Tannie sex-misbrugt af sin far fra hun var 7 år: Jeg frygter ham stadig

Tannie var kun 7 år, da hendes far voldtog hende første gang. Hans vold og overgreb fortsatte i årevis, selv om hun blev fjernet fra hjemmet, og først som voksen fik hun modet til endelig at stoppe ham.

Det første knytnæveslag får hendes synsfelt til at flimre. De næste sekunder rammer slagene overalt på kroppen. Hun kan høre sin mors skrig bag hende, alligevel er der ingen, der stopper hendes far, der har det genkendelige sorte blik i øjnene.

Bare få minutter før havde Tannie siddet ved bordet med sin mor og mormor. Hun har fortalt om det årelange seksuelle misbrug, og at hun nu har anmeldt ham. Der er støttende nik og ord fra hendes mor, lige indtil voldsomme bank på døren får dem alle sammen til at fare sammen. Det er hendes far.

Efter at slagene er haglet ned over hendes 16-årige krop, tager de stærke hænder fast i hendes lange, lyse hår. Hun mærker, at håret løsner sig fra hovedbunden, men selv om hun skriger af smerte, slipper han ikke sit greb. Tåspidserne rammer kun lige gulvet, mens han slæber hende hen til hoveddøren, og da han smider hende ind i bilen og starter motoren, tænker Tannie, at han denne gang vil slå hendes ihjel.

Lever i frygt

I 47-årige Tannies lejlighed er der i dag sat avanceret alarmudstyr op. Frygten for, at hendes far en dag vil opsøge hende igen, har lagt en sort dyne af frygt ned over hendes i forvejen traumatiserede liv.

– Jeg føler, at jeg er fanget af min fortid. Jeg har konstant mareridt og flashbacks, og jeg tvivler på, at det nogensinde bliver anderledes, fortæller Tannie, der har hemmelige adresse af hensyn til sin sikkerhed.

Tannie voksede op på Frederiksberg i et rækkehus med sin mor og far. Hjemmet var velholdt, og udadtil lignede de enhver anden familie. Men bag den lukkede dør herskede en konstant utryghed, og faren sørgede for, at der aldrig kom folk i hjemmet. Tannie husker kun én fødselsdag fra sin barndom. Hun husker hverken, at hun har fået kærlige kram eller trøstende ord, og da hun var omkring 7 år, begyndte hendes fars hænder at befamle hendes krop.

– Ofte var det, når vi sad i bilen. Jeg kan huske en gang, at han mente, at jeg havde gjort noget forkert, og så fik jeg en lussing. Da vi satte os ind i bilen, skulle jeg gøre ham glad igen. Han løsnede mine bukser og stak sin hånd mellem mine ben, og det føltes mærkeligt og ubehageligt, husker Tannie.

Misbruget intensiverede

I hjemmet levede Tannie med den konstante frygt for, hvornår hendes far ville svinge hånden mod hendes ansigt eller få hende ud på en køretur. Som tiden gik, blev det seksuelle misbrug intensiveret. En dag, da Tannie sad på det lille toilet i lejligheden, kom hendes far derud. Han havde allerede lynet sine bukser ned, så hans underliv var i øjenhøjde med hendes ansigt. Lammet af frygt blev hun tvunget til at give ham oralsex.

– Efter den episode serverede min mor et stykke rugbrød med kødpølse. Jeg var lige ved at kaste op, og sådan har jeg det stadigvæk. Det vil for altid minde mig om det, der skete, fortæller Tannie, der begyndte at ændre personlighed.

I skolen var hun ligeglad med de andre elever og lærere, og ofte kom hun i slagsmål. Alligevel var der ingen, der reagerede på hendes afvigende adfærd. Den konstante frygt føltes som et fængsel, og en dag kunne hun ikke klare mere og fortalte om farens misbrug til skolens psykolog. Resultatet blev, at Tannie blev sendt på et hjem for adfærdsvanskelige unge.

