Timothys mor læste den gribende invitation: Rørt til tårer

-Jeg græd den dag. Ja, jeg blev overrasket over, at nogen ville tage sig tid til ikke bare at skrive brevet, men også til at overveje, hvordan han kunne blive en del af festen på trods af alle hans problemer, siger Tricia Klein, 34, fra Ontario i Canada til ABC News.
-Det var et vidunderligt øjeblik.
Tricia er mor til tre børn, og hendes yngste, Timothy, 7, fik allerede som 2-årige diagnosen autist. Han er uden sprog og har meget store vanskeligheder med at omgås andre børn.
LÆS OGSÅ:Sendte baby-SMS til forkert nummer: Så fik de uventet besøg
Derfor har han aldrig været til en børnefødselsdag. Ikke fordi han ikke er blevet inviteret, men fordi Timothys mor ved, at det er for meget for ham. Men da han fik en invitation fra sin skolekammerat Carter, så det ud til, at Carters mor, Ainsley Peikos, havde taget højde for problemerne. For hun havde skrevet et brev, der fulgte med selve invitationen.
Lad mig det endelig vide
”Carter har siddet ved siden af Timothy i skolen, og han taler altid om ham. Jeg håber virkelig, han kan komme. Vi lejer en hoppeborg, hvor vi kan tilslutte en lille hoppe-slidske i bunden. Vi har også vandballoner og vandpistoler. Måske kan Timothy komme tidligere på dagen, hvis der er for meget med hele klassen. Lad mig det endelig vide, så vi kan få det til at fungere,” skrev Ainsley til Timothys mor.

Tricia blev ført til tårer, da hun modtog dette brev.
Foto: Privat/The Book of Timothy
Og ordene overbeviste Tricia om, at Timothy godt kunne tage med til denne fest.
Han fejrede sin vens fødselsdag og havde faktisk en fantastisk dag.
Desuden blev brevet den direkte anledning til, at Tricia og Ainsley i dag er blevet rigtig gode venner.
LÆS OGSÅ: Silas Holst slås for gadehundene: Tak til alle der har hjulpet
-Jeg havde aldrig troet, at de få ord ” Lad mig det endelig vide, så vi kan få det til at fungere”, ville påvirke mit liv fremover. Men de få ord betød, at Tricia og jeg har udviklet et fantastisk venskab, siger Ainsley til ABC News.
I orden at være anderledes
Fødselsdagen fandt sted for nogen tid siden. Tricia fortalte om invitationen og brevet på sin blog, The Book of Timothy, og nu er historien begyndt at leve sit eget liv på nettet.
Tricia siger, at hun har sin blog for at dele et helt særligt budskab med andre.
LÆS OGSÅ: Andrew ude af X Factor: Min far er min store inspiration
-Der er kun en ting jeg ønske for vores børn – ja, for alle børn, og det er inklusion. Det eneste, de ønsker, er at føle sig inkluderede og accepterede for den og det, de er. At det at være anderledes er i orden. Det er bare at være anderledes, forklarer Tricia til ABC.