Skæbner

Smadret efter fald fra fjerde sal – Nu er Amy blevet mor til en skøn lille søn

31. januar 2016 Foto: POLFOTO - Af Kristian Bo Eriksen
Amy overlevede kun lige præcis. Under en ferie i Spanien faldt den 24-årige kvinde ud fra fjerde sal på sit hotel og landede med et brag på betonfortovet. Hun brækkede både sin ankel, sin skulder og sit bækken, havde blødninger i hjernen og skader på rygraden. ingen troede, hun nogensinde kunne leve et normalt liv igen. Men nu er Amy blevet mor til lille Ralph.

-Da lægerne sagde, at jeg efter al sandsynlighed aldrig ville kunne få børn, knuste det mit hjerte. Jeg var dog så lettet over at være i live, at jeg prøvede at skubbe det ud af tankerne. Men bekymringen forsvandt aldrig, siger Amy Wigfull fra den lille by Goldshorpe i England.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nu har Amy så mod alle odds født en rask og livlig lille baby dreng.

LÆS OGSÅ: Efter 4 piger. Nu skal Julio have en dreng

-Ralph er mit lille mirakel. Det er bare helt utroligt, siger Amy.

Alene det at overleve var lidt af et mirakel. Ingen troede, at Amy nogensinde ville blive mor, da hun lå

hårdt kvæstet på sygehuset. Forto: POLFOTO

Tilbage i 2014 var der ingen, der troede, at Amy nogensinde ville opleve den lykke at blive mor. Hun var på pigetur i Spanien, for at fejre sin mors 40 års fødselsdag, da katastrofen skete.

Midt om natten, efter al sandsynlighed fordi Amy gik i søvne, faldt hun fra fjerde sal på det hotel, de boede på, og hamrede mod betonfortovet 15 meter nede. Mere død end levende blev hun fundet af en mand, der tilfældigvis var ude at gå tur, og at hun blev fundet hurtigt, var med til at redde hendes liv.

Nægtede at give op

Amy brækkede sin ankel, en skulder og sit bækken. Hun havde blødninger i hjernen, havde punkteret den ene lunge og havde skader på rygraden. Dybt bevidstløs blev Amy indlagt og svævede de næste dage mellem liv og død. Heldigvis overlevede Amy, men havde stadig meget at kæmpe imod.

-I starten troede jeg aldrig, at jeg ville komme til at gå igen, men jeg nægtede at give op. Seks uger efter ulykken kunne jeg tage de første usikre skridt.

-Så spurgte jeg en dag om det at få en baby. For jeg havde nogle voldsomme menstruationer, som jeg troede var en følge af mine skader, og derfor ville jeg gerne have at vide, om mine skader kunne forhindre mig i at blive gravid, siger Amy.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa venter barn nummer tre

-Mit bækken blev holdt sammen af to metalskinner, så min læge sagde, at det var usandsynligt, at jeg ville blive stærk nok til at bære et barn.

Amy fik at vide, at selv om hun skulle blive gravid, ville der være en stor risiko for en abort, fordi hendes livmoder også var beskadiget.

-Selvom det at få børn ikke var sådan højt på min liste, vidste jeg, at jeg gerne ville være mor på et eller andet tidspunkt i fremtiden, så da jeg fik at vide, at det nok aldrig kunne lade sig gøre, var det et forfærdeligt slag, siger Amy.

Amy og Andy med deres lille mirakel, Ralph. Foto: POLFOTO

Men hun koncentrerede sig om at træne for at få det bedre. Hun blev efter en måned overført til et hospital i hjembyen Goldthorpe og kunne glæde sig over, at det hele tiden gik fremad.

Jeg er utroligt lykkelig

I maj måned skete så miraklet. Amy blev gravid.

-Vi havde ikke brugt prævention, for det virkede jo ligegyldigt. Men da nyheden først var sunket ind, blev jeg rædselsslagen ved tanken om, at jeg måske skulle abortere.

LÆS OGSÅ: Seerne raser efter X Factor. Vil have Marie tilbage

-Det var fantastisk, da jeg så de første skanningsbilleder. Og da folk hele tiden kommenterede, hvordan min mave boksede, fortalte mine instinkter mig, at min baby havde det godt.

Ralph blev født den 29. december. Drengens far og Amy kæreste, Andy, 23, var med ved fødslen af den sunde og velskabte dreng, der vejede 3.000 gram ved fødslen.

En strålende glad og lykkelig Amy med sin lille søn Ralph. Foto: POLFOTO

-Min krop har været gennem så meget efter ulykken, og jeg ved stadigvæk ikke, hvordan det lykkedes mig at bære et barn tiden ud, siger Amy.

-Nu, hvor Ralph er her, føler jeg mig utroligt lykkelig. Jeg er i live, jeg er ved at lære at gå igen og nu er jeg også mor.

Sponsoreret indhold