Stine fødte på toilettet

— Jeg kunne jo godt mærke, at jeg ikke kunne knappe mine bukser mere, men jeg havde ikke den fjerneste anelse om, hvad jeg havde i vente, siger 30-årige Stine Kulshamar fra Stamnes i Norge.

Det var natten til den 7. januar 2016, at dramaet tog fart. Stine fik pludselig store smerter i maven, og både hun og kæresten Remi troede, at det var en begyndende influenza. Remi lagde sig derfor ind på sofaen for at undgå at blive smittet.

— Smerterne blev værre og værre, så jeg gik ind til ham i stuen. Han ville ringe til vagtlægen, men jeg sagde "nej da, det går over igen". Så følte jeg, at jeg skulle på toilettet. Jeg gik ud for at tisse flere gange, og der var det var nok fostervandet, som var gået, fortæller Stine.

Klokken halv fem om morgenen skulle hun igen på toilettet, og det gjorde ondt.

Baby trak ikke vejret

— Jeg satte mig på brættet, og et øjeblik efter mærkede jeg, at der kom noget stort ud. Og så opdagede jeg, at det var et hoved! Så råbte jeg til Remi "Du må ringe til ambulancen. Der kommer et hoved ud!".

Stine ryster på hovedet af den uvirkelige oplevelse. Mens Remi snakkede med ambulancefolkene, kom deres datter til verden – på toilettet.

LÆS OGSÅ: Emma fødte to dage efter sin graviditetstest

— Jeg fik fat i hende, så hun ikke faldt ned i kummen. Hun trak ikke vejret og var helt slap. Jeg prøvede at ruske forsigtigt i hende. Så kom jeg i tanke om noget, jeg havde set i en tv-serie. Når den nyfødte ikke trækker vejret, tager jordemoren en finger ind i munden på babyen. Det gjorde jeg så, og heldigvis begyndte hun at hoste, og så åbnede hun øjnene, så sig lidt omkring og begyndte at græde, husker Stine med et smil.

Den første ambulance ankom 16 minutter efter Remis opkald. Kort efter kom endnu en ambulance med en jordemor og en læge. Stine blev lagt på en båre, og Remi klippede navlestrengen midt på stuegulvet. Og så gik turen til hospitalet for fulde sírener.

Otte uger for tidligt

Lille Emma var blevet født otte uger for tidligt. Hun vejede kun 1750 gram og var 43 centimeter lang. Et neonatal-team lagde hende i kuvøse og tog hende straks med sig i et ambulancefly til et andet hospital i Bodø.

Der var ikke plads til Stine og Remi, så de satte sig ombord på et rutefly for at nå frem til deres nyfødte datter.

— Jeg husker ingenting fra flyveturen. Jeg sad i min hospitalsskjorte og var stadig i chok. Chokket varede flere dage. Jeg handlede udelukkende på instinkt. Jeg gjorde bare det, jeg troede, jeg skulle gøre for at holde den lille i live, siger Stine.

Når hun husker tilbage på tiden op til den dramatiske fødsel, kan hun godt se, at der faktisk havde været nogle tegn på en graviditet. Men det var ikke nok til, at hun fattede mistanke.

— En aften følte jeg noget bevæge sig i maven, men jeg tænkte ikke på, at der kunne være en lille baby derinde.

Troede ikke de kunne få børn

Stine og Remi troede nemlig slet ikke, at de kunne få børn sammen. De havde været til udredning på en fertilitetsklinik, hvor deres babydrømme var blevet knust.

— Vi fik at vide, at vi ikke kunne få børn. Så vi havde derfor ikke mistanke om, at Stine var gravid, forklarer Remi.

LÆS OGSÅ: Fødte i bilen, mens manden kørte og filmede det

Emma måtte blive på hospitalet i Bodø indtil den 26. marts. Nogle uger efter fødslen opdagede man, at den lille pige havde problemer med nyrerne. Hun fik konstateret nyresvigt, idet begge nyrer kun fungrerer 20 procent.

— Lægerne er fortsat i vildrede over, hvorfor hun blev syg. Der er kun fire-fem i hele verden, der fejler det samme som hende, påpeger Remi.

På grund af datterens alvorlige nyresygdom så forældrene sig nødsaget til at flytte fra Sandnessjøen, hvor de boede på det tidspunkt. Valget stod mellem Oslo og Bergen, fordi der fandtes bedre nyrelæger der. Familien besluttede sig for Stamnes i udkanten af Bergen, og Emma er nu til kontrol på hospitalet hveranden uge.

Hurtigt forældre igen

— Hun får mad og medicin gennem en sonde. Om natten er hun koblet til en ernæringspumpe, så hun får jævnt med mad hele tiden. En dag får hun behov for nyretransplantation, men vi ved ikke hvornår. Det går fint med medicinen nu, og lægerne er utroligt dygtige. De har reddet Emmas liv, roser Stine og Remi.

Helt skræmte af den uventede hjemmefødsel blev de ikke. Bare ét år og én uge efter blev de forældre igen, da lillebror Karsten kom til verden. Denne gang uden det helt store drama.

— Tænk, at vi, som egentlig ikke kunne få børn, i dag har to sammen, siger Stine stolt og fortæller, at Remi desuden har sønnen Noah på 12 år fra et tidligere forhold.

Flere børn bliver det dog ikke til, understreger parret.

— Nej, nu må det være nok. Nu skal vi tage os af dem, vi har, griner de.

Er selv født for tidligt

Stine er selv født for tidligt – i 28. graviditetsuge. Hun slår sin datter, når det gælder fødselsvægt, da hun selv blot vejede 830 gram.

— Jeg mødte faktisk børnelægen, som reddede mig, da vi var på sygehuset med Emma. Tænk, at han har haft ansvaret for både Emma og mig, siger Stine og ser kærligt på sit eget lille mirakel.

Datteren løber glædesstrålende rundt – totalt uvidende om det positive chok, hun gav sine forældre for fire år siden.