Tidligere chef for Rejseholdet: To krimiserier må dele førstepladsen som min yndlingsserie

En brevskriver vil vide, hvilken tv-krimiserie Bent Isager-Nielsen vil anbefale. Den tidligere chef for Rejseholdet gør os desuden klogere på, hvad forskellen er på fiktionen og den virkelige verden samt forskellen på tv-krimiserier i forskellige lande.

Tidligere chef for rejseholdet om sine yndlingskrimiserier

Om Bent Isager-Nielsen

Bent Isager-Nielsen tidligere chef for Rejseholdet og kendt som en af landets bedste efterforskere, har været med til at opklare talrige drabssager. Han har været politiinspektør og efterforskningschef i flere politikredse og har udover drab arbejdet med både organiseret og økonomisk kriminalitet.

Han har skrevet flere bøger om sin politigerning, og efter nøjagtig 44 år i politiet gik han på pension i foråret 2018. Han er i dag en travl foredragsholder og ansat på DR som ekspert i efterforskningsspørgsmål og også i værtsroller.

Hej Bent!

Hvad er den yndlingskrimiserie i fjernsynet – og hvorfor?

Venlig hilsen L.

Hej L.

Jeg holder meget af krimigenren – både i bogform og i tv-serier. Og på tv er jeg specielt glad for svenske og engelske krimier.

To krimiserier må dele førstepladsen som min yndlingsserie, nemlig en svensk og en engelsk. Den svenske er Beck-serien, der bygger på de legendariske Sjöwall og Wahlöö-bøger. Og den engelske hedder “Unforgotten“ – på dansk “Uforglemt“.

I “Beck“ spilles hovedpersonen fremragende af Peter Haber og hans assistent, den hårde og fandenivoldske Gunvald Larsson, af den mindst lige så fremragende Mikael Persbrandt. Serien er fænomenalt godt skrevet og instrueret, og den giver et overbevisende billede af efterforskningsarbejdet, som det er – altid med socialrealistiske, aktuelle og spændende begivenheder som bagtæppe.

Læs også: Krimibrevkasse: Kan man begå det perfekte mord? 

Uhygge og spænding

Tre episoder af den engelske “Uforglemt“ har netop været vist i løbet af denne sommer – sagen om den forsvundne og myrdede Hayley Reid. Episoderne kan stadig streames på DR TV. 

Hovedpersonerne som kriminalkommissær Cassie Stuart og hendes assistent Sunny Khan spilles af de fabelagtige skuespillere Nicola Walker og Sanjeev Bhaskar. 

Serien er uforlignelig i sin fremstilling af de udfordringer, der ligger i politiets arbejde med forsvundne mennesker, som viser sig at være blevet myrdet. 

Karaktererne sætter et ægte ansigt på de mennesker, der arbejder med at opklare alvorlige sager – uden at forfalde til klicheprægede ting som hysteriske chefer, efterforskernes alkohol- og narkomisbrug og mentale brister, noget, som mange krimier i dag næsten har som en fast ingrediens. 

Og så lykkes det serien at fremstille motiver og følelser utroligt ægte og nærværende – samtidig med at vi som seere får en fornemmelse af uhygge og spænding, som jeg sjældent har set lignende. 

Med venlig hilsen Bent

Læs også: Jeg meldte min kollega for mord 

Fiktion og virkelighed

Når politiet arbejder på en sag, bruger efterforskerne masser af tid ved computeren. Det viser man ikke i tv-krimier, for det ville simpelthen blive for kedeligt at se på.

I Danmark søger betjentene oplysninger i politiets mange systemer, som f.eks. cpr-registret, kriminalregistret og motorregistret.  Man gør det også for at se og sammenligne analyseresultater og it-udskrifter fra dna-register, fingeraftryksregister, mobiltelefonoversigter og eventuelle telefonaflytninger.

Desuden skal man skrive rapporter på baggrund af alle de mennesker, man taler med.

Og en anden forskel er beskrivelsen af hovedpersonen, der let i fiktionen får for mange roller. 

I virkeligheden vil en efterforskningsleder i en stor sag ikke have tid til at være så meget med ude i marken. Men på tv gør det sig rigtig godt. Vi kan som seere godt lide at følge få personer, som så til gengæld får lov til at udfolde sig.

Læs også: Mordet vi aldrig glemmer: Drabet på Stine Geisler 

Forskel på landene

De svenske og engelske krimier udmærker sig efter min mening ved at understrege det psykologiske aspekt i handling, motiver og portrættet af de mennesker, der deltager – både på den ene og anden side af loven. 

I forhold til danske forhold bygger de svenske krimier dog på en forskel. 

I Sverige er det nemlig anklagemyndigheden, der leder og bestemmer over politiets efterforskning. 

I Danmark er det som i England politiet, og ledelsen af efterforskningen er en politidisciplin. 

Selvfølgelig med ansvar over for anklagemyndighed og domstole, som i sidste ende skal vurdere politiets efterforskning og afgøre skyldsspørgsmål. Det er ikke politiets opgave.

For meget action

Jeg har det lidt svært med eksempelvis franske, spanske og italienske krimier. 

De kan såmænd være spændende nok, men miljøet og kulturen er meget anderledes og derfor lidt udfordrende at forstå og sætte sig ind i.

Og de amerikanske serier er efter min mening ofte præget af skuddueller og biljagter, som ikke er typiske og karakteristiske for den spændende og realistiske krimi. Jeg synes i det store hele, at de er for voldelige og hører ind under kategorien actionfilm.