Teenager i kørestol efter hun tog ecstasy

Den 10. juni tog 16-årige Amy Thomson til fest. Hun tog en enkel lille pille, der skulle have gjort festen lidt sjovere, men hun faldt om. Sammen med tre andre piger på 15, 17 og 18 år blev hun kørt på hospitalet.
Kæmpede for sit liv
De andre piger blev hurtig udskrevet igen, men Amy kæmpede for sit liv på Queen Elizabeth University Hospital i Glasgow.
Hun blev tilkoblet en respirator og lagt i koma. Efter et par uger klemte hun sin mor hånd. Lægerne stabiliserede hende, og hun begyndte langsomt at vågne. I sidste måned blev hun flyttet til et genoptræningscenter for mennesker med hjerneskader, og i sidste uge fik familien at vide, at hun fik lov til at komme hjem på besøg.
- Det må være sådan her det føles at vinde i lotto, sagde hendes mor Tricia til Daily Record.

Video til skræk og advarsel
Familien har delt en video af Amy på facebook for at advare andre mod at tage stoffer. Amy tog ecstasy også kendt som crystal MDMA.
I videoen ser man en ugenkendelig Amy, der sidder i en kørestol i solen. Hun taler langsomt og sløret, men får sagt: “Thank you everyone. Thanks for your support.” (Red.: Tak alle sammen. Tak for jeres støtte).
Stofferne har skadet hendes hjerne, og hun bevæger sig besværet.
- Hvis dette ikke er en øjenåbner til alle, som overvejer at tage stoffer, så ved jeg ikke, hvad der eller kan virke, siger Amys kusine Kayla.
Læs også: Overlevede brystkræft: Viser stolt sine ar
Et chok for vennerne
For mange af Amys venner var det et chok at se videoen, for de havde ikke set hende, siden den aften i juni.
Amys kusine Kayla har forsøgt at berolige dem med, at hun nok skal få det bedre.
- Amy vil ikke være sådan her resten af sit liv. Hvad du ser i videoen, er helt utroligt, sammenlignet med hvordan hun så ud for bare få uger siden. Hun har forbedret sig på utrolige mange ommåder, og hun bliver ved med at få det bedre og bedre, siger Kayla.
For Amys familie repræsenterer videoen et håb. For videoen viser, hvor lang hun er kommet siden ugerne i koma. De er overbevist om, at med lægernes hjælp kan Amy for et langt og lykkeligt liv.

