Skæbner

Sygdom tog drømmen fra Laura

12. oktober 2016 Sofie Twisttmann
Foto: Gregers Kirdorf
17-årige Laura var en medaljevindende eliterytter, da sygdom pludselig slog hendes liv ud af kurs. I dag må hun sidde op og sove, hun skal holde sig væk fra varme, og det er en kamp mod tiden at gå i bad.

I januar måtte 17-årige Laura Kirstine Svangård fra Horsens sælge sit kæreste eje, ponyen Golden Star, som hun havde haft i tre år, og som hun brugte mange timer sammen med hver eneste dag.

Den unge eliterytter havde ikke længere de kræfter, det krævede.

Storm blev født med fire hjertefejl

Blot otte måneder forinden, i maj 2015, havde hun taget førstepladsen i flere klasser til Danmarks største distriktstævne på Mors. Men en svær form for astma slukkede på kort tid Lauras drøm om at blive landsholdsrytter.

'Jamen, du har jo bare astma?'

- Jamen, du har jo bare astma? Sådan er responsen ofte, når Laura fortæller, at hun er svært kronisk lungesyg.

- De fleste tror ikke på, at jeg kan være så syg af astma, siger Laura.

Maja lider af en sjælden kronisk lungesygdom 

Men når hun lister, hvad sygdommen medfører af udfordringer, så er det svært at bagatelisere den. 

Svært at leve normalt liv

- Jeg kan kun stå under bruseren i et minut, før jeg får problemer med at trække vejret på grund af fugtigheden, siger Laura.

Hun kan heller ikke trække vejret, hvis der er mados i køkkenet, ligesom hun ikke altid har luft til at spise og tygge sin mad.

Gitte reddede sin kærestes liv

Hun må sidde op og sove, da hun ikke kan trække vejret i mere end to minutter, når hun ligger ned.

Hun skal planlægge hvil, når hun er ude med veninderne. Og så skal hun holde sig langt væk fra varme og fyldte stormagasiner.

Vil gerne hjælpe andre

Før Laura blev syg vidste hun ingenting om astma, så i dag har hun meldt sig ind i den lokale lungeforening, hvor hun håber på, at hun kan være med til at gøre en forskel.

Hun vil gerne kæmpe for mere læring og forskning på området. Laura selv kan kun vente på, at der i fremtiden kommer ny viden, som kan hjælpe hende, så hun kan få et mere normalt liv.

Karinas søn døde som 3-årig: De troede, jeg gav min søn gift
 
- Jeg tør ikke helt at tænke på fremtiden, men tager en dag af gangen. Det kan godt være, der kommer et mirakelmiddel om tyve år, men det er ikke sikkert. Jeg ved dog, at jeg vil blive ved med at kæmpe. Jeg kommer op på hesten igen. Det skal jeg nok sørge for, siger Laura bestemt.

Læs hele historien i det nye Ude og Hjemme, der er på gaden onsdag den 12. oktober 2016.

Laura er ung og lungesyg

 
 

Sponsoreret indhold