Sms’er afslører: Michelle pressede sin kæreste til selvmord

- Hvornår gør du det?
- Hvis du ikke gør det i aften, vil du få det forfærdeligt.
- Du bliver nødt til at gøre det… i aften gælder det. Det er nu eller aldrig.
- Du sagde, du ville gøre det. Jeg fatter ikke, hvorfor du ikke gør det.
- Du bliver ved med at udskyde det. Du siger, at du vil gøre det, men du gør det aldrig. Det vil altid blive ved sådan, hvis du ikke gør alvor af det.
Cecilies sorg: Min lillebror begik selvmord
Sådan lyder et udpluk af de mange sms’er og online-beskeder, som den dengang 17-årige Michelle Carter sendte til sin et år ældre kæreste Conrad Roy i tiden op til hans selvmord den 12. juli 2014.
Michelle Carter er nu sigtet for uagtsomt manddrab, efter at hendes beskeder til den i forvejen stærkt depressive og selvmordstruede Conrad Roy nu er kommet frem i dagens lys. Det skriver The Independent.
Instruerede kæresten i selvmord
Af beskederne fremgår det også, at Michelle Carter overbeviste Conrad Roy om, at hans død ville være 'smertefri', og at hans forældre var forberedte på, at han ville begå selvmord.
Mobning fik 13-årig til at flygte ind i døden
Da Conrad udtrykte tvivl om, hvorvidt han ville gennemføre et selvmord, forsikrede Michelle ham om, at han ville blive ’glad og fri’, hvis han gjorde alvor af sine planer.

Her ses Conrad Roy kort inden sin død.
Planerne blev til alvor om aftenen den 12. juli 2014, hvor Conrad Roy satte sig ind i en bil på en parkeringsplads ved stormagasinet Kmart.
Vandt millioner og begik selvmord
Her kulilteforgiftede sig selv – efter udførlige instruktioner fra Michelle – ved at lade bilens udstødningsrøg fylde bilen langsomt.
Ringede sammen under selvmord
Telefonudskrifter viser, at Conrad ringede til Michele denne aften, og at der var telefonforbindelse mellem dem i 47 minutter.
Udskrifterne viser også, at Conrad på et tidspunkt steg ud af bilen, fordi han var bange, da han kunne mærke kulilteforgiftningen virke.
Clairvoyant: Din far begik ikke selvmord
Men Michelle sagde til ham, at han skulle sætte sig tilbage i bilen. Hvilket han herefter gjorde.
Lod som ingenting
En række andre sms-korrespondancer viser desuden, at Michelle har forsøgt at rense sig for al mistanke før og efter Conrads selvmord.

Bl.a. skrev hun til Conrads søster efter hans død: ’Ved du, hvor din bror er?’, ligesom hun skrev til en af sine venner, at hun følte sig dum, da hun ’burde have vidst det’.
Nanna Eliasen fra 'De unge mødre' forsøgte selvmord
Inden Conrads død havde hun sendt en besked til den samme ven, hvor hun skrev, at hun var bekymret, da hun ikke havde hørt fra ham. Men på omtrent samme tidspunkt sms’ede hun til Conrad om, hvordan han skulle fikse den generator, han havde stjålet fra sin far, så han kunne gennemføre selvmordet.
Direkte årsag til selvmordet
Højesteret fastslog fredag, at der var grundlag for at sigte Michelle Carter for uagttsomt manddrab, da hendes opfordring til, at Conrad skulle sætte sig tilbage i bilen, havde en ’direkte årsagssammenhæng’ med hans død.
Havde det ikke været for hendes opmuntring, pres og instruktioner, ville han ikke være vendt tilbage til bilen, lyder anklagen.
Jeg har valgt at dø den 1. november
Michelle Carters forsvarsadvokat, Joseph Cataldo, lægger derimod vægt på, at Conrad Roy i forvejen var deprimeret og tidligere havde forsøgt selvmord.
I henhold til loven har Michelle desuden ytringsfrihed, ligesom der i Massachusetts heller ikke er en lov imod at opfordre til eller assistere et selvmord, påpeger han.

Her kan du læse den gribende biografi om skuespilleren og komikeren Preben Kaas, som i 1981 blev fundet druknet i Københavns Havn - formentlig et selvmord. Køb e-bogen til kun 79,00 kr. her >>
