Skæbner

Shannon Bethel: Jeg hører stemmer

11. september 2015 af Charlotte Haase, Foto: Privat
Mediet og underviseren Shannon Bethel elsker kontakt med den åndelige verden, men indrømmer at clairvoyance ikke altid har været lige let.
clairvoyance - shannon bethel

Vi har talt med medie og clairvoyant Shannon Bethel.

Hvornår fandt du ud af, at du havde clairvoyante evner?
”Allerede som lille pige hørte jeg stemmerne fra mine åndelige venner. Jeg kan huske, at jeg ofte, når jeg kiggede op på nattehimlen fik at vide, hvad de forskellige stjernebilleder hed, og at jeg kom ude fra én af planeterne, som var mit åndelige hjem. Men da jeg blev lidt ældre, lukkede det ned af sig selv. Det er i reglen sådan, det er. Det er godt, synes jeg, for det kan være svært nok i forvejen at være "menneske", så hvis man skal gå rundt og se den åndelige verden og høre stemmer oveni, kan man godt gå hen og tro, at det rabler fuldstændigt for en.”

”For mig er det for nyligt åbnet op igen. For det meste i drømmestadiet men også indimellem i min dagsbevidsthed. De stemmer, jeg hører nu, er som gamle velkendte venner fra min barndom.”

Har alle psykiske evner?
”Det er min klare overbevisning, at alle har de psykiske evner. "Clairvoyance" er blot en af mange psykiske fakulteter (sanser), som vi alle har med os, idet vi er ånd før vi inkarnerer. Faktisk så er vi jo stadig ånder, selvom vi er mennesker, og vores fysiske verden befinder sig INDE i den åndelige verden, så det er kun naturligt for børn og andre åbne sjæle at kunne se høre og føle de æteriske ånder, som vi lever iblandt. Man kan sige, at vi er ånder som har en menneskelig oplevelse.”

Læs også: Diana mistede sin mor for et år siden - nu får de kontakt!

Hvad er det vildeste ’syn’, du nogen sinde har haft?
Da min mor måtte give slip på sin krop, sad jeg hos hende, til det var tid til at ”gå over”. Da hun blev hentet, så jeg de 6 engle, der tog imod hende. Jeg så, hvordan hun gik dem i møde, og hvorledes de dannede en hestesko efter hende, da hun gik ud på den lysende vej, som de åbnede op for hende. Jeg så og oplevede tingene i et firedimensionelt perspektiv. DET var helt vildt fantastisk. Det var, før jeg selv begyndte min bevidste udvikling, men jeg glemmer det aldrig!”

Hvad sker der med vores kroppe, når vi dør?
”For mig hænger ”virkeligheden” sådan sammen, at den fysiske tilværelse blot er et lille aspekt af den samlede tilværelse, som er langt mere åndelig og uendelig meget mere, end det som det blotte øje kan se. Vi låner kroppens byggestene af Moder Jord. Kroppe har jo som bekendt kun en vis levetid, så når batteriet er brugt op, og den må tilbage til jorden, lever ånden videre i den åndelige verden, den kom fra, og som den i øvrigt aldrig forlod.  


Medie Shannon Bethel
www.mediumship.dk

Har du nogen sinde set noget, du ikke ønskede at se?
”Jeg har gennem mit liv haft en del oplevelser, jeg ikke forstod. Som mange andre oplever det, før de begynder en bevidst udvikling, fik jeg indsigter, jeg gerne var foruden. Ofte ovenikøbet af ubehagelig karaktér. Men nu er det helt anderledes. Nu får jeg ikke længere spontane klarsyn, primært fordi jeg ganske enkelt ikke ønsker det.”

”Der findes en lovmæssighed, som vi kalder ”lige tiltrækker lige”. Er man et menneske med ubearbejdede skyggesider, vil man tiltrække mere eller mindre ubehagelige oplevelser. Det være sig både her i vores virkelighed men også af mere åndelig karaktér. Der kan være tale om følelser af angst og andet indre kaos, der så at sige ”bliver vækket til live” i form af den oplevelse, man ubevidst sætter i værk. Dette kan opleves som værende utroligt virkeligt, men det afspejler ikke nødvendigvis sandheden.”

”Det er derfor meget vigtigt, når og hvis man påbegynder sin udvikling som clairvoyant medie, at man er klar til at se sig selv og sine egne ”spøgelser” i øjnene. Hvis man ikke gør det kan det blive kompliceret. Man kan begynde at projicere egne problemstillinger over i klienter."

Kan du se ind i din fremtid?
”Når det gælder ens eget liv, er tingene ikke så enkle. Jeg får ofte forudanelser, men det er ikke nødvendigvis det samme som at se ind i fremtiden. Det er i reglen bare en ”knowing” om, at det og det vil ske. Det kan være en følelse af, at en veninde har brug for mig og meget tit, får jeg besked  fra den åndelige verden, når det vedrører mine børn.”

