SE VIDEO: Angrebet af sex-psykopat
Anette har altid været lidt bange for mørket. Men skraldespanden lugtede af fiskerester, så der var ingen vej udenom. I nattøj og strømpefødder listede hun ned ad trappen fra sin lejlighed og ud i baggården. Hun var helt alene, men da hun stod ved containeren, fornemmede hun nogen komme bagfra. Hun beroligede sig selv. Men så skete det. Voldtægtsmanden slog til.
Vil være politibetjent
Det er i dag næsten to måneder siden, at livet forandrede sig for Anette Sönnichsen. Hun er 19 år gammel og netop færdig som student på Paderup Gymnasium i Randers. Hun var allerede tilmeldt universitetet i Århus, hvor hun skulle læse dansk og historie efter sommerferien. Men de planer har Anette nu lagt væk.
- I dag vil jeg være politibetjent. Efter det, jeg har været igennem, vil jeg gøre en forskel. Jeg skal ud og fange nogle røvhuller, og jeg er sikker på, at jeg bliver en god betjent, lyder det fra Anette.
Gik i chok
I dag tænker hun med gru tilbage på dagen. Og hvornår det præcist gik op for hende, at hun var under angreb af en voldtægsmand.
. Det var faktisk, da han greb fat i mig og trak mig ind i mørket. Jeg er jo ikke dum. Jeg vidste godt, hvad han var ude på. Der tænkte jeg bare, oh shit. Han er ude på at voldtage mig. Da han snittede mig i ansigtet, var jeg allerede i chok. Bagefter kom al selvbebrejdelsen. Hvorfor gjorde jeg ikke mere modstand? Hvorfor så jeg mig ikke ordentlig for, inden jeg gik ud. Ja, jeg har endda bebrejdet mig selv, at jeg ikke har taget kurser i selvforsvar, fortæller Anette.
LÆS OGSÅ: Voldtaget og banket af kæresten
Heldigvis blev Anette Sönnichsen reddet fra en fuldbyrdet voldtægt. Men det var kun en tilfældighed.
Læs hele historien om Anette Sönnichen i Ude og Hjemme, der udkommer i dag den 24. juni 2015