Fjernet fra hjemmet

For en stund kunne Tannie få et pusterum for den konstant uro og frygt, der var i hjemmet på Frederiksberg. Men når hun var hjemme, fortsatte misbruget af den unge pige.

– Jeg havde altid ondt i maven, når jeg havde været hjemme. Jeg havde en musiklærer, der sørgede for, at jeg lyttede til noget musik, og efterfølgende skulle jeg skrive en tekst om det. Det var nok en måde at få afløb for de ubehagelige oplevelser, der havde sat sig som fysiske smerter, forklarer Tannie.

Det var på hjemmet, at hun første gang som 9-årig begyndte at eksperimentere med stoffer. Det begyndte med lightergas, der for en stund gav hende den kortvarige ro i hovedet, som hun desperat higede efter. Stofferne blev hurtig en nødvendighed for Tannie, der ikke kunne se længere frem end til næste tår alkohol eller bane kokain. Teenageårene bankede på døren, og ofte strejfede hun rundt i de københavnske gader uden retning.

Far ville dræbe

I mellemtiden var hendes mor og far gået fra hinanden, og håbet om, at hendes mor ville støtte hende, fik endnu en gang Tannie til at anmelde sin far. 

Da han den dag opsøgte hende hjemme hos moren, var frygten stærkere end nogensinde før. Efter at han havde kastet hende ind på passagersædet, trillede hans bil ud af landevejene. Knuden i maven spredte sig som hårde trærødder ud i hendes krop, og det føltes som et par usynlige hænder, der klemte om hendes hals.

– Hvis du ikke trækker det her tilbage, så slår jeg din mor og søster ihjel, brølede han.

Pludselig stoppede han motoren. Han rev Tannie ud af bilen og smed hende op ad bildækket. Det føles som om hendes øjne var gået stykker af de mange tårer, og da han satte sig ind i bilen igen, troede hun, at han vil køre hende over. I stedet satte han sig ind bilen og kørte væk, og først da den var forsvundet i det fjerne, kunne hun igen trække vejret. Efter den dag turde Tannie ikke anmelde sin far mere.

– Min mor havde været støttende, lige indtil han bankede og truede mig den dag. Efter den episode lod hun bare som om, at det ikke var sket, fortæller Tannie, der ikke selv ved, hvad der skete med den anmeldelse.

Dulmede med narko

I stedet begyndte hun at opsøge de miljøer, hvor hun kunne dulme tankerne med stoffer. Da hun en nat gik rundt i København, hørte hun festelige stemmer fra en lejlighed. Hun spurgte, om hun måtte komme ind, og blandt hash og ølflasker mødte hun den mand, som hun fik børn med.

Kort tid efter blev hun gravid, og for en stund forestillede hun sig et anderledes liv. Under graviditeten lagde hun stoffer og alkohol på hylden, men fortidens overgreb og svigt fulgte hende som et usynligt uhyre. Flere gange havde hun stoppet kontakten til sine forældre. Men da hendes børn kom til verden, blev savnet efter en familie for stor.

– Jeg havde altid misundt dem, der havde forældre, der elskede dem ubetinget. De havde en masse traditioner omkring jul og fødselsdage, og det ville jeg så gerne have – især for mine børns skyld. Men jeg vidste også, at hvis jeg ville være en del af familien, måtte jeg acceptere, at min far misbrugte mig, fortæller Tannie, der de kommende år så sin familie i perioder.

I pengenød

Hendes misbrug blev så voldsomt, at hun havde svært ved at tage sig af sine børn. Pengene strakte ikke langt, og det endte med, at hun blev økonomisk afhængig af sin far.

En dag ringede han og sagde, at de skulle ud og se på en ejendom, hvor han havde noget arbejde, der skulle laves. Selv om Tannie strittede imod, tog hun alligevel med. Det var weekend, så der var ingen mennesker i den endnu ufærdige lejlighed. Den velkendte frygt blussede op, og da hun mærkede de kraftfulde hænder på sin krop, vidste hun godt, hvad der skulle til at ske. Bæltet var allerede løsnet, og han rev hende ind på badeværelset og holdt hende fast, mens han voldtog hende. Da han var færdig, blev hun kørt hjem.