”Jeg har en evne med mig, der hedder ”seership”. Det betyder kort fortalt evnen at kunne se med hjertet. Men når det gælder ens egen fremtid, kan det være svært at skelne mellem ønsker, drømme og frygt."

"I øvrigt er dét at se ind i fremtiden (spådomskunst) ikke en af de discipliner, jeg på min skole og i mit eget arbejde som medie værdsætter særlig højt. Faktisk mener jeg, det er uetisk at spå i fremtiden.”

”Det er min dybe overbevisning, at vi har valgt denne fysiske tilværelse, fordi vi ønsker denne rejse for selv at opleve den og ikke for at springe over, hvor gærdet er lavest, selvom det måske indimellem kan være ret fristende!"

"Jeg har et personligt samarbejde med en intelligent åndelig verden, som jeg ofte beder om hjælp og retning. Jeg får altid svar, og jeg bliver altid hjulpet på vej men ikke altid, når jeg ønsker det og ikke altid, får jeg de svar, jeg ønsker. Den åndelige verden, jeg samarbejder med, er ikke særligt fokuseret på at fortælle os alt det, der skal ske i fremtiden.

Hvis vi kendte vores fremtid hvad var så pointen i at leve den?

Er du nogen sinde blevet bange for noget, du har set?
”Før jeg blev bevidst om mine evner, var min følsomhed ofte et handicap. Jeg kunne mærke mange ting alt for kraftigt så som energier på steder og fra andre mennesker. Hvis folk tænkte negativt om mig, eller hvis andre havde det skidt indeni, kunne jeg mærke det uden at forstå, hvad det var der skete. Det røg bare lige ind i hjertet på mig."

Shannon Bethel

 

  • Shannon Bethel er 48 år. Hun har arbejdet professionelt som clairvoyant medie siden 2004, hvor en alvorlig og livstruende cancer vendte op og ned på hendes liv. Før hun blev clairvoyant medie på fuld tid har hun i en lang årrække arbejdet både som lystekniker på teater og som redigeringstekniker på film og TV. Hun er grundlægger af skolen "Instituttet for Spirituelt Medieskab" på Nørrebro i hjertet af København. Her fungerer hun i det daglige som uddannelsesleder

    Udover clairvoyance og medieskab underviser Shannon Bethel også i mediumistisk healing. I det daglige har hun klienter til personlige sittings ligesom hun tilbyder kortere kurser i forskellige emner såsom clairvoyance, medieskab, platformsarbejde, healing og forskellige typer af energiarbejde.

    Shannon Bethel er en eftertragtet foredragsholder ligesom hun bla. er kendt fra TV programmet, ”Jagten På Den 6 Sans”. (”Psychic Challenge”). Sidst er Shannon stifter af den nye spiritualistiske forening; ”Forening af Spiritualister i Danmark”.

    www.mediumship.dkwww.facebook.com/mediumship

  •  

"Den værste oplevelse, jeg har haft, hvor jeg virkelig blev bange, var engang, jeg boede i et hus på en lille ø i Caribien. I et af værelserne stod en seng, som jeg prøvede at sove i én enkelt nat. Det var fuldstændig rædselsfuldt. Det føltes som om, der var en stor sort hvirvelstrøm som forsøgte at suge mig ned i et kæmpemæssigt sort hul."

"Jeg måtte opgive og fandt et roligere lokale i huset. Siden fik jeg at vide, at en kvinde var blevet slået ihjel i den samme seng. Steder bærer præg af de ting, der er sket, så der var helt klart tale om et meget kompakt negativt energiaftryk der næsten fik mig hvirvlet ind i at tro på det som værende virkeligt!"

"Der er forskel på energiaftryk og intelligent aktivitet og disse to ting forveksles ofte. Jeg er aldrig blevet bange for noget, jeg har set, når det vedrører den åndelige verden. Den verden, vi lever i, er mere skræmmende”, griner Shannon Bethel.

Hvad er den største misforståelse omkring clairvoyance?
”Mange tror, at clairvoyante kan se ånderne objektivt hele tiden. Jeg kan oplyse, at det kun er i film, det foregår sådan.” 

”Andre igen har den opfattelse, at vi laver hemmelige ritualer såsom at påkalde onde ånder og nedkalde forbandelser over folk og den slags. Det er ren overtro. Der findes ikke onde ånder. Ikke mere end der findes onde mennesker, og dem kender jeg faktisk ingen af. Jeg kender til mennesker, der har påført andre stor skade og på den måde måske kan siges at have udført onde gerninger, men det er ikke det samme som at være ond.”

