Skæbner

Til min datters papmor

12. december 2014 af Oversættelse: Louise Søgaard, Foto: Privat
Er du skilt og har du børn? Hvis ja, Så kan du levende sætte dig ind i denne mors følelser i forhold til sin eksmands nye kone og dennes rolle i datterens liv. Men hendes brev vil ændre dit liv. Læs det og fæld en tåre.

Til min datters papmor

Jeg ønskede dig aldrig her. Du var ikke en del af min plan. Da jeg var lille og jeg drømte om min kommende familie, var du aldrig en del af den. Jeg ville ikke have hjælp fra en anden kvinde til at passe mit barn. Min familie skulle bare være mig, min mand og vores børn - ikke dig.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Og jeg tvivler på, at du drømte om mig. Jeg tvivler på, at du drømte om at få et barn, som du ikke selv havde født. Jeg vil væde med, at din plan for fremtiden kun omhandlede dig, din mand og jeres fælles børn - hverken mig eller min datter. Og jeg er næsten fuldstændig sikker på, at du drømte om at blive mor den dag, du fødte dit eget barn - ikke den dag du giftede dig med din mand. Og du drømte aldrig om at have mig i dit liv.

Men så kom du.

Da vi mødtes, må jeg indrømme, at jeg blev jaloux. Det var jo meningen at du skulle være grim, ik? Men det var du ikke. Du var strålende og smuk. Det var meningen, at du skulle være en gammel ond kone, ik? Men det var du ikke. Du var en sød ung kvinde.

Mine planer var ødelagt.

Det gik dog op for mig, at du havde lige så svært ved at møde mig, som jeg havde ved at møde dig. Jeg kunne se det på dig. Men hvordan kunne du være bekendt at smile så venligt? Jeg havde jo forberedt mig på at hade dig. Hvorfor skulle du ødelægge min plan?

Jeg ønskede ikke at udstå dig, men du gjorde det umuligt for mig at hade dig, og inden længe lærte jeg til gengæld at sætte stor pris på dig.

Læs også: En fars rørende brev til sin datter om farlige skønhedsidealer

Du har accepteret vores datter fra første øjeblik og du har uden forbehold elsket både hende og hendes far. Sikke en gave for os alle. Du har involveret vores datter i alt og hun føler sig både elsket og accepteret. Du sætter hendes forhold med sin far højere end dit eget parforhold, og kun en meget modig og klog kvinde kan gøre det med sådan en ynde.

Jeg vidste, da hendes far og jeg blev enige om at gå hver til sit, at der ville komme tidspunkter, hvor hun ville få brug for sin mor, og jeg ville ikke være der. Jeg er så taknemmelig for, at du er der i stedet. Jeg er taknemmelig for, at du er så tolerant i disse hendes teenageår og at du aldrig afviser hende. Hun har brug for en mor, både hos mig og i jeres hus og du har gjort det fantastisk.

Du har respekteret min særstatus som mor fra start. Jeg er glad for, at du altid lige spørger mig først, inden du tager beslutninger, som angår min datter. Jeg ved, at vi har noget meget særligt og at ikke mange mødre og stedmødre sender hinanden sms'er for at minde hinanden om, hvor højt de elsker og respekterer hinanden. Du er en gave.

På grund af dig og dit mod på at være som en mor for vores datter, vil hun blive et bedre menneske. Hun vil vokse op mere elsket, end jeg nogensinde kunne forestille mig. Det var ikke hendes valg at få forældre, som blev skilt. Og selv om jeg ikke ønsker det for noget barn, så er jeg taknemmelig for, at hun nu har 4 forældre, som elsker hende og hinanden. Hun er kærlig og omsorgsfuld på grund af det. Og hun har lært, at ulykke på et punkt kan betyde en velsignelse på et andet punkt.

Jeg ser dig ikke som en erstatning, når jeg ikke er der. Du er hendes mor, når hun er hos dig. Og når hun er hos mig, glæder hun sig altid til at ringe og fortælle dig om sin dag. Det får mit hjerte til at hoppe af bare fryd. Jeg føler en enorm stolthed, når du lægger dine arme omkring min datter og giver mig et oprigtigt kærligt kram, hver gang vi to mødes.

Læs også: Min datter blev mobbet ihjel

Jeg ved, hvordan det ser ud, når en mor ikke kan acceptere en stedmor i sit barns liv. Og jeg er mere end taknemmelig for, at vi er i stand til at være bedre end det og gøre, hvad der virkelig er bedst for vores datter. Tak fordi du er moden og respektfuld nok til at være mor sammen med mig.

Jeg lover at jeg altid vil respektere din indflydelse på vores datter. Jeg lover aldrig at nedgøre dig eller omtale dig som en mindre betydningsfuld person, eller nogensinde at sige noget, som vil få dig til at føle dig som mindre mor til vores datter end jeg er. Jeg lover at opdrage hende til at være taknemmelig for at have to stærke og modige mødre i sit liv. Og selv om vores forhold er idyllisk, beder jeg til, at hun aldrig skal opleve en splittet familie igen. Men skulle hun alligevel få et liv som os, vil jeg gøre mit yderste for at være et godt forbillede for, hvordan en samarbejdende mor opfører sig.

Smukke kvinde. Du er et sjældent og smukt fund.

God bless you and I love you.

Sponsoreret indhold