Skæbner

Tabte 10 kilo på 12 uger

15. august 2012 af Joan Andersen
Er det muligt at tabe ti kilo på tolv uger? Ja, Mette gjorde det, fordi hun ville være den smukkeste. Og hun fik sit ønske opfyldt. Sjældent har en brud været så smuk, stolt og taknemmelig, som hende Ude og Hjemme fik lov til at møde, da Mette sagde ja til sin Klaus.
Foto: Gregers Kirdorf
Foto: Gregers Kirdorf

Bruden skinnede om kap med formiddagssolen i lørdags. Væk var alle tanker om sygdom, kalorier og vægttab. En smuk, smuk brud var Mette, iført sin drøm af en brudekjole med perler og slæb, hvor hun også kunne vise sin nye flotte, slanke figur og endelig give Klaus sit ja i Nørre Galten Kirke i Østjylland.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg ville nå i mål inden brylluppet, men jeg er ikke sikker på, jeg selv troede på det, før jeg så tallet på vægten, siger 34-årige Mette Bjerregård Pedersen fra Hadsten nær Randers i Jylland.

Mette nåede sit mål
Mette ville tabe sig 10 kilo på 12 uger. Et projekt, Ude og Hjemmes læsere har fulgt med i på sidelinjen. 12 uger gennem jubel og frustration har vi fulgt Mettes kamp mod kiloene i bladet, på facebook og på bloggen, hvor hun med hjælp fra en diætist og en motionsvejleder fra SlankeDoktor både skulle slanke sig og blive strammet op de rigtige steder.


Læs om Mettes kamp mod kiloene: Min søn er min helt


Sådan så Mette ud, da hun gik i
gang med vægttabet.

Og Mette klarede det. Selv om stress og nervøsitet har ødelagt hendes nattesøvn adskillige gange, og is og grillmad har fristet hele sommeren, har Mette formået at holde fast. Hun kom i mål i torsdags blot to dage før brylluppet, hvor vægten helt efter planen viste 86 kilo, og hun gjorde sig fortjent til belønningen: En brudekjole og brudeudstyr for 12.000 kroner fra Lilly.

- Jeg har fået mange nye, gode vaner. Jeg bruger ikke smør mere. Min morgenmad er All Bran med mælk, og så spiser jeg masser af salat. Og jeg kan sagtens undvære sovs og bare spise et stykke kød med lidt grønt til. Hvidt brød spiser jeg slet ikke mere, jeg er meget opmærksom på at få fuldkorn. Jeg vil bare have det hele med Mette kunne sikkert have tabt sig endnu mere, men i stedet valgte hun at gøre det helt rigtige: Dyrkede motion og sørgede for at blive strammet op.

- Jeg er blevet rigtig glad for at løbe og cykle. Jeg cykler gerne 12, 14 eller 20 km hver dag. Hvem skulle have troet det? - Jeg har bygget en del muskler op. Hvis jeg ikke havde gjort det, så havde jeg nok tabt mig endnu mere, men nu er jeg også fit, jeg er blevet strammet op.


Det har også været svært for Mette: Vægttabet er gået i stå

Fik sit drømmebryllup
Mette ankommer til kirken. Hår og makeup bliver reddet af en venlig paraply. Døren går op. De to brudepiger, Mettes søstre, kommer ind i flotte røde kjoler. Bagved stråler Mette ved sin fars side. Når jeg går op ad kirkegulvet med både kræft og al den sygdom bag mig, så er jeg bare klar til at gå mod livet og alt det gode. Det er det, livet handler om.

Mette Bjerregård Pedersen har tabt sig 10 kilo på 12 uger, så hun kunne blive en slank brud. Hun vil gerne smide seks-syv kilo mere. Det bliver nok ikke så svært, for hun har allerede fået alle de gode vaner.

Læs også: Jeg har tabt over fem kilo nu

Meld dig ind i Ude og Hjemmes slankeklub i dag! Klik her

Sponsoreret indhold