Skandale stoppede stor karriere for Birthe Wilke

Følgende er skrevet af Jørgen de Mylius, som i en ny serie i Ude og Hjemme fortæller anektoter om dansktoppens største stjerner:
Det var nok 'Thalidomid-skandalen', der for alvor satte en stopper for Birthe Wilkes fantastiske karriere.
Hun var i flere år en af Danmark mest aktive og populære popsangerinder, idol for mange unge mennesker i 1950’erne og start-60’erne.
Grethe og Jørgen Ingmann fandt melodien - og tabte den igen
Men under sin graviditet i 1962 blev hun gennem pressen advaret om, at de beroligende og kvalmemindskende piller Thalidomid kunne forårsage fosterskader. En lang række læger anbefalede øjeblikkelig abort, hvis de var indtaget under graviditeten.
Søn født med misdannelser
Birthe Wilke led af flyveskræk, og inden hun vidste noget om sin graviditet, havde hun taget otte af pillerne. Af mange årsager ønskede Birthe Wilke ikke en abort, og det var hun efterfølgende rigtig glad for.
Nina & Frederik - fra verdensstjerner til svindel og mord
Hendes søn, Ricky, havde godt nok misdannede arme og hænder. Men derudover var der intet i vejen. Alligevel var forløbet med til, at karrieren blev stoppet.
Ricky havde brug for sin mor omkring sig, og Birthe Wilke tog i stedet en sekretæruddannelse og fik job i den tids Handelsbank.

Vindersang slagtet af anmelderne
Før den medicinske skandale, der ramte rigtig mange gravide kvinder, blev Birthe Wilke sammen med Gustav Winckler udvalgt af Statsradiofonien (DR), da Danmark skulle debutere i Eurovisionens nye tiltag, som vi her i Danmark valgte at kalde Melodi Grand Prix.
Den aften, den 17. februar 1957, blev Birthe Wilke folkeeje.
Ulykke ændrede Birgit Lystagers strålende karriere: Hele Danmarks smilende Susie
Birthe Wilke og Gustav Wincklers vindersang, 'Skibet skal sejle i nat', blev dagen efter det danske Grand Prix slagtet af anmelderne, som bl.a. skrev: - Sangen har ikke en gnist. Den har ikke en chance - for noget som helst.
Det havde den dog, viste det sig!
I Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 21. september, får du hele Jørgen de Mylius' fortælling om Birthe Wilke.
- læs bl.a. om forklaringen bag det meget lange kys ved Eurovision Song Contest og om resten af Birthe Wilkes karriere, som startede med en optræden i 1950'ernes svar på X Factor.