Sarahs mareridt: Kræften skilte mig fra mine børn

Sarah var gravid i syvende måned, da hun fik kræft i skjoldbruskkirtlen. Drømmen om at være en familie brast, for livet som mor med kræft var fyldt med frygt og ensomhed.

Forpint og bange gemmer hun sig i soveværelsets mørke. Lyden af babygråd skærer gennem hende som knive.

Der er ikke noget, hun kan gøre. Hun må blive i mørket.

Sarah er lige kommet hjem fra hospitalet. Hendes skjoldbruskkirtel er væk. Det er kræften også – håber hun.

– Jeg havde fået fjernet hele min skjoldbruskkirtel, og jeg burde vel være lettet over, at det var overstået, men jeg anede ikke mine levende råd. Jeg måtte ikke løfte mine børn. Jeg måtte ikke trøste min baby. Jeg var magtesløs og kunne ikke gøre andet end at holde mig væk.

Læs også: Jonas på 14 fik leukæmi: Jeg følte mig ensom på hospitalet

Troede jeg var rask

Lille Silke på kun seks måneder forstod ikke ret meget af, hvad der foregik omkring hende. Men Frida på tre år var ulykkelig over, at hendes mor var syg.

– Hun kom med små ting til mig for at trøste mig. Det var virkelig sødt, og jeg ville ønske, jeg kunne have været der mere for hende, men jeg havde slet ikke overskud til at være mor. Kræften skilte mig fra mine børn, fortæller Sarah Szabo på 25.

Det startede med en bule på halsen. Sarah tog det ikke så tungt. Lægen konstaterede, at det bare var en hævelse på grund af graviditeten. Men da hun havde født, fortsatte bulen med at vokse, og Sarah fik fjernet halvdelen af skjoldbruskkirtlen. Af kosmetiske grunde. Der var helt sikkert ingen kræft, var beskeden.

– Jeg følte mig ikke syg, så da de havde konstateret, at der ikke var kræft i den, var jeg helt rolig, fortæller Sarah.

Kæresten tog over

Men månederne gik, og Sarah begyndte at tabe sig. Hun blev mere og mere hæs, og til sidst mistede hun stemmen. Da skjoldbruskkirtlen blev undersøgt, viste det sig, at der alligevel var kræft i den. Sarah skulle igennem endnu en operation.

– Det ramte mig virkelig hårdt. Det hele sortnede, og alt faldt fra hinanden. De havde jo sagt, at jeg var rask, og jeg havde fortalt alle, at det ikke var kræft. Skulle jeg så til at ringe rundt og fortælle, at det var det alligevel? Det kunne jeg slet ikke holde ud.

I soveværelsets mørke føles ensomheden overvældende. Sarah kan ikke snakke med nogen. Ikke engang kæresten, Philip. Det er for mørkt og for svært, og hun gør alt for at skjule sin smerte. Hun kan ikke tage sig af sine børn. Hun kan knap nok holde sammen på sig selv.

Læs også: Henriette fik brystkræft som 24-årig: Frygteligt ensomt at være syg

Skal Sarah dø nu?

– Jeg var på barsel, men jeg magtede intet. Det eneste, jeg kunne tænke, var: "Hvad skal der blive af mine børn, hvis jeg dør?" Philip måtte overtage min barselsorlov og tage sig af det hele, fortæller Sarah.

Sarahs kæreste fik også et chok, da de modtog kræftdiagnosen. – Det første, jeg tænkte, var: Skal Sarah dø nu? fortæller Philip Dam.

Men da Sarah ikke kunne noget, måtte Philip hurtigt samle sig og tage over.

– Jeg var nødt til at være praktisk. Vi havde kun min indtægt, og jeg måtte jo sørge for, at vi kunne blive boende. Så det handlede om at sørge for pigerne, få noget orlov og få det hele til at fungere. Jeg havde ikke meget tid til at tænke over liv og død.

Nyt syn på livet

I lejligheden i Roskilde, er der i dag glæde og højt til loftet. Frida på fire og Silke på halvandet år skiftes til at slå koldbøtter på en madras på stuegulvet.

