til at give mening.