Små børn vækker gamle til live
Først sad de gamle som forstenede. Nogle sov, andre kigggede tomt ud i luften. Men så skete der noget. Ind kom en flok små børn, der på nærmest magisk vis vækkede de gamle til live. På kort tid var plejehjemsbeboerne fulde af smil. Lyset blev tændt i deres øjne - og mange af de gamle var endda klar til leg, selvom lemmerne knapt magtede det.
Bringer glæden med
Den søde historie stammer fra Seatlle i USA, hvor dokumentarfilmskaberne Evan Briggs har filmet den glæde, de små børn bringer med sig. I Danmark har efterhånden en del plejehjem erfaring med regelmæssige besøg af små børn. I Seattle har man dog taget skridtet videre og placeret både plejehjem og børnehave i samme bygning. Fire dage om ugen kommer børnene så på besøg. Og de er søde de små. Bemærk hvor mange gange en lille purk tålmodigt gentager sit navn overfor en høresvækket ældre mand. Og se, hvordan de ældre og børnene helt naturligt er sammen. Der er glimt i øjet og livsglæde fra begge parter.
Tilbuddet ved plejehjemmet Providence Mount St. Vincent kaldes læring mellem generationer. Ifølge centrets hjemmeside skal børnene og de ældre sammen tage del i aktiviteter som dans, historiefortælling og formning.
Af videoen fremgår det, at 43 procent af de ældre angiveligt oplever social isolation. Det kan ofte føre til både ensomhed og depression. Samtidig vil antallet af ældre over 65 år stige ganske markant i løbet af de næste 25 år.
De skal have chancen
Derfor stiller Briggs et vigtigt spørsmål:
- Hvad kan børn og ældre give hinanden, hvis de bliver givet chancen.
At dømme ud fra den lille videofilm - ikke så lidt endda.