Store forskelle på dansk og amerikansk politi

Sagen om George Floyd, der i maj i år døde under en anholdelse i USA, viser tydeligt forskellene mellem dansk og amerikansk politi, skriver Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Nielsen.

Du har tidligere skrevet om forskellen på det danske og amerikanske retsvæsen, især om politiets afhøringsmetoder.

Når man følger med i sagen om en amerikansk politibetjents drab på den sorte George Floyd, ser det ud, som om der er meget større og overordnede forskelle. Kan du fortælle om det?

Venlig hilsen RD

 

Hej RD

Ja, sagen med George Floyd viser tydeligt, at der er forskelle. 

George Floyd, 46, døde under en anholdelse i Minneapolis, USA, den 25. maj i år. Betjenten Derek Chauvin, der holdt sit knæ på Floyds hals, sidder i fængsel og er sigtet for drab. Billedet øverst er fra en demonstration i Brooklyn, New York, mod politivold.

Det amerikanske retssamfund er markant anderledes end vores. Både i forhold til politiet, domstolenes funktion og i den helt ekstreme fængselsindustri, hvor man kan tjene penge på at drive fængsler.

Politiet er fragmenteret, og ingen har overblik over, hvor mange forskellige politistyrker og afdelinger der er.

Læs også: Kan man stole på dna-spor?  

Man har med FBI en national og dygtig politi-enhed, men den tager sig kun af de allermest alvorlige sager.

I Danmark har man ét politi, der er organiseret i et overordnet og styrende rigspoliti og 12 politikredse.

I hver af de meget selvstændige amerikanske stater kan der være mange hundrede forskellige politikorps med helt forskellige regelsæt og uddannelser. Den amerikanske politiuddannelse er ultrakort med vægt på bevæbning og konflikt.

Tager imod tilbud

Domstolene i USA er overbelastede, og langt de fleste straffesager bliver afgjort uden en retssag. Den sigtede bliver i mange tilfælde tilbudt såkaldt ”plea bargaining”.

Det betyder, at mange – ifølge kritikere også uskyldige – siger ja til tilbuddet og tilstår den forbrydelse, de er sigtet for. Lidt ud fra tesen om, at to år i fængsel er bedre end livstid, som man ellers kunne risikere.

Læs også: Kan man begå det perfekte mord?   

Man kan også som kriminel få betydelig rabat i sin straf, hvis man angiver medgerningsmænd. En på nogle måder effektiv, men også risikabel måde at opklare forbrydelser på, fordi det i sagens natur kan indebære risiko for, at man oplyser noget forkert om andre for selv at få en mindre straf.

Retssikkerhed i USA er på mange områder et spørgsmål om penge og procedurer mere end egentlig retfærdighed. USA har gennem mange år skruet op for straffe og livsvarigt fængsel uden prøveløsladelse.

Landets fængsler er fyldt til bristepunktet, selv om staterne nærmest har konkurreret om at bygge nye fængsler. Fængslerne drives af private og er blevet en industri. Man kan tjene mange penge på at bygge og drive fængsler, og de over to millioner indsatte i amerikanske fængsler bruges som billig arbejdskraft.

Håb for indsatte

I Danmark er målet i en retssal at finde ud af, hvad der objektivt er sket ved en forbrydelse. Selv ved lange straffe gives en mulighed for håb, så også livsvarigt fængsel og forvaring har det i sig, at man trods alt har mulighed for at komme ud igen på et tidspunkt, hvis man forandrer og forbedrer sig.

Og så er en helt afgørende forskel, at man her i landet ikke bruger kaution. Man kan altså ikke betale sig fra en varetægtsfængsling som i USA.

A$AP Rocky blev tiltalt for vold mod en mand efter en koncert i Stockholm i juni 2019. Rocky erkendte, at han havde slået, men hævdede, at det var i selvforsvar.

A$AP Rocky blev tiltalt for vold mod en mand efter en koncert i Stockholm i juni 2019. Rocky erkendte, at han havde slået, men hævdede, at det var i selvforsvar.

Det svenske retsvæsen minder på en del områder om det danske. De fleste husker nok sagen sidste år om den amerikanske rapper A$AP Rocky, der blev anholdt og varetægtsfængslet i Stockholm i en voldssag. 

Mange i USA havde meget svært ved at forstå, at en så kendt person som rapperen ikke bare kunne løslades mod kaution. Selv præsident Donald Trump kritiserede det svenske retssystem.

Rocky blev først løsladt efter en måned i varetægt, hvorefter han kunne tage hjem til USA. Han blev i øvrigt dømt i voldssagen og fik en betinget dom.

Venlig hilsen Bent