Skæbner

Sorg gav Tanja selvmordstanker

8. juli 2016 Nina Sommer
Niels Hougaard
Tanja elskede sin far over alt på jorden, og da han blev ramt af kræft, gjorde hun alt for at nyde den sidste tid sammen med ham. Men da han kort tid efter sov ind, havde Tanja svært ved at håndtere sorgen. Til sidst overvejede hun at følge sin far i døden.

– Jeg elsker dig far. 

Tanja sidder på det kliniske hospital, og i sengen ligger den far, som hun har haft en stor ansvarsfølelse for hele livet. Den mand, der har givet hende de gode værdier, men som hun altid har haft svært ved at vise sine følelser over for. Nu ligger der i det hvide hospitalstøj, og livet er ved at sive ud af ham før tid. 

LÆS OGSÅ: Ung mor løj om dødelig sygdom

– Jeg skal nok klare mig, siger Tanja igen, mens tårerne triller ned over kinderne på hende, og hun giver hans hånd et lille klem. Han klemmer tilbage, og kort tid efter hører hun den værste lyd i sit liv. Stilheden efter sin fars sidste åndedrag. 

LÆS OGSÅ: Bettina sagde nej til stråler

– Jeg vidste, at det ville ske, alligevel kunne jeg ikke rumme det. Min far var død. Det kunne ikke passe. Jeg ville næsten ikke væk fra hospitalet, for jeg ville ikke lade min far alene tilbage. Han var jo min far, og selv om han var død, ville jeg være omkring ham, fortæller den nu 31-årige Tanja, der bor i København. 

 

Tæt knyttede

Tanja voksede op i Dronninglund, hvor hun det meste af tiden boede hos sin far. Hun elskede ham over alt på jorden, men i løbet af sin opvækst oplevede hun, hvordan han krøb ind i depressionen, når vinterkulden ramte Danmark. 

LÆS OGSÅ: Amalie Wanting: Jeg mangler min søster hver dag

– Han havde nærmest to personligheder. Han kunne være den sjoveste mand, der kunne underholde et helt selskab og en person, som folk virkelig lyttede til. Men når han havde det dårligt, brød han sig ikke om mennesker omkring sig. I stedet begravede han sig i sit arbejde, fortæller Tanja, der ofte stod for husholdningen, når hendes far havde sine dårlige perioder. Hun købte ind og lavede mad. Men selv om hun havde et stort ansvar, nød hun tiden med sin far. 

– Vi kunne sidde i flere timer, hvor han spillede på keyboard, og jeg sang. Han livede op, når han spillede, og det var en af de stunder, hvor jeg virkelig følte mig tæt på ham, fortæller Tanja.

 

LÆS HVORDAN TANJA TACKLEDE SORGEN I UDE OG HJEMME, DER UDKOMMER DEN 13. JULI 2016

Sponsoreret indhold