Sofies barndom var et mareridt

18. oktober 2016 Marianne Knudsen

Morten Mejnecke

18-årige Sofie Conrad fra Juelsminde mindes ikke sin barndom med glæde. I det meste af sin skolegang blev hun mobbet af klassekammeraterne, og først for et år siden indrømmede hun over for sin mor, hvor slemt det var.

For et år siden begyndte 18-årige Sofie Conrad på social- og sundhedsuddannelsen i Horsens, og for første gang i sit liv oplevede hun, at klassekammeraterne spurgte, om hun ville med til frokost.

For første gang var hun ikke sidstevalg, når der skulle dannes grupper, og samtalerne forstummede heller ikke, når hun trådte ind i lokalet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sådan opdager du mobing: Her er de typiske tegn

Det var nyt for Sofie. For siden 3. klasse har hun været vant til at være den upopulære pige i klassen, som ingen gad at være sammen med.

– Jeg har altid følt mig udenfor. Ingen spurgte mig, om jeg ville være med til at lege, og jeg har aldrig forstået hvorfor, at det var sådan, fortæller Sofie.

Skar i sig selv

Hun var ellers en spændt 6-årig pige, der begyndte med splinterny skoletaske på ryggen i 0. klasse på Rårup Skole i Rårup, der ligger i Østjylland. Hurtigt fik hun en bedsteveninde, og de to piger var uadskillige i skolen.

Sådan var det i 1. og 2. klasse, men i 3. klasse ændrede noget sig. Pludselig var der ingen – heller ikke bedsteveninden – der ville lege med Sofie. Hun begyndte at holde sig for selv i frikvartererne, og når hun kom hjem fra skole, isolerede hun sig på sit værelse.

Genial idé: Lærer bruger æbler til at stoppe mobning

Bag lukket dør sad hun der alene med sine Bratz-dukker og levede sig ind i en fantasiverden, hvor dukkerne talte ordentligt til hinanden.

På den anden side af døren lå hendes mor på sofaen, sengeliggende efter en diskusprolaps, der havde invalideret hende, og en far, der drak lidt for meget hver dag.

Ingen venner

Sofies mor undrede sig over, at hendes datter aldrig havde nogle veninder med hjem fra skole. Men når hun spurgte ind til det, afviste Sofie, at der var noget galt.

– Jeg løj, for jeg ville ikke gøre min mor ked af det. Så jeg smilede og sagde aldrig noget til hende, om hvor ensom jeg var. Jeg syntes, at hun havde nok at tænke på, når hun var syg, siger Sofie.

Sådan gør du, hvis dit barn bliver udsat for mobning

I de større klasser blev mobberiet kun værre og nogle gange endda fysisk. Men der gik længe, før Sofie til sidst indrømmede over for sin mor, hvor slemt det var.