Satte livet på spil for sin baby

Sophie ville hellere lade kræften vokse i hendes krop, end hun ville risikere at skade sit barn ved at få den fjernet.

-Det var slet ikke nogen svær beslutning. Jeg kunne aldrig sætte mit barns liv på spil. Hvis jeg lod mig operere, var der stor risiko for, at jeg ville gå i fødsel. Og hvis jeg lod dem give mig kemo, ville det skade mit barn, forklarer 23-årige Sophie Telford fra Nottingham, England.

Kapløb med kræften

Hun havde opdaget en knude på halsen, som aldrig før havde været der, da hun var seks måneder henne. Det viste sig at være en ondartet kræftknude, som lægerne ville operere væk med det samme. Sophies graviditet fik den til at vokse hurtigere.

Læs også: Noget gik galt, da Jeanette ventede sine tvillinger. Hun var nød til at vælge den ene fra.

Men Sophie nægtede. Hun og hendes mand 28-årige Adam Butler havde sådan glædet sig over deres første fælles barn i Sophies mave. Det var ikke en mulighed for Sophie at ligge sig på operationsbordet, før hendes baby var i sikkerhed.

-Selvfølgelig var det uhyggeligt, at knuden stadig voksede i min krop. Men jeg forsøgte kun at tænke på mit barn, forklarer Sophie.

Kræften fik næring af graviditetshormonerne

Det betød, at knuden, der var på størrelse med en enkrone, da lægerne ville fjerne den, voksede sig stor som en tomat, inden Sophie fødte sin datter Zarah i april sidste år.

-Jeg kunne mærke, at knuden blev større. Det blev svært at sove på siden og hvis jeg kiggede til den ene side, strittede den ud på den anden ved mit kraveben. Samtidig voksede Zarah og min mave blev større. Det holdt mit mod oppe, fortæller Sophie.

Læs også: Toårige Libertys egen krop slog kræften ihjel til lægernes forbløffelse

Efter fødslen kom Sophie straks på operationsbordet og efter seks måneders kemoterapi blev hun endelig erklæret kræftfri.

Taknemmelig for livet

-Det var hårdt. Jeg ville så gerne være en rigtig god mor for Zarah, men jeg havde ingen kræfter, fordi jeg fik kemo. Jeg mistede mit hår, men jeg var bare lykkelig for at være i live, fortæller Sophie.

Hun har valgt at tænke på sin graviditet og sit kræftforløb, som en velsignelse. Havde det ikke været for graviditeten, var knuden ikke vokset så hurtigt, og så forestiller Sophie sig, at den nok ikke var blevet opdaget i tide. I hendes øjne er datteren Zarah hendes skytsengel, der blev sendt for at redde hendes liv.