– Jeg tror på en måde, at jeg begyndte at acceptere, at det var sådan, det var. Selv om jeg skreg og gjorde modstand, var han stærkere end mig. Jeg blev lammet, og jeg kunne ikke se sig mig selv ud af det, fortæller Tannie, der fik det så dårligt, at hun flere gange overvejede at tage sit eget liv.

I en konstant tåge af alkohol og stoffer nærmede hun sig den afgrund, der mere og mere føltes som en befrielse.

Forholdet til børnenes far var for længst gået i stykker. Børnene var flyttet hjem til deres far og hans kone, der gav dem den omsorg, de havde brug for.

Svigtede mine børn

Men da hun en dag var sammen med sin ældste datter, fik hun for første gang en indsigt i, hvilken pris hendes børn var i gang med at betale.

– Hun græd og sagde, at jeg ikke kunne flygte fra mine følelser resten af mit liv. Da hun sagde det, vidste jeg godt, at hvis jeg ikke gik i behandling, ville jeg miste mine børn helt, fortæller Tannie, der den dag besluttede at gå i behandling.

Som tiden gik, begyndte Tannie at mærke sig selv igen. Hun fik åbnet for de mange år med seksuelt misbrug og langsomt begyndte abstinenserne at fortage sig.

– Jeg havde nok hele tiden været bevidst om, at mine børn betalte en høj pris for den måde, jeg levede på. Men da jeg blev clean, kunne jeg virkelig se, hvilken skade jeg havde forvoldt dem, fortæller Tannie, der havde valgt at stoppe kontakten til sin mor og far og i stedet koncentrere sig om at få det det bedre.

Endnu et offer

Men den dag hun fik at vide, at hendes far var begyndt at give en pige fra familien store gaver, vidste hun, at hun endnu en gang måtte konfronteres med sin fortid.

– Jeg havde slet ikke lyst til at beskæftige mig mere med det. Jeg havde flere gange prøvet at anmelde ham, uden at der var sket noget. Alligevel kunne jeg ikke lukke øjnene for, at der måske var en, der blev udsat for det samme som mig.

 Tannie valgte at skrive en anonym indberetning til kommunen, men der skulle alligevel gå otte måneder, før politiet bankede på hendes dør.

– Jeg havde skrevet den, så det virkede som om, jeg var en bekymret nabo, men de vidste åbenbart godt, at det var mig. Da de spurgte mig direkte, var jeg i tvivl, om jeg skulle sige ja. Frygten for min far var jo lige så stor, selv om jeg var blevet voksen. 

Idømt 6 års fængsel

Da Tannie fortalte politiet om det årelange misbrug, blev det startskuddet til lange retsdage, hvor hun genoplevede gamle traumer og episoder, der fik angsten til at galopere i hendes krop. Men selv om hun havde dage, hvor det var slemt, vidste hun inderst inde, at det var det rigtige.

Ifølge domsbogen forklarede hendes far, at de først var begyndt at have sex sammen som voksne, og at han aldrig havde udsat hende for vold eller seksuelt misbrug som barn. Men retten troede ikke på den forklaring. I oktober 2016 blev Tannies far idømt syv års fængsel i byretten, en straf, som blev nedsat til seks års fængsel i Landsretten. Derudover fik Tannie en erstatning.

– Dommen var egentlig ikke vigtig. Det vigtigste var, at jeg fik stoppet hans handlinger, så han ikke ødelagde flere liv, fortæller Tannie, der har været afvænnet i fem år og er i gang med at opbygge et forhold til sine børn.

– Jeg frygter den dag, han bliver løsladt, for jeg er overbevist om, at han vil slå mig ihjel, hvis han får chancen. Jeg har nogle gange tænkt, om det har været det hele værd, men jeg ved også, at hvis jeg ikke havde gjort det, ville endnu et liv gå til spilde. Så jeg trøster mig med, at jeg forhåbentlig har reddet et menneskes liv.