Tabte sig 51 kilo - og reddede synet

Ellen Lerbak gik til optiker, fordi hun trængte til nye briller. Hun anede ikke, at besøget ville ændre hendes liv.

– Mit syn føltes perfekt. Men jeg havde hovedpine, som jeg troede, skyldtes stress, siger den 30-årige mor til tre fra Elverum i Norge.

Hun kigger taknemmeligt på sin optiker Pia Fuhr Joakimsen.

– Du reddede mere end mit syn, siger hun.

Læs også: Sammen er vi stærke

Den erfarne optiker fortæller, at der ved første øjekast ikke var noget ved Ellens syn, som virkede forkert. En grundig rutineundersøgelse afslørede dog, at hun havde hævelser på begge synsnerver.

– Det kan være en indikation på en alvorlig tilstand, som må behandles straks. Men jeg turde ikke sige mere, før hun var blevet undersøgt af en læge, forklarer Pia.

Optikerens besked kom som et chok for Ellen. Hun frygtede det værste, da ægtemanden Jonas kørte hende til hospitalet.

Planerne om at fejre hans 30-års fødselsdag dagen efter blev aflyst. På hospitalet konstaterede de, at Ellen havde et usædvanligt højt tryk i hovedet, og diagnosen var idiopatisk intrakraniel hypertension. En sjælden hovedpinesygdom, der især rammer yngre, overvægtige kvinder og er kendetegnet ved forhøjet væsketryk i kraniet. Sygdommen indebærer en høj risiko for varigt synstab.

– Det var en lettelse at høre, at jeg ikke havde en kræftsvulst, men det var ikke rart at tænke på, at mit hoved skulle tømmes for væske, mens jeg var i narkose, siger Ellen, som også har diagnoserne fibromyalgi og adhd.

Hun husker, hvordan hovedpinen forsvandt, efterhånden som trykket blev mindre, men mindes også med gru, hvordan smerterne kom tilbage nogle dage senere.

– Det gjorde så ondt, at jeg kravlede rundt på gulvet ude af stand til at gå. Men heldigvis blev tingene bedre, smiler Ellen.

I dag holder medicin hendes tilstand i skak, samtidig med at hun har lagt sin livsstil helt om.

Læs også: Frygtede for sønnernes fremtid: Jeg fik hjerneskade af stress

Angst og depression

Ellen fortæller om et liv med angst og depression, om skyldfølelsen, da sønnen Adrian blev født med klumpfod, og om barnet, hun og Jonas mistede.

– Jeg trøstede mig selv ved at spise alt andet end sund mad, siger Ellen og beskriver sig selv som afhængig af søde sager. Hun spiste ukritisk alt, som lå fremme. Enten alene, sammen med Jonas eller med børnene Leah, 10, Adrian, seks, og Herman, fire.

– Vi handlede kilovis af chokolade og chips på vores faste ture over grænsen til Sverige. Jeg fandt altid en undskyldning for at hælde det i mig, ofte sammen med Jonas.

Ellen finder et billede frem af parret og sønnen Adrian fra 2019. På det tidspunkt vejede hun 125,9 kilo og havde en bmi på over 40, hvilket karakteriseres som ekstrem overvægt.

– Jeg tog på i vægt i forbindelse med mine graviditeter og mistede overblikket over, hvor mange metoder jeg havde forsøgt i håbet om at tabe mig. Til sidst var jeg overbevist om, at jeg ikke ville kunne klare det uden en slankeoperation.

Læs også: Jeg skal lære at gå igen

Træner sammen

I efteråret 2020 tog Ellen sine første skridt på vejen mod et lettere liv. Mellem 10 og 15 kilo forsvandt, da hun ændrede sin kost, men drømmemålet var stadig langt væk.

– Jeg var fast besluttet på at takke ja til tilbuddet om en slankeoperation. Jeg vidste alt om yoyovægt og ville sikre mig, at jeg ikke faldt tilbage i gamle uvaner.

Vægten viste 103 kilo, da Ellen gennemgik en såkaldt gastric bypass-operation, som har gjort hende yderligere 30 kilo lettere.

– Målet om at veje 73 kilo er inden for rækkevidde, men bare det at slæbe rundt på 51 kilo mindre end for under et år siden er helt fantastisk!

Jonas er glad for, at han og Ellen nu bruger tid på at træne sammen. Han er afhængig af træning, efter at han på mirakuløs vis overlevede en bilulykke i barndommen.

– Mit ene ben er stadig lidt kortere end det andet. Men det er ikke noget at klage over, eftersom lægerne havde dømt mig til et liv i kørestol, understreger han.

Etter ulykken måtte Jonas både lære at gå og tale igen.

– Drømmen var at blive tømrer, men min krop protesterede mod tunge løft og vanskelige arbejdsstillinger, fortæller Jonas, som i dag arbejder i en børnehave.

Læs også: Michelle smed 70 kilo og fandt kærligheden

Elsker sit nye liv

Ellen, der arbejder i sundhedsplejen, elsker sit nye og lettere liv.

– Det er ikke alle, som går til øjenlæge og indser, at de må ned i vægt. For selv om jeg følte mig mindst 30 kilo lettere, da jeg forstod, at jeg ikke havde kræft, så føles det anderledes nu, hvor kiloene også er væk i virkeligheden.

Hun er dybt taknemmelig for, at hendes øjenproblemer blev opdaget i tide.

– Jeg var svineheldig og slap med minimale skader på højre øje. I dag ved jeg jo, at jeg risikerede at miste synet, hvis ikke Pia havde opdaget, hvad der var galt.

Pia forklarer, at idiopatisk intrakraniel hypertension er så sjælden, at mange optikere kan have en lang karriere uden at støde på diagnosen. Utroligt nok har hun selv set tre tilfælde det seneste år.

– Det viser bare, hvor vigtigt det er at få lavet rutinemæssige synsundersøgelser, siger hun.

Læs også: Pernille er enlig mor til tre og uhelbredelig syg af kræft