Svangerskabsforgiftning var ved at slå Erica ihjel efter fødslen

Erica glemte sin svangerskabsforgiftning, da alt var fint efter fødslen. Hun var på barsel, da hun pludselig faldt om hjemme i stuen en forårsdag sidste år. Et blodkar i hjernen var sprunget. Hendes højre side var lammet, og hun kunne ikke se.

Af Annika Sohlander Foto: Pernilla Wahlman

Når man møder 29-årige Erica, kan man ikke forestille sig, at hun for et halvt år siden hverken kunne gå eller se.

Svangerskabsforgiftning eller ej. graviditeten gør dig klogere

– Det er både godt og skidt, at jeg ser så frisk ud. Folk forventer, at jeg orker mere, end jeg gør, og samtidig vil jeg gerne meget mere, end jeg kan.

Svangerskabsforgiftning var en tikkende bombe

Erica From gik fra at være en sund og rask nybagt mor til næste dag at kæmpe for sit liv. Nogle dage kommer trætheden krybende og næsten lammer den unge mor. Og Erica vil alt andet end at være træt, hun vil være frisk, så hun kan lege med sin lille datter.

Den 2. juni var en dejlig dag, hvor Erica, der var på barsel med sin 9 måneder gamle datter Celine, lige havde været til babytræning.

– Det var sidste gang, 
og vi havde både løbet intervaller og op af bakke.

Troede at det var solstik

På vejen hjem ringede Erica til sin søster og spurgte, om hun havde lyst til at kigge forbi, så de kunne hygge sig. Søstrene lå og solede sig foran huset, da Erica pludselig fik hovedpine.

– Jeg tænkte, at det nok var lavt blodsukker eller solstik, fordi det var så varmt, fortæller Erica, der derfor gik ind og drak et glas vand og lagde sig på sofaen. Men hovedpinen blev værre, og hun mistede følelsen i sin højre arm.

Erica slog det hen, men hovedpinen blev værre, og til sidst føltes det, som om nogen slog hende i hovedet med en jernkølle. Alt begyndte at snurre rundt, hun fik kvalme og lagde sig ned på gulvet og kastede op.

Søster reddede Ericas liv

Ericas søster, som var ved at ville gå en tur med barnevognen, kiggede ind i stuen og så med det samme, at noget var helt galt. Hun spurgte forskrækket, om hun skulle ringe efter en ambulance.

– Jeg snøvlede, at det skulle hun, husker Erica.

Hendes verden dreje-de rundt, og højre side af hendes krop var lammet. Det gik op for hende, at hun var ramt af et slagtilfælde, og hun gik i panik.

Nybagt mor på 62 år

– Det føltes som en karusel, og jeg kunne ikke fokusere med øjnene. De for bare rundt i hovedet på mig. Hele højre side var borte, og jeg kunne ikke synke, husker Erica.

I turen med ambulancen var Erica ved bevidsthed. Hendes mor var med, mens søsteren blev hjemme og tog sig af Celine, og ingen havde tænkt på at få fat i Ericas mand.

På hospitalet mødte de tilfældigt en af hans venner.

– Jeg sagde bare ”hej, hej” og rullede videre. Han blev selvfølgelig chokeret over at se mig i den situation, og han ringede til min mand, som ikke forstod noget. Han slap alt, hvad han havde i hænderne og hastede til 
hospitalet.

Svangerskabsforgiftning viste sig dødelig efter fødslen

Røntgen afslørede, at et kar i lillehjernen havde udvidet sig og var begyndt at bløde. Erica skulle opereres, og hun var rimelig optimistisk.

Englands største familie venter barn nummer 20

Men da hun vågnede efter operationen, følte hun, at noget stadig var galt. Hvorfor havde hun det værre – ikke bedre?

Forklaringen var, at lægerne under operationen havde snævret karret en smule for meget, og det førte til endnu et slagtilfælde.

– Jeg plejer at lave sjov, når jeg fortæller om det og siger, at det i det mindste skete under kontrollerede forhold. Det var jo livsnødvendigt for dem at stoppe blødningen.

Erica lå på neurointensiv afdeling og fik det værre i dagene efter operationen. På grund af konstant svimmelhed og synsforstyrrelser blundede hun det meste af tiden, og hendes højre side var stadig lam.

Det værste var uvisheden. At hun ikke vidste, hvad fremtiden ville bringe, og hvor store chancerne var for at komme sig helt igen, var skræmmende.

Ferien endte i dramatisk fødsel

– Jeg spurgte en læge, hvad hun troede. Men svaret gjorde mig fortvivlet, for hun sagde, at når jeg spurgte sådan, kunne hun ikke andet end at svare, at det vidste hun ikke. Jeg forstår godt, at hun ikke kunne love mig noget, men måden, hun sagde det på, tog håbet fra mig. Jeg var 29 år og havde et lille barn hjemme.

Da Erica begyndte at græde, forlod lægen rummet uden et ord.

Du kan læse hele historien om Erica i denne uges Ude og Hjemme nr 17. der udkommer d. 26. april. 2017