Tre år i helvede

Jeg blev stormende forelsket i Mikkel, da jeg var 17 år gammel. Han var alt det jeg drømte om. Troede jeg...For det viste sig, at han havde en mørk side, og i 3 år levede jeg i et helvede, hvor tæsk og ydmygelser var hverdagskost for mig. Men jeg slap heldigvis væk fra ham og er i dag en fri kvinde.

Jeg mødte Mikkel første gang til en fest hos nogle fælles venner. Han var den flotteste mand, jeg havde set i hele mit 17-årige liv. Han var seks år ældre end mig, og han behandlede mig som en prinsesse. Men Mikkel havde et voldsomt temperament, og der skulle ikke meget til, før det løb af med ham.

Første gang han slog mig, var det fordi han havde mistanke om, at jeg havde sex med min kørelærer. Min kørelærer var halvgammel og grå, men Mikkel var overbevist om, at jeg havde en affære med ham. Mikkel overvågