Suvi blev udstødt af Jehovas Vidner og mistede alt
Hun var kun fire år, da hun begyndte at have hemmeligheder. Synder, som hendes forældre, intet kendte til. I skuffen gemte hun sine forbudte skatte: et stykke glitter, en julekugle og den hemmelige julekalender.
Jehovas Vidner tillader ikke at fejre jul og andre højtider, noget, den lille pige længselsfuldt drømte om.
Når Suvi skulle sove, lå hun i sengen og skælvede. Ville dæmonerne og Satan straffe hende nu? Andre forældre forsøger at overbevise deres børn om, at onde ånder ikke findes, men de var virkelige for de børn, der voksede op som Jehovas Vidner. De voksne bekræftede konstant, at der var dæmoner overalt, og straffen ventede lige rundt om hjørnet for dem, der ikke var fromme.
– Jeg løj altid og vred mig ved tanken om, at jeg måske havde gjort noget forkert i løbet af dagen. Ville dæmonerne så komme i løbet af natten? husker Suvi.
Læs også: Blev gravid efter voldtægt
Det har taget 40-årige Suvi Kling mange år at blive helt fri for sekten, som hun kalder Jehovas Vidner. Selv i dag gør minderne så ondt, at hun får tårer i øjnene, når hun taler om dem.
Hun voksede op med sine forældre og fem ældre søs-kende i Kalajoki i Finland. Mor var landmand og far vejarbejder.
– Udefra lignede vi en lykkelig familie, men inden for hjemmets fire vægge dominerede sekten, siger Suvi.
Bibelens ord var lov
Hun var kun to uger, da hendes forældre tog hende med til Rigssalen, Jehovas Vidners mødelokaler.
– Som 5-årig kunne jeg Bibelens ord udenad. Jeg blev opdraget til, at vores tro var den eneste rigtige, og at folk uden for Jehovas Vidner var ulve i fåreklæder. Det tog nogen tid, inden jeg indså, at det var lige modsat.
Læs også: Jeg blev forladt som lille
Suvi sukker og kigger ud på engen og gårdene i landsbyen Avanäs i Västerbotten i det nordlige Sverige, hvor hun bor nu sammen med sin mand Kristoffer, 35 år, og børnene Joulina, 10, Vilgot, 9, Valter, 6, Elvira og Henning, 5 år. Her lever hun det frie liv, hun drømte om – langt fra den forkyndende tro, hvor hun var tvunget til at banke på døre hos fremmede. Langt fra synder og straffe og langt fra De Ældste, der genopdrager dem, der afviger fra sektens lære.
Hemmelig længsel
– Mor og far blev hvervet til Jehovas Vidner, da de var 25 år, og som barn kendte jeg ikke til andet. Før jeg kom i skole, legede jeg kun med børn, der var Jehovas Vidner, men i skolen kom jeg i kontakt med andre børn. Jeg legede med dem, men jeg var forpligtet til at forsøge at få dem med mig til Rigssalen. Det lykkedes indimellem, men ingen blev Vidner. Det er jeg glad for i dag, siger Suvi.
– I hele min opvækst blev jeg drillet med at ”sælge” sekten. Vi var nødt til at øve os, før vi skulle ud og banke på døre. Åh, jeg afskyr det! Jehovas Vidner er en kult for undertrykkelse og hjernevask.
Suvi forsøgte altid at leve op til de mange regler, men den hemmelige længsel efter alt, der var forbudt, og en konstant frygt for at blive straffet, lurede lige bagved.
Læs også: Min far blev henrettet
– De, der kender ”sandheden” og alligevel ikke følger læren, ser ikke med blinde øjne. Alligevel kunne jeg ikke dy mig fra at tage på ungdomsdiskotek. Jeg havde det så sjovt, men da mine forældre opdagede det, kom straffen som et slag bagi, siger Suvi og fortæller, at De Ældste opmuntrede fædrene til at disciplinere deres børn, og i Rigssalen blev der ikke lagt skul på, hvad der ventede den ulydige.
– Når jeg ikke kunne sidde stille i Rigssalen, blev jeg taget til side og straffet. Jehovas Vidner har et patriarkalsk hierarki. Øverst er Gud og Jesus, så kommer de ældre, mænd og endelig kvinder og børn. Kvinder må kun tale i forsamlingen, hvis der er en mand ved hendes side, og hun er nødt til at dække hovedet med et tørklæde. Kvinder skal altid bære en knælang nederdel eller kjole. Jeg kan ikke klare at gå med kjole i dag. Jeg har altid bukser på.
Kærester
I mange år huskede Suvi intet fra sin barndom. Hun havde undertrykt minderne. De kom tilbage, da hun fik det bedre.
– Som teenager havde jeg en kæreste. Han var en af mine hemmeligheder. Jeg kunne kun se ham i skolen, det måtte ikke slippe ud. Jeg havde dårlig samvittighed og følte skyld i min barndom, og hvis jeg satte spørgsmålstegn ved troen, slog min far mig. Han slog os alle, og tit havde jeg lyst til at slå ham ihjel.
