Tak for livet, storesøster

6-årige Felicia hostede og hostede, men æblestykket sad ubehjælpeligt fast i hendes hals. Storesøster Alice så, hvad der skete og reagerede instinktivt og reddede dermed Felicias liv.

Søstre

Alice reddede sin lillesøsters liv

De to søstre er der altid for hinanden. Det er én ting, der er helt sikkert for 9-årige Alice Helgesson fra Kullavik uden for Gøteborg. Rygtet om hendes snarrådige indsats, da lillesøster Felicia, 6, svævede mellem liv og død, har spredt sig over hele Sverige.

– Hej, jeg hedder Alice, siger hun med et forsigtigt smil og rækker hånden frem.

Straks efter kommer resten af familien ud i husets entre og hilser.  Alices mor, Jennie, 46, far Fredrik, 52, storesøster Tilde, 10, og lillesøster Felicia, 6. 

Alice har lidt svært ved at vænne sig til virakken, men hun bliver nok nødt til at vænne sig til opmærksomheden.

– I skolen taler alle om hende, og alle synes, Alice er fantastisk. Egentlig vil hun ikke have, at vi taler med andre om hende, men jeg kan ikke lade være. Hun er jo vores superhelt, siger mor Jennie.

Vi sætter os ved køkkenbordet. Det er torsdag, og familien har netop spist aftensmad, sådan som de plejer at gøre efter skole, arbejde og pigernes aktiviteter. Alt er, som det plejer, men det er kun takket være Alice. Hvis det ikke havde været for hende, havde Felicia måske ikke siddet med omkring bordet i dag.

– Alle i familien er stadig chokerede. Jeg har næsten ikke forstået, hvad der skete, siger Jennie.

– Ja, uden Alice kunne det være gået rigtig galt for Felicia. Jeg tør næsten ikke tænke på det, siger Fredrik og lægger kærligt en arm om sin datter.

En almindelig dag

Det var en torsdag eftermiddag sidst i september. En helt almindelig dag.

– Jeg havde hentet Alice og Felicia efter skole, og vi kørte hjem til huset. Som sædvanlig skulle jeg også hente Tilde efter kunstskøjteløb i skøjtehallen et stykke herfra, beretter Jennie.

Alice og Felicia så en film på iPad og ville ikke med.

– Vi blev enige om, at de skulle blive hjemme, mens jeg hentede Tilde, siger Jennie.

Hun satte sig i bilen og kørte. Imens hun tilbagelagde den 10 minutter lange køretur til hallen, forvandledes pigernes fredfyldte hyggestund derhjemme sig til et skrækscenarie. 

Alice husker, at Felicia tog et æble fra frugtskålen i køkkenet og bed af det, mens de sad på trappen og så filmen. 

Pludselig hørte hun Felicia begynde at hoste.

– Jeg troede ikke, det var alvorligt, blot at hun havde fået et stykke æble galt i halsen. Jeg bankede hende let på ryggen, så hun kunne få det op igen, siger Alice.

Men æblestykket kom ikke op, og hosten fortsatte. Da indså Alice alvoren.

– Jeg så på hende og kunne se, at hun ikke kunne trække vejret. Jeg klappede hende hårdere på ryggen, men der kom ikke noget ud. Da blev jeg bange.

Felicia ser op fra sin plads ved bordet. At huske tilbage og mindes er svært for den 6-årige pige, for hun husker, at hun kæmpede for sit liv.

– Jeg var dødsensangst. Jeg troede, at jeg skulle dø, siger Felicia.

Handle hurtigt

Hvad der derefter skete, kan Alice ikke forklare. Hun indså bare, at der skulle handles hurtigt.

– Jeg skreg til Felicia, at hun skulle rejse sig. Derefter trykkede jeg så hårdt jeg kunne på hendes mave. Der skete intet, og jeg slog hende derefter i ryggen samtidig med, at jeg trykkede hende på maven, så hun begyndte at kaste op.

Men faren var ikke ovre. Felicia trak vejret svagt, men kæmpede stadig, mens hun lå på gulvet. Der sad endnu et stykke æble og spærrede hendes luftveje.

– Det var dejligt, at hun trak vejret igen. Men jeg var stadig bange og ringede til min mor, siger Alice.

Jennie var netop kommet frem til skøjtehallen, da en meget oprevet Alice ringede.

– Hun skreg, græd og råbte højt. Jeg har aldrig hørt hende sådan før, siger Jennie.

Pludselig lagde Alice telefonen fra sig, og Jennie kunne høre nogen kaste op i baggrunden. Det var det sidste stykke æble, der kom ud. Faren var forbi.

– Det føltes som en stor lettelse. Jeg troede næsten, hun var ved at dø, siger Alice.

Kort efter hørte Jennie sin datter i telefonen hviske ”mor”.

– Hendes stemme lød mærkelig. Jeg troede, at hun bare havde følt sig dårlig og havde kastet op. Jeg forstod ikke, hvor alvorligt det var, siger Jennie.

Et kvarter senere kom Jennie hjem med storesøster Tilde. Først da de alle sad omkring bordet, indså hun, hvad der var sket.

– Pigerne fortalte, hvad der var sket, og da indså jeg, hvor alvorligt det havde været. Jeg fik et chok – det var svært at forstå. Hvis ikke Alice havde været så handlekraftig, kunne det være gået helt galt, siger Jennie.

Fredrik var ikke hjemme den aften, men fik en uventet sms fra sin hustru. ”Jeg har aldrig været så glad for at tørre opkast op som i dag”, stod der.

– Da vi senere talte i telefon, og hun fortalte, hvad der var sket, blev jeg chokeret. Samtidig blev jeg både overrasket og glad over, at Alice havde klaret situationen så fint, siger Fredrik.

Alice har ikke selv en forklaring på det, der skete. Ved at stille sig bag Felicia og med begge hænder holde hende under brystet og presse hårdt ind- og opad havde hun lavet en perfekt såkaldt Heimlichs-manøvre. Det er en særlig teknik, man skal bruge, når noget har sat sig fast i luftvejene.

Indgrebet reddede sandsynligvis lillesøsterens liv.

– Jeg ved ikke, hvordan jeg gjorde det. Jeg gjorde det bare. Mor har fortalt mig, at jeg som lille fik en kødbolle galt i halsen, og at hun pressede på min mave. Det kan være derfra, jeg huskede det, siger Alice.

En uventet sms

Undervisning i genoplivning i en idrætstime i 2. klasse kan være en anden forklaring. Alice husker ikke selv timen, men efterfølgende har hendes mor fået den bekræftet af sin lærer.

– Sandsynligvis var det her, hun lærte teknikken, måske i kombination med min historie om kødbollen, siger Jennie.

Under alle omstændigheder var det mildt sagt en modig og dygtig reaktion af den 9-årige. Der er ingen tvivl om, at Alice er en ægte helt. Hun kom i svensk tv, og hurtigt spredte rygtet sig om Alices heroiske indsats. Hun blev også hyldet af klassekammerater og lærere.

– Alle kom hen og spurgte, hvordan jeg gjorde, da jeg reddede Felicia. De ville have, at jeg skulle demonstrere grebet, siger Alice.

Mor Jennie tilføjer:

– Flere andre forældre er blevet inspireret og har meldt sig til hjerte- og lungekurser. Det, der skete, var et wakeupcall for mange, for det er noget, som alle burde kunne.

Det var heldigt, at Felicia havde sin dygtige søster Alice lige ved sig, da ulykken ramte hende.

– Tak, fordi du reddede mit liv, siger Felicia og giver Alice et stort knus.