Silke og Marcus har begge autisme: Sammen er vi stærke

De ved begge, hvordan det føles at være uden for i en klasse. Hvordan det er at skille sig ud. Men de ved også, at de sammen er et virkelig stærkt par. Silke er god til at starte på opvasken. Marcus afslutter den. Silke inviterer gæster. Og Marcus underholder dem, når Silke midt i det hele trænger til en lur. Det er heldigt, de to ankom til samme fest for to år siden. For sammen kan de virkelig noget.

Silke og Marcus har altid vidst, at de ikke var som andre. De har aldrig helt grinet af det samme som deres jævnaldrende. De har ikke brugt de ord og vendinger, som var på mode for deres aldersgruppe. Og når klassekammerater styrtede ud for at spille fodbold eller samledes i en gruppe og udvekslede hurtige bemærkninger i frikvartererne, så stod de lidt ude på sidelinjen uden hverken at forstå, hvordan man afleverer en bold eller en hurtig replik.

Alle kunne selvfølgelig mærke, at Silke og Marcus skilte sig ud. Men det var først, da de blev teenagere, at de begge fik en forklaring. Både Silke og Marcus har nemlig fået autismediagnosen Aspergers.

 

Kender deres svagheder og styrker

Afklaringen har gjort alting lettere. De er selvfølgelig stadig anderledes end de fleste. Men nu ved de, hvad de kæmper med, og de forstår deres egne svagheder og styrker. Faktisk forstår de dem så godt, at de er i stand til at fortælle om, hvordan de fungerer som personer, så vi andre kan få et særligt indblik i et liv med autisme.

Som når 19-årige Silke helt uden indpakning fortæller om en af sine svagheder:

- Jeg har meget dårlig humor. Når folk fortæller en joke, tager det mig lang tid at forstå pointen. Det skal virkelig være noget virkelig plat far-humor, før jeg forstår det.

Ærligheden kan blive for meget

Det siger næsten sig selv, at ærlighed til gengæld er en af Silkes styrker. Hun er faktisk ikke i stand til at lyve. Og en gang imellem kan hendes snorlige ærlighed godt blive for meget.

- Det, der kommer ud af min mund, kan nogle gange være helt skævt, for jeg har ikke noget filter for, hvad man siger og ikke siger, smiler Silke Ena Svare, som heller ikke har et filter, når det handler om følelser. Hun skal i hvert fald kæmpe hårdt for at holde tårerne tilbage, bare hun ser en Disney film. Eller bare hun får en lille kritisk bemærkning i det supermarked, hvor hun er elev.

I en Verden fuld af filtre på de sociale medier og de helt rigtige facader, føles det faktisk lidt som en befrielse at sidde overfor Silke. For det er charmerende og rart, når hun helt ærligt og med et kæmpe smil fortæller om sig selv.

Mødtes til en fest

Der er ikke noget at sige til, at Marcus faldt for hende til en fest for to år siden, da Silke uden tøven begyndte at tale med ham, selvom de ikke kendte hinanden.

Allerede under første samtale fandt de ud af, at de havde mere tilfælles, end de anede. Silke havde allerede fået diagnosen Aspergers, og Marcus var på det tidspunkt ved at blive udredt.

Hinandens modsætninger

Som det er med autisme, viser lidelsen sig meget forskelligt fra person til person. Det gør den også hos Silke og Marcus. Hvor Silke er meget udadvendt og følelsesladet, så er Marcus det modsatte.

- Er du egentlig glad for din fødselsdagsgave? spurgte Marcus’ far ham engang.

Marcus viste sjældent følelser som barn. Til gengæld var han god til at sætte sig ind i andres. Han brugte dagligt timer på at tænke over, hvad andre følte, og hvordan de havde det. I det hele taget har Marcus altid fordybet sig grundigt i forskellige felter. I starten var det dinosaurer, og siden blev det religion, psykologi og filosofi. De interesser var der ikke lige så mange andre klassekammerater, der brugte frikvartererne på. Så Marcus var meget alene.

