Skolen var et helvede for Valdemar: Mobbet til randen af selvmord

En dag satte Valdemar fra Rynkeby på Østfyn sig ind til sin storebrors computer. Han googlede, hvordan man lettest tog sit eget liv. Han fandt ud af, at den bedste måde nok var at kaste sig ud fra en motorvejsbro. Så var man ret sikker på at dø hurtigt. Valdemar sad og læste om selvmord. Han var 9 år.

I dag er Valdemar snart 14 år, og vi møder ham to dage efter hans konfirmation. Han fortæller, at det var en god fest. Han fortæller, at der var mange gæster, og han ser glad ud.

Han er en høj og slank ung mand med glimt i øjet. Og han er klar til at fortælle sin historie om de år, han blev mobbet voldsomt. Han tror, det kan hjælpe andre. For ham er det fortid, men han ved, at der er andre, der er midt i det, og som frygter skoledagen i morgen.

– Da jeg fik hjælp efter mine selvmordstanker, fik jeg at vide, at der jo var nogle, der holdt af mig og kæmpede for mig, og at det en dag ville være overstået. Og sådan er det. En dag er man kommet igennem det, siger Valdemar, og det er hans budskab: Du skal tro på, at det bliver godt en dag.

Læs også: Miss Danmark-deltager blev mobbet i skolen

Farmor døde

Mobningen begyndte tidligt for Valdemar.

I de små klasser blev han kaldt for svin, mongol, autist og spasser. Nogle af øgenavnene vidste han knap nok, hvad betød. Skoledagen blev noget, han frygtede. Han blev skubbet ned i vandpytter, og han kunne blive spurgt, om han ville med ned bagved og lege.

Når han så glad fulgte med, blev han overfaldet og fik smidt sand i øjne og ører. I tredje klasse kom så den episode, der blev afgørende:

– Valdemars farmor, som han elskede højt, blev syg og døde. Det blev også et emne for mobberne, og efter det tog vi ham ud af skolen, fortæller hans mor, Helle.

Det er tydeligvis ikke rart for Valdemar at tænke på.

– De gjorde grin med det. De sagde, det var godt, at hun døde, og at hun fortjente det. De sagde også, at de ville håbe, at resten af min familie døde, fortæller han.

Skolen svigtede

Det var dette skoleår, Valdemar overvejede at tage sig eget liv. Derhjemme så forældrene de mørke rande under hans øjne, og de hørte ham tale om, at det var ”et lorteliv”. Råbet om hjælp var så tydeligt, at han flere gange bad en lærer tage en kniv med, så han kunne begå selvmord.

Læreren ringede hjem og snakkede med hans mor. Da han tredje gang havde bedt læreren tage en kniv med, meddelte hun, at han skulle screenes for, om der var risiko for selvmord.

Forældrene havde løbende dialog med skolen, men de følte ikke, at der skete noget.

Valdemar gik i specialklasse og fik efterhånden flere mærkater hæftet på sig. Han blev blandt andet erklæret ordblind, for han havde ikke fået lært at læse. I dag er det tydeligt, at det var noget andet, det handlede om.

– Vi tog ham ud af skolen, og i hele hans fjerde skoleår havde vi ham hjemme og underviste ham selv. Det var et familieprojekt, hvor også hans storebrødre deltog, siger Helle.

I det år fik Valdemar lært at læse, og familien læste også engelsk med ham.  Imens var der kontakt til politikere og forvaltning, og det endte med, at Valdemar skiftede skole. Her skulle der ikke være risiko for en gentagelse, for børnene var aldrig alene, lød det.

Se også: Overvejde selvmord efter massiv mobning: Jeg ville have fred

Mere mobning

Det gik dog anderledes, og en dag var en spytklat et fysisk bevis på, at han var tilbage i mobningen.

– Jeg tænkte, at nu begynder det igen, siger Valdemar.

Og det gjorde det. En dag fik Valdemar sin T-shirt revet i stykker, og da han stod der med nøgen overkrop, blev der råbt, at han havde ”colapatter”. Han blev på et tidspunkt slået med en stol, så stolebenet ramte ham i tindingen og ved øjet. Forældrene ville have det indberettet, mens skolen betegnede det som en episode mellem to elever.

– Da der i klassen skulle snakkes om det, brød Valdemar sammen. ”Hvad tuder du for, svans”, lød det i klassen, uden at det fik konsekvenser.

Valdemar blev taget ud af skolen efter episoden, og Helle mødtes med udvalgsformanden på skoleområdet og viste ham trøjen og et foto af Valdemar, der i frustration havde nulret en stor del af håret i panden væk.

Da forældrene fik besked om, at deres søn skulle fortsætte i samme klasse på samme skole efter sommerferien, sagde de nej. For anden gang skiftede Valdemar skole, denne gang til Langtved Friskole.

Her sluttede det mobbehelvede, der har fyldt så meget i hans skoletid.

Læs også: Sanne kæmpede for sin søn i otte år: Jeg vidste noget var galt

Styrke og selvtillid

Valdemar sidder stille og roligt og drikker et glas vand, mens han spiser en kage. Han har konfirmationen i frisk erindring, og om et par måneder er det slut med 7. klasse. Efter folkeskolen vil han i gymnasiet, og på spørgsmålet om, hvad han gerne vil senere, sidder han lidt og tænker.

– Det er jo ikke noget, jeg skal beslutte nu. Men måske ingeniør eller arkitekt. Det kunne jeg godt tænke mig.

Valdemar er ikke ordblind. Han har ikke svært ved at lære. Han har for flere år siden fået nogle etiketter hæftet på sig, men de er raslet af. I dag trives han og fungerer fint i skolen. Engang troede han, at han var dum. I dag ved han, at sådan er det ikke. Tværtimod.

Valdemar har siden 4. klasse haft en fysioterapeut til at hjælpe sig. Han har hjulpet ham med de spændinger i kroppen, mobningen gav. Han har hjulpet ham med at ranke sig og ved at give ham selvtillid. Og taekwondo, bordtennis og styrketræning har været med til at give ham tro på sig selv.

– Det er så vigtigt at fokusere på noget andet, og her kan sport virkelig være en god idé, siger Helle.

De mange år med massiv mobning forsvinder ikke bare. De sætter sig spor, og de skaber sårbarhed. Men Valdemar har fundet balance i sit liv. Han tror på sig selv og på livet. Han har venner og er glad for sin skole, og han har overskud til at hjælpe andre. Han er kommet igennem, og han synes, alle nuværende mobbeofre skal vide det, han selv engang fik at vide: ”En dag er alt godt igen”.