”Hvis jeg skal nævne noget, som virkelig går mig på nerverne, så er det når folk tror, at vi kan se alt det, der kommer til at ske i fremtiden. F.eks hører jeg ofte: ”hvis du kan se ind i fremtiden, hvorfor kan du så ikke bare få oplyst lotto tallene?!”. Tro mig...hvis det var så enkelt, så sad jeg på en tropeø lige nu i strandkanten og drak en frisk kokosnød eller 10.”

”Den største misforståelse omkring clairvoyance er efter min mening faktisk den, at det kun er få forundt at have clairvoyante evner. At det kun er udvalgte, der får evnerne, og at de er implicit nærmere gud end andre. I min bog er vi alle født med evnerne. Alle sammen uden undtagelse!”

Vil du også kende din fremtid? Læs mere her og køb en session med vores clairvoyanter

Har du nogen sinde ønsket, at du ikke var clairvoyant?
”Nej det har jeg ikke. Men jeg har til gengæld aldrig ønsket mig at blive clairvoyant.”

”Jeg brugte rigtig rigtig mange år på at undertrykke mine evner. Derefter brugte jeg lige så mange år på at udskyde beslutningen om at give sittings og undervise. Jeg var ”Queen of Bad Excuses”. Jeg kunne tilmed gøre mig selv midlertidigt syg for at undgå at holde en aftale. Jeg kunne heller ikke finde ud af at tage mig betalt for mine sittings, for så følte jeg et endnu større pres. Alt dette havde at gøre med mit selvværd, som jeg har måttet arbejde meget med for at blive klar til at udleve den livsopgave, som jeg nu véd, jeg har påtaget mig, inden jeg blev født.” 

”Før jeg blev bevidst om mine evner, var det ofte forvirrende og smertefuldt at være så sensitiv. Jeg har levet et liv med rigtig mange udfordringer og store følelsesmæssige svingture. Nogle ville nok kalde det et hårdt liv. Når jeg kigger tilbage, kan jeg i dag se, hvad meningen har været med galskaben, men mens det stod på, var det virkelig ikke sjovt. Evnerne åbnede og balancerede sig i takt med min egen personlige udvikling skred frem. I dag véd jeg jo, at alle de ting, jeg har været igennem, har gjort mig klar til det, jeg laver i dag. Jeg har fået en menneskelig rummelighed, som ikke kan købes for penge. Det havde jeg overhovedet slet ikke for 10 år siden. Der er ingen shortcuts til udvikling.” 

 Hvad er det bedste ved at være clairvoyant?
”Jeg holder meget af at kunne give dem, der kommer til mig for en clairvoyance, opmuntring, håb og fornyet tro på at livet vil dem det godt. Jeg elsker også at skabe kontakt mellem såkaldt ”afdøde” og ”levende”. Mange der har mistet et familiemedlem eller en nær ven er naturligvis fortvivlede. Oveni tror mange ikke, der findes noget på den anden side af den fysiske eksistens, og det hjælper ikke på

TILBUD

SPAR 2000 kr

  • Spar 2.000 kr. på en clairvoyant uddannelse gennem Mit Univers eller Oestrogen. Hvis du inden, der er gået 14 dage tilmelder dig via email eller telefon og bruger ordet "Oestrogen tilbud" eller "Mit univers tilbud", sørger Shannon Bethel eksklusivt for at trække pengene fra det samlede beløb.
  • www.mediumship.dk

sorgen at tro, at man aldrig skal se hinanden igen. Mange går rundt med dårlig samvittighed, fordi de ikke fik sagt farvel, eller fordi de var uvenner, sidst de så den afdøde.”

”Jeg arbejder på en bestemt måde med afdødekontakt, der kaldes ”evidentielt medieskab”. Det er en måde, hvor jeg søger at give modtageren så meget som muligt ”bevis” fra den afdøde i form af faktuelle informationer, som jeg på ingen måde kunne vide om vedkommende på forhånd. Det er altid et eksperiment om det lykkedes, for det er et samspil mellem den afdøde og jeg, som bl.a. foregår via telepati og følelser.”

”Det er derfor også et spørgsmål om kemi. I 90 procent af tilfældene lykkedes det heldigvis, og DET er absolut det hele værd. At kunne være bindeled mellem f.eks en mor og hendes afdøde søn, er en vidunderlig gave som skal gives videre og for mig så absolut det bedste ved at være clairvoyant.”

”I dag er mit arbejde som clairvoyant medie og lærer, mine børn og børnebørn samt min højtelskede Bikramyoga praksis, som jeg træner dagligt - hele mit liv. Jeg føler mig helt utrolig privilegeret at få lov at arbejde med mit hjertes passion. Jeg kan ikke forestille mig at lave andet. Især elsker jeg at videregive håndværket til andre. Dette gør jeg dagligt på min skole, Instituttet for Spirituelt Medieskab.”

Læs også: Mandy taler med kæledyr

Sponsoreret indhold