Skæbner

Stephanies rørende farvel til oldemor

17. januar 2015 af Kristian Bo Eriksen, Foto: Privat
Stephanie fra Årgang 0 har været på sommerferie i Filippinerne. En rejse der har lært hende uroligt meget om sig selv og sin familie. Når næste afsnit af Årgang 0 bliver sendt, kan du se Stephanie sige et rørende farvel til sin oldemor. Afsnit 3 bliver først sendt tirsdag den 27. januar.
Styephanie med sin mormor, Merly, i lufthavnen på vej mod Filippinerne i sommer.
Styephanie med sin mormor, Merly, i lufthavnen på vej mod Filippinerne i sommer.

-Selvfølgelig skal jeg sige farvel. Det er måske sidste gang, jeg ser hende, siger Stephanie i det kommende afsnit af Årgang 0, som sendes 27. januar på TV2.

LÆS OGSÅ: Fire charmerende unge

Den person, Stephanie skal sige farvel til, er hendes filippinske oldemor, som Stephanie ser for første gang i årevis under sin sommerrejse sammen med sin mormor, Merly, til netop filippinerne.

-Det er også for at vise de ældre respekt, siger Stephanie i udsendelsen.

Måske sidste hilsen

Hendes oldemor er blind, og griber fast i Stephanies arme, for at sikre sig, at det virkelig er Stephanie, der er kommet for at sige farvel på sin sidste dag i sin mormors hjemland.

Og både mormor og Stephanie er tydeligt rørte over situationen, da Stephanies oldemor siger, at hun måske slet ikke er der, når Stephanie kommer næste gang.

LÆS OGSÅ: Så sød var Rachel i Årgang 1

I det hele taget er det tydeligt, at besøget i mormorens hjemby er en gribende og lærerig oplevelse for Stephanie.

Hendes mormor, Merly, fortæller ting fra sin egen opvækst, som Stephanie aldrig har hørt før. Ting der både overrasker og chokerer hende, men som også bare gør båndet til mormor og Filippinerne stærkere.

Håndbold skubber Årgang 0

Alt det kan du se, når Årgang, afsnit 3, bliver sent tirsdag dem 27. januar klokken 20. Der kommer nemlig ikke et nyt afsnit i den kommende uge, hvor håndbold-VM har ryddet sendefladen på TV2.

LÆS OGSÅ: Stephanies mor skilt

Næste afsnit af Årgang 0 er i det hele taget domineret af rejser. Foruden Stephanies rejse til Filippinerne følger TV2 Emma i Kina, Rachel i Tyskland og Christian på ferie med familien i Grækenland.


Sponsoreret indhold