Ikke sjovt at være uden for gruppen

- I en klasse er der typisk sådan en usynlig rangliste, hvor de populære ligger i toppen, og de mindre populære i bunden. Jeg var slet ikke på den liste. Det var, som om jeg slet var en del af klassen. Som om, det ikke gjorde den store forskel, om jeg var der eller ej, husker Marcus.

Det var ikke sjovt at være drengen uden for gruppen. Og i perioder havde Marcus det så svært, at han var plaget af voldsomme hovedpiner, så han efter skole måtte sidde under et tæppe og lytte til den samme musik om og om igen. Det beroligede ham at sidde der i mørket og kende hver en tone.

Men heldigvis kunne Marcus fjerne tæppet og komme ud af mørket i den sidste tid i folkeskolen, hvor hans liv blev lysere. På det tidspunkt mødte han nye venner, der delte hans engagement omkring særlige emner, og samtidig fik han sin diagnose.

Var ikke bare et følsomt barn

- Det hjalp mig at kende den, for så forstod jeg bedre, hvorfor jeg ikke passede ind, og folk omkring mig fik også en forklaring. Før havde jeg jo bare været et følsomt barn.

Silke har også haft stor glæde af at kende sin diagnose. Hun får blandt andet fast besøg af en mentor, der hjælper hende med struktur og med at løsne op for hverdagens små konflikter, som godt kan vokse sig store, når man som Silke ser på dem helt uden filter.

Læs også: Sådan hjælper du børn med særlige behov

Kærligheden har gjort livet lettere

Både Silke og Marcus får dog også hjælp et helt andet sted fra: Kærligheden mellem dem har gjort deres liv meget lettere. Både fordi de forstår hinanden. Men også fordi de hver især kan det, den anden ikke kan.

Silke er god til at tage initiativ. Men hun mister hurtigt kræfterne undervejs. Og præcis omvendt er det med Marcus. Silke er en starter og Marcus er en afslutter.

De personlighedstræk kommer dem for eksempel til gavn, når der står en kæmpe opvask hjemme i deres lille studielejlighed i Roskilde. Det er altid Silke, der beslutter, at nu skal de vaske op. Og det er næsten altid Marcus, der gør den færdig, når de mange snavsede tallerkner alligevel bliver for meget for Silke.

Det er også Silke, der sørger for at invitere gæster hjem. Men tit bliver de mange mennesker pludseligt for meget, og så er hun nødt til at undskylde sig og gå ind og tage sig en lille lur.

- Og så holder Marcus gæsterne ved selskab, smiler Silke.

Hjælper hinanden

Silke smiler i det hele taget meget. Men en gang imellem slukkes der for smilet. Storcentre eller kæmpe supermarkeder kan for eksempel stresse hende så meget, at hun får angst. Også her træder Marcus til.

- Hvis det er helt galt, går jeg ind og henter vores varer, mens hun venter udenfor. Eller også guider jeg hende igennem og beroliger hende undervejs, siger Marcus, som selv er uhyre bevidst om, hvor stor betydning Silke har i hans liv.

- Hvis jeg ikke havde mødt Silke, ville jeg være langt mere tilbage. Så ville jeg ikke møde så mange mennesker, og jeg ville heller ikke have så meget struktur og en så god økonomi. Silke er virkelig god til økonomi.

Læs også: Seks-årig forsvarer autistisk bror i rørende brev

Mødes med andre unge med autisme

Silke og Marcus har sammen så meget overskud, at de har været med til at starte Autisme Ungdom Midtsjælland. En gruppe, som arrangerer cafe-aftner, pigemøder, brætspilsturneringer og andre arrangementer, hvor unge med autisme kan hygge sig med hinanden.

Desuden vil de gerne ud og holde foredrag om autisme. For jo mere folk ved, jo lettere bliver det at leve med for alle. Det er også derfor, at Silke ofte siger til nye mennesker: - Jeg har Aspergers, så sig lige til, hvis jeg siger noget dumt. Det er virkelig ikke meningen af jokke nogen over tæerne.