Saszeline: Min bror begik selvmord

Han sprang

En lørdag fik Saszeline et opkald fra Christian, som hun ikke besvarede. Ikke fordi hun ikke ville, men hun havde bare så travlt den dag med sit nye album.

– Jeg skubbede ham lidt til side, fordi jeg var så optaget op til min deadline. Det har selvfølgelig givet mig en skyldfølelse, som jeg skal leve med altid.

Den lørdag lagde Christian en besked på Saszelines telefonsvarer. Han sagde, at alt var godt. Men om hun ikke ville kontakte ham. Saszeline nåede aldrig at ringe tilbage.

Mandag morgen kravlede Christian op i en 30 meter høj elmast på Sluseholmen i København. Han sad deroppe i flere timer, og undervejs nåede både politi og redningsvæsen at komme. De stod nede på jorden med et sikkerhedstæppe spændt ud for at redde hans liv. Men da Christian sprang med armene bredt ud som vinger, sørgede han for, at ingen kunne gribe ham. Lidt over middag læste Saszeline på Ekstra Bladets hjemmeside, at en mand var sprunget i døden fra en elmast. Hun glemte hurtigt historien igen, for den dag var hendes tanker rettet mod sin søn Sean, som netop fyldte 2 år, og samme aften fejrede hun sorgløst fødselsdagen med hans far, Frederik Fetterlein, og fire venner. De spiste lasagne og hyggede sig, da telefonen ringede.

Det var Saszelines 10-årige lillesøster, Natasha, som ringede hjemme fra forældrene. Hun sagde to sætninger. De blev sagt hurtigt og lige efter hinanden uden pause imellem. Ordene skulle bare ud af munden.

– Christian er død. Han er sprunget ud fra en elmast.

Måtte give op

Saszeline havde svært ved at forstå beskeden. Og hun havde svært ved at forstå, hvorfor det var en 10-årig lillesøster, som skulle give hende den. Senere gik det op for hende, at hendes lillesøster havde taget over, fordi forældrene var gået i chok, da to politifolk var mødt op på deres adresse.

Selv gik Saszeline også ind i en tilstand, som hun aldrig havde befundet sig i før.

– Lige efter Christian var død, prøvede jeg bare at køre videre som før. Jeg gik til modeuge få dage efter. Så sad jeg der og kiggede på shows. Jeg troede også, at jeg kunne fortsætte med alt det, der var planlagt i forbindelse med min udgivelse. Jeg var jo en stærk pige, tænkte jeg, siger Saszeline.

Hun skulle dog ikke blive i den tro ret længe. Da virkeligheden først for alvor begyndte at trænge ind, faldt den stærke pige helt sammen.

– Sorgen og skyldfølelsen ramte bare, så jeg måtte stoppe alt og aflyse alle mine shows. For første gang nogensinde måtte jeg give op og lægge mig ned. Siden har jeg ikke rørt musik.

I årene efter har Saszeline bearbejdet sorgen og skyldfølelsen, så hun har lært at leve med det. Men ingen af delene vil nogensinde helt forsvinde.

– I dag ved jeg, at når et menneske er ramt af en depression, skal man være der ekstra meget. Også selv om personen beder om at være i fred. Man skal tjekke op. Det ved jeg, for jeg kunne have været der mere, end jeg var.

Undgik krig

Nu er Saszeline et helt nyt sted i sit liv. Selv om hun aldrig har fundet tilbage til musikken efter Christians død, har hun fundet mange andre nye veje. I dag har hun sin egen blog, wuhuw.dk, hvor hun åbent og personligt skriver om alt lige fra sundhed og rejser til hverdagen som mor på godt og ondt.

Hverdagene foregår lige nu i Barcelona, hvor hun og børnene har indrettet sig i deres nye lejlighed. Det er et rigtigt hjem. Hyggeligt og rart. Også selv om Saszeline ikke har haft økonomi til at anskaffe sig nye møbler fra de lokale møbelforretninger.

Spisebordsstolene har hun arvet fra en veninde. Den brugte sofa passer måske ikke ind i et boligmagasin, men til gengæld springer en fodstøtte ud, når man trykker på en knap. Bordet er fra Ikea og ankom i mange dele og med en brugsanvisning, der forklarede, at der skulle to personer til at samle det. Men Saszeline var kun sig selv den dag, så hun måtte klare sig med de to hænder, hun nu engang havde.

Sådan har hun levet det meste af sit liv. Hun må få det bedste ud af det, hun har. Også når det gælder hendes eget familieliv.

Læs hele historien i Ude og Hjemme nr. 48