Stella vandt kampen mod døden
Stella er blot 11 år, men allerede i gang med sit andet liv. Det første mistede hun Lillejuleaften 2010, da hun under en spadseretur styrtede i det iskolde vand i den svenske skærgård.
Da den dengang 7-årige pige blev fisket op af vandet af en redningshelikopter, var hendes kropstemperatur nede på 13 grader.
Der var intet liv i Stella, da hun blev bragt til Dronning Silvia Hospital i Gøteborg. Hjertet var for længst holdt op med at slå, og lægerne kunne ikke på anden måde finde noget at have optimismen i.
I lægekredse er hun et mirakel
Læs også: Katie anede ikke hun var gravid
Lægerne vidste, at intet menneske i den medicinske historie er vendt tilbage til livet, efter at have ligget så længe i et iskoldt hav med en så lav kropstemperatur.
Men helt mirakuløst er Stella stadig lyslevende, og omtales i lægekredse som et mirakel. Bortset fra en smule besvær med motorikken i fingrene, lever hun et normalt liv. Hun passer sin skole, sin hest Fabian, og hun spiller klaver. Hun foretager sig præcis de samme ting, som før sit dramatiske møde med døden.
Den 23. december 2010 var for Stella en ligeså speciel og spændende dag, som den er for de fleste andre 7-årige. For at fordrive tiden lavede hun et skattekort, og sidst på eftermiddagen fik hun af sine forældre, Peter, 42, og Annika, 44, lov til at gå ud i skoven ved familiens hjem øen Lyr i skærgården knap 100 kilometer nord for Gøteborg. Hun ville skjule en skat for lillebror Mark, men efter en times tid var hun endnu ikke kommet tilbage. Hendes far besluttede at gå ud i vinterkulden og lede efter Stella.
Far fandt fodspor i sneen
Læs også: Fødte mens kræftsyg søn kæmpede for livet
Han fulgte hendes fodspor i sneen fra huset ind i skoven. Efter nogle hundrede meter frøs hans blod til is. Fodsporene endte ved en skrænt med et fald på 10 meter ned mod havet. Familiefaderen vidste, at datteren var styrtet ud over kanten. Han løb tilbage til huset, og fik hustruen til at ringe til alarmcentralen. Derefter løb Peter tilbage til skrænten, og kravlede ned til vandet. Hans forbløffelse var stor, da han fik øje på nye fodspor fra datteren i sneen. Stella havde overlevet faldet. Men hvor var hun?
Han fulgte med ny optimisme sporene langs vandet, men pludselig var der ikke flere aftryk i sneen. Stella var faldet i det iskolde hav. Hun kunne ikke komme andre veje. Skibe fra kystvagt, fiskere og private i både deltog i eftersøgningen, og snart deltog også en redningshelikopter. Det var besætningen om bord på helikopteren, der fik øje på en rosa jakke i havet. Peter og Annika ventede på nyt i hjemmet, og pludselig lød det over politiets radio: "Vi har fundet noget". Forældrene havde håbet, at datteren var blevet fundet forkommen på land. Alle vidste, at intet menneske kunne overleve så længe i koldt vand.
- Beskeden om, at "noget" var fundet i havet, var som at se Stellas dødsannonce, siger Peter.
Stellas hjerte begyndte at slå igen
Læs også: Sådan fik Louisa endelig hævn
Med en kropstemperatur på 13 grader blev pigen fløjet til Gøteborg. Besætningen forsøgte forgæves genoplivning under turen, og ved ankomsten til sygehuset var der stadig ikke det mindste tegn på liv hos Stella. Men lægerne arbejdede ufortrødent videre, og klokken 4 juleaftensdag begyndte Stellas hjerte at slå igen.
12 timer senere fik de forbløffede læger fornyet håb, da Stella åbnede øjnene. Selv om det var positive fremskridt, vidste alle, at hvis miraklet skulle ske, nemlig at pigen overlevede, ville det sandsynligvis være med store skader på hjernen efter det lange ophold i havet.
Stella forsatte med at gøre fremskridt. Efter to uger sagde hun det første ord. En sygeplejerske spurgte, om hun ville have is, cola eller jordbær. "Jordbær", svarede Stella, mens alle jublede. Hendes forældre vågede over hende dag og nat de næste mange uger. Peter sad ved sin datters seng 4 måneder efter ulykken, og da var hun så småt begyndte at kunne sige sætninger.
Pludselig udbrød faderen med høj stemme: "Jamen Stella dog". Hun kikkede forbavset over på sin far og sagde: "Jamen far, jeg har jo ikke gjort noget". Men Peter udbrud skyldtes, at han havde set Stella bevægede sine fingre. Det var første gang siden ulykken, og endnu et stort fremskridt.
Genoptræningen tog mere end et år, men så var Stella også tilbage på næsten fuld styrke. Lægerne har fortalt hende, at hun er det eneste menneske, der har overlevet en kropstemperatur på 13 grader. Hun får engang imellem mindre epileptiske anfald. Stella siger med et smil, at det kun minder hende om, hvor heldig hun har været. Hun husker intet fra ulykken.
Stella mødte sine redningsmænd
Læs også: Mine elskede er taget fra mig
For nylig mødte Stella besætningen på den redningshelikopter, der fandt hende i havet. Da hun hørte deres beretning, gik det op for den 10-årige pige, hvor tæt hun havde været på døden. Helikopteroperatør Niklas Kristensson kunne fortælle, at de havde været på øvelse, og tilfældigt hørte om ulykken. De kontaktede kommandocentralen, som bad dem flyve hjem, fordi eftersøgningen var en politimæssig opgave.
På vej tilbage til stationen kontaktede kaptajnen på helikopteren alligevel kystbevogtningen op spurgte, om flybesætningen kunne være til hjælp. "Ja", lød svaret, og eftersøgningen fra luften var en realitet. De søgte i mørket langs strandkanten, og fik de øje på Stellas jakke.
- Vi var heldige, og jeg har aldrig været med til noget lignende. Stella var reel død, så hun har haft heldet med sig, siger Kristensson.
Overlæge på Dronning Silvia Hospital i Gøteborg, Arvid Otterlind, var chef for det lægeteam, der reddede Stella. Han siger:
- Stella er et meget sjældent medicinsk tilfælde. Hun har været ekstrem heldig. Der var overhængende risiko for, at hun ville miste livet. Da vi så de første livstegn, var det helt fantastisk.