Læs også: Jeg vil aldrig have børn
Suvi drømte om at blive læge, men hendes mor ødelagde drømmen, for i det næste liv ville der ikke være sygdomme, så medicinsk viden var fuldstændig unødvendig. Selv om Suvi afsluttede 9. klasse med topkarakterer, fik hun ikke lov til at gå i gymnasiet. Hendes job var at banke på døre på fuldtid.
Blev udstødt
Da hun besøgte sin søster i Stockholm, mødte hun en fyr og blev forelsket. Han var også Vidne, og for at have sex måtte de gifte sig. Suvi var 18 år, da hun flyttede til Sverige. Ægteskabet varede i syv år, men Suvi blev forelsket i en anden og ville skilles. Så brød helvede løs.
– En hel flok Ældste afhørte mig detaljeret om mit sexliv. Efter et par dage fik jeg beskeden. Jeg var blevet udstødt. Jeg var så bange, at jeg sov med Bibelen på puden, siger Suvi.
I det øjeblik mistede hun hele sit liv. Mor, far, søskende og barndomsvenner vendte hende ryggen, og hvis hun mødte dem på gaden, så de lige igennem hende.
– Det var forfærdeligt at miste alt på én dag. Samtidig var jeg stadig overbevist om, at Jehovas Vidner havde ret, så jeg forsøgte at råde bod på det ved at komme i Rigssalen i flere år. Jeg var nødt til at sidde bagerst, ingen hilste på mig, men jeg viste, at viljen var der. Efter tre et halvt år tog menigheden mig tilbage, siger Suvi.
Men det blev et kort comeback.
Orkede ikke mere
I årenes løb blev hun interesseret i musik og arbejdede som dj. Lokalaviserne skrev om hende, og det varede ikke længe, før De Ældste stod i døren igen. Jobbet var umoralsk!
– De Ældste skrev sms’er til mig. Jeg blev så ængstelig, da jeg så, at de skrev til mig. Kontrollen er hård, og jeg orkede ikke mere. Jeg skrev et udmeldelsesbrev og forlod Jehovas Vidner.
Fordi Suvi boede i Sverige, tog det et par uger, før nyheden nåede hendes forældre, og hendes mor ringede for at spørge, om det var rigtigt, at hun havde anmodet om at udtræde.
– Det var en traumatisk samtale. Det var, som om det drejede sig om min egen begravelse, siger Suvi med tårer i øjnene.
Nu var der ikke mere tilbage. Efter nogle måneder tog hun hjem til sine forældre.
Samtalen
– Jeg spurgte mor, om hun virkelig følte, at det var en rigtig beslutning at vende sin yngste datter ryggen. Vi græd begge og besluttede os for ikke at tale om religion. Jeg er glad for, at vi fik nogle dejlige år, inden mor døde af kræft.
Suvi har ikke haft kontakt med sine søskende siden.
Læs også: Emilia blev solgt som barn
– I deres øjne er jeg farlig. Jeg er blevet taget af Satan, af dæmoner, og de venter på, at Gud dræber mig. I begyndelsen var jeg så hjernevasket, at jeg af samme grund ikke selv turde tale med andre udstødte.
Suvi har fået psykologhjælp, men hun ved, at det er svært for andre at forstå, hvis de ikke selv har været i en sekt, derfor har en foreningen for udstødte været den bedste støtte. I de seneste år har Suvi også selv støttet unge, der ønsker at forlade Jehovas Vidner.
Baby ændrede alt
Bearbejdelsen af fortiden tog fart, da hun fødte sit første barn for seks år siden. Det var et afgørende øjeblik, da hun ammede den nyfødte Valter.
– Jeg blev ramt af en ubetinget kærlighed, der var stærkere end noget andet. Jeg kunne have givet mit liv for min baby. Erkendelsen af, at mor og far havde været villige til at ofre mig for troen, slog mig hårdt. Jehovas Vidner ville ikke modtage blod, hvis det blev nødvendigt for at overleve, de vil hellere lade børnene dø. Hvordan kan en forælder lade en sekt bestemme sådan noget? At ofre sine børn i Guds navn.
Læs også: Far tog min lillebror med i døden
Det har taget Suvi tid at opbygge et nyt social netværk, slippe af med sit mareridt og skabe det liv, hun vil leve. Da hun slap ud af sekten, kunne hun endelig tage sin studentereksamen. I dag arbejder hun som afdelingsleder i Umeå kommune. I sin fritid går hun på jagt, plukker svampe, spiller musik og er sammen med sin store familie. Hun er glad for endelig at være helt fri.
– Jeg fortæller min historie, for at de sociale myndigheder, politikere, skoler og andre voksne skal vide, hvad der foregår bag lukkede døre. Spørg et Jehovas Vidne. Måske sår det et frø af tvivl, der kan hjælpe et barn ud af sekten. Børn har det dårligt der!
Suvi lever, som hun vil, og hendes børn skal være som alle andre. Hun er også glad for, at hun er blevet forsonet med sin far.
– Far blev selv slået som barn. Jeg har tilgivet ham. Jeg vil være glad og se fremad og ikke lade fortiden holde mig tilbage. Jeg har det godt nu.
