Skæbner

Startede børnehjem i Filippinerne: Vores hjerter banker for gadebørn

4. oktober 2016 Sofie Twisttmann
Foto: Camilla Bylling Nørgaard
Camilla og Line driver deres eget børnehjem for gadebørn i Filippinerne. Da de så, hvordan børnene levede på gaden, kunne de ikke bare se passivt til.

De ligger midt på fortovet på et stykke stjålet pap. Folk råber efter dem, sparker til dem, genner dem væk, håner dem. Det regner, og det er mørkt og utrygt.

Camilla begynder at ryste af kulde i takt med, at hun bliver mere og mere gennemblødt.

Hun kan kun vente på, at solen står op, så hun igen kan få varmen. I flere dage har hun levet af brændt ris, som hun har tigget sig til i byens gadekøkkener, og hun har måttet stille sig på gadehjørner, når hun skulle på toilettet.

For Camilla er det et 'bo-på-gaden'-eksperiment. For børnene, hun er sammen med, er det hverdag. De lever som gadebørn i Colons travle gader i Cebu City i Filippinerne. 

Børn på stoffer

Camilla Bylling Nørgaard, 25, og Line Venø Pedersen, 25, møder børnene og deres hårde skæbner for første gang, da de i januar 2014 i forbindelse med deres pædagoguddannelse kommer i praktik på det samme drop inn center for gadebørn i Filippinerne.

Du kan også læse om syv kvinder, der kæmper for at give forældreløse børn en tålelig tilværelse på et børnehjem i Vilkija i Litaun >>

- Vi har mødt børn, der er under 2 år gamle, der ikke har noget fast sted at være, ingen mor og far til at tage sig af dem. De fleste tyer til kriminalitet og tager stoffer bare for at overleve, siger Line. Mange af dem har forældre, men de er ofte ligeglade med dem. De er helt overladt til sig selv og gaden, og det ville vi gerne lave om på, fortæller hun.

Børnehjemmet startes

Børnenes dårlige levevilkår og oplevelserne under Camillas 'bo-på-gaden'-projekt, der efter tre dage bliver så farligt, at hun må tage børnene med sig hjem, gør så stort indtryk på Camilla og Line, at de starter et børnehjem i februar 2015. Her bor i dag seks drenge, to piger, en ung mor og hendes lille søn.

Du kan også læse historien om Christina, der arvede et børnehjem i Nepal >> 

- Den første dag, vores børn skulle i skole, var en stor dag. Vi havde set dem sove på gaden og tage stoffer, så står de pludselig der i deres fine uniformer og stråler, siger Camilla.

Du kan læse mere om børnehjemmet på byllingfoundation.dk eller følge med i børnenes liv på deres facebookside.
 

Læs hele historien i det nye Ude og Hjemme, der er på gaden onsdag den 5. oktober 2016.
 

I galleriet nedenunder kan du få et indblik i de filippinske gadebørns liv på gaden:

Gadebørn i Filippinerne

 

 

Sponsoreret indhold