Tina fotograferer sit liv som psykisk sårbar

Udadtil ligner Tina Kragh en hver anden dansk kvinde med hus, mand og have, men Tina har også en psykisk sårbarhed, som gør, at hun ikke er i stand til at arbejde. Til gengæld kan hun fotografere, og hun håber, at hendes billeder kan være med til at nedbryde fordommene om psykisk sygdom.

Tina stod i klasseværelset og underviste 1. klasse i matematik, da hun pludselig blev i tvivl om, to plus to vitterlig giver fire. Hun mærkede, hvordan verden ramlede omkring hende, mens panikken bredte sig. Hun kæmpede sig gennem timen, før hun flygtede hen på skolelederens kontor og brød grædende sammen.

– Jeg var hele tiden bange for, at jeg ikke gjorde mit arbejde godt nok. Når jeg rettede matematikopgaver, blev jeg stresset ved tanken om, at jeg skulle overse en fejl, som forældrene ville finde. Jeg var nervøs for, at de skulle ringe og brokke sig, selv om min leder sagde, at jeg gjorde det godt. Mit sind og min krop var hele tiden i alarmberedskab, og det kan ingen holde til i længden, siger 49-årige Tina Kragh, der er uddannet lærer og har arbejdet i folkeskolen i seks år.  

Fik tilkendt førtidspension

Hun bor i Toftlund i Sønderjylland sammen med sin mand Morten. Som hun sidder i parrets gule parcelhus, hvor der er blomster i haven, kaffe på bordet og ikke en eneste nullermand eller støvkorn i sigte, ligner hun en almindelig dansk kvinde. Sådan en, der arbejder i banken eller underviser på skolen. Men Tina arbejder ikke. Efter flere sygemeldinger med stress, der endte i en fyring i 2001, og flere arbejdsprøvninger fik hun i 2004 tilkendt førtidspension. 

– Det gav mig ro, men det var også en svær erkendelse, for jeg kunne godt lide at være lærer. Jeg hader ordet førtidspension, for der er så mange fordomme om at være førtidspensionist. Ofte siger jeg bare, at jeg går hjemme, for folk, der ikke kender mig, kan ikke forstå, at jeg er psykisk sårbar, forklarer Tina og tilføjer: 

– Måske ville det være lettere, hvis folk kunne se det på mig. 
 

Et liv med diagnoser

Hun har både været dagpatient i psykiatrien og gået i gruppeterapi og er i dag diagnosticeret med personlighedsforstyrrelse, borderline og OCD, der giver tvangstanker og tvangshandlinger. 

–  Jeg lider af en kronisk tomhedsfølelse og angst for at blive forladt, og derfor er jeg meget afhængig af andre. Jeg har brug for kontrol og orden omkring mig, for så bliver det kaos, der er inden i mig, mindre. Jeg har mange ritualer og remser, og i de perioder, hvor jeg har det dårligt, kan jeg godt få angst, hvis rytmen bliver brudt, fortæller Tina. 

Læs også: Mille mistede sin mor til stoffer som 10-årig: Mor ville være stolt af mig

Stammer fra barndommen

Hun har gået til psykolog, og sammen er de kommet frem til, at grunden til hendes psykiske sårbarhed formentlig skal findes i den angst og bekymring, hun som 5-årig følte, da hendes lillebror blev født tre måneder for tidligt, og hendes mor var indlagt med ham.

– Jeg var bange for at miste min lillebror, og hans sygdom fyldte meget, samtidig med at min mor var meget væk. Senere blev jeg hende, der altid passede på min lillebror, siger Tina. 

Altid bekymret

Hun voksede op i en mindre by i Sønderjylland som den mellemste søster mellem to brødre. Allerede som barn havde hun brug for, at tingene omkring hende skulle være perfekte og brugte lang tid på at ordne sit værelse, så alting stod på bestemte måder.

– Jeg har altid været hende den sårbare og usikre pige, der bekymrede mig alt for meget. Jeg havde det bedst derhjemme, og søndag var den værste dag, fordi om mandagen begyndte ugen igen. Jeg sørgede altid for, at min taske var pakket, og mit tøj lå parat, fortæller Tina.

Læs også: Jeg blev Amandas reservebedstemor

Bange for at tage telefonen

Udadtil så det ud til, at hun havde styr på tingene og var den pligtopfyldende pige, men inden i var der kaos og en evig angst for at fejle og ikke være god nok. 

Efter folkeskolen fik Tina en kontorplads på en fabrik, men var der kun i tre måneder.

– Jeg var bange for at tage telefonen, for hvad nu hvis jeg ikke kunne forstå, hvad personen i den anden ende sagde. Når jeg fortalte andre om mit problem, kunne de ikke forstå det og spurgte, hvorfor jeg ikke bare spurgte igen, men mine bekymringer kørte helt ud af en tangent, fortæller Tina. 

Læs også: En læser fortæller: Jeg skubbede de gode væk

Blev uddannet lærer

I 1992 begyndte hun på seminariet, og hver eksamen udløste mavepine, nervøsitet, angst og alt for mange bekymringer. 

– Jeg troede, at sådan var det bare, men når jeg så på mine medstuderende, kunne jeg godt se, at de tog meget lettere på tingene end mig, siger Tina. 

Hun blev færdig i 1996 og fik job på en lille skole. Året efter blev hun mor til Signe, og da datteren var to år, kom den første sygemelding med stress. På hjemmefronten kæmpede hun med et forhold, der ikke gik godt, og da Signe var fire, blev Tina skilt. Året efter kom fyresedlen, fordi hun havde for mange sygedage. 

Stadig et tabu

I dag har Tina accepteret, at hun ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet, og hun er åben omkring sin psykiske sygdom.

– Det er et tabu at have en psykisk sygdom. Jeg er ikke til fare for mig selv eller andre. Jeg har en personlighedsforstyrrelse, men jeg slår altså ikke nogen ihjel, griner Tina. 

Læs også: Min mor anmeldte mig

Fortæller sin historie med fotografier 

Hun arbejder som frivillig på skolebiblioteket og bruger meget tid på at fotografere, og med sin datter Signe som model har hun skabt en række fotografier med titler som ’Selvmordstanker’, ’Afmagt’ og ’Et sind i kaos’. Billederne er blevet til fotobogen ”Lykken er lunefuld,” hvor Tina også fortæller sin egen historie. 

– Jeg håber, at min bog kan være med til at nedbryde tabuet om psykisk sygdom, for hver anden familie i Danmark kommer på et tidspunkt i livet i kontakt med det psykiatriske system. Derfor vedkommer psykisk sygdom os alle, understreger Tina.

Med bogen har hun selv taget det første skridt.  

Tina har udgivet fotobogen ”Lykken er lunefuld” med billeder inspireret af hendes eget liv med psykiske diagnoser. Bogen er udkommet på forlaget Bod og koster 160 kr. Halvdelen af overskuddet går til Landsforeningen Sind. 

Læs mere om Tina og hendes fotografier på her.


Tina oplevede en voldsom vægtstigning, da hun begyndte at tage antidepressivt medicin. Derfor meldte hun sig ind i et motionscenter, og her mødte hun Morten, som hun har været sammen med i 18 år.