Smadrede sit liv med spritkørsel – nu advarer han andre unge

Nikolaj har ingen undskyldninger.
Hvor mange andre ustyrlige teenagere kan forklare deres fejltrin med en slem og ulykkelig barndom, så er Nikolaj vokset op i en kernefamilie i et parcelhus i den jyske landsby Rødkærsbro, hvor alle kender alle nede i Brugsen. Det bliver ikke mere trygt.
5-årige Emma er en helt: Reddede sin lillesøsters liv
Nikolaj har kun én forklaring på, hvorfor han pludselig stormede i den forkerte retning med stoffer, vold og spirituskørsel: Han troede, han var usårlig.
Vil advare andre unge
Det er ni år siden, at den nu 27-årige Nikolaj Borup Rasmussen lå alene på en mudret mark i mørket. Han havde blod i munden, og han kunne ikke bevæge sine ben, men hans bevidsthed var skræmmende klar.
Lige der indså han, at hans usårlighed havde forladt ham. Når han nu fortæller sin historie, har han en helt klar mission: Han vil skræmme.
Camilla blev blind midt i morgenkaffen
- Jeg ved godt, at rigtig mange unge tror, at det her kunne ikke ske for dem, men hvis jeg bare kan få ét menneske til at tænke sig om, gør jeg det gerne, siger Nikolaj, som også tager ud på skoler og holder foredrag for elever, der ofte sidder rystede tilbage.
Skoledreng på stoffer
Selv var Nikolaj også bare en stor skoledreng, da han begyndte at tage stoffer til fester. 20 ecstasy-piller kunne det hurtigt blive til en lørdag aften i lokalmiljøet.
- Stofferne var nemmere at få fat på, end man skulle tro, og jeg troede selv, at jeg havde styr på det, siger Nikolaj.

Kontrollen mistede han helt en novembernat for ni år siden. Han havde drukket, men satte sig alligevel ind i sin bil for at hente til en kammerat i silende regn. Turen var kort, så han tog ikke sele på.
Ulykken
På en lige strækning mistede han herredømmet over sin bil og kørte tværs over vejen og ramte en stejl grøftekant i modsatte side med 90 kilometer i timen.
Nikolaj kan huske hver en detalje, da bilen begyndte at flyve op fra grøftekanten for at lande igen på taget.
Louises mor var alkoholiker: Mor og jeg fik to gode år
Han kan huske, hvordan han klamrede sig til rattet, den første lyd af metal, der bukker sammen, og hvordan lyden blev højere, da ruderne smadrede. Fra da af blev alt sort.
Da Nikolaj slog øjnene op, så han op i en stjerneklar nattehimmel, mens regnen ramte ham i ansigtet. 72 meter derfra kunne han se sin bil, som han var blevet kastet ud af.
Bare jeg kunne gøre det om
Nikolaj kunne godt regne ud, at det var alvorligt. Han havde svært ved at trække vejret, og han kunne ikke bevæge sine ben. Til gengæld var hans tanker lysende klare.
- Jeg tænkte, at nu slutter det for mig. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det hele om, siger Nikolaj.
Ulykke ændrede Birgit Lystagers strålende karriere: Hele Danmarks smilende Susie
Det kan han desværre ikke, og allerede samme nat på hospitalet – efter at han var blevet fundet cirka en halv time efter ulykken – fik Nikolaj den ubærlige besked, at han aldrig kommer til at gå igen.
Livet sluttede dog heldigvis ikke for Nikolaj, som nu håber, at han ved at fortælle sin historie kan forhindre andre unge i at begå samme fejl som ham.
I denne uges Ude og Hjemme, som er på gaden den 7.-13. september 2016, kan du læse hele Nikolajs historie.
Om hans liv med sprut, vold og stoffer. Om familiens og vennernes reaktioner på hans spritkørsel og ulykke. Og om hvordan han nu har fået skabt sig et lykkeligt liv med kæreste og barn.
Nikolaj advarer andre unge mod spritkørsel