– Jeg skal være cirkuskunstner, annoncerer Frida.

Silke griner bare og kaster plastikbolde fra stuens boldbassin op i luften. Det er ikke til at mærke, at den lille familie for kort tid siden var splittet og i sorg.

–  At stå i en så svær situation og føle sig så magtesløs, har fået os til at se livet på en ny måde. Vi er blevet stærkere sammen. Nu står vi med en følelse af, at når vi har kunnet klare det her, så kan vi klare alt, fortæller Sarah.

Den største forandring i familien efter Sarahs sygdom er prioriteringerne. Lige inden hun fik kræft, blev Philip færdiguddannet som bygningskonstruktør. Han fik straks arbejde og kom sent hjem hver dag. Nu har han skiftet job, så han kan være sammen med sin familie.

Læs også: Efter kræftsygdommen: Jeg bliver aldrig den samme igen

Familien vigtigst

– Det er blevet tydeligt for mig, at jeg ønsker at bruge mere tid på min familie. Den skal uden tvivl prioriteres højere end arbejdet, siger han.

– Vi er også blevet gode til at prioritere vores parforhold. Det handler primært om at sætte tid af til voksentid. Så går vi ud og spiser en dejlig middag og får tid til bare at være os, tilføjer Sarah.

Under sygdommen gjorde Sarah alt, hvad hun kunne, for at skubbe Philip væk. Ikke fordi, hun ikke ville ham, men hun kunne ikke bære, at han skulle se hende have det så dårligt. Philip var samtidig fuldt beskæftiget med at sikre børn, hjem og økonomi.

– Jeg blev nok lidt følelseslammet. Det tror jeg man bliver i en krisesituation. Det, at man fokuserer på det praktiske, er jo også en måde at skubbe følelserne på afstand, siger Philip.

Skulle finde kærligheden igen

Det unge par har måttet kæmpe for at komme tilbage på sporet og finde hinanden og kærligheden igen. De bruger mange timer på at snakke det sidste halvandet år igennem.

– Man er nødt til at acceptere, at man kan opføre sig helt forkert på grund af angst og frustrationer. Heldigvis har Philip været rigtig forstående. Jeg har virkelig ikke gjort det let for ham, men han har været tålmodig, siger Sarah.

At komme sig over kræft er en lang proces – også psykisk. For der er meget, der skal bearbejdes. Både de undertrykte følelser og frygten for, at kræften skal komme igen, dukker op med jævne mellemrum.

– Hver gang jeg skal til tjek, kommer frygten op i mig igen. Jeg får hele tiden at vide, at alt ser fint ud. Men de sagde jo også i starten, at der ikke var noget galt, så det er svært at slippe tanken om, at de kan tage fejl, siger Sarah.

Heldigvis har Sarah en stærk støtte i Philip. Han er god til at berolige hende og minde hende om, at de er på rette vej.

Læs også: Fik fjernet bryster og æggestokke: Jeg ville ikke leve med frygten

Skal giftes

På Sarahs finger skinner en smuk sølvring. Hun lyser op i et stort smil, da hun viser den frem.

– Philip friede til mig sidste weekend. Det var på vores syvårs dag. Jeg troede bare, vi skulle ud og spise, som vi plejer, men så faldt han pludselig på knæ midt i vinkælderen på Restaurant Fabio. Det var vanvittigt romantisk, siger hun med et kæmpe smil.

Brylluppet skal stå i Roskilde Domkirke, og festen skal holdes på Ledreborg Slot. Det kan ikke blive for stort for parret, der glæder sig til at fejre deres kærlighed sammen med alle dem, de holder af til et rigtigt prinsessebryllup.

– Livet er kort, og det skal leves fuldt ud. Vi har overvundet en kæmpe udfordring, og det har gjort vores kærlighed endnu stærkere. Det fortjener da at blive fejret med en kæmpe fest.

Læs også: Overlevede brystkræft: Viser stolt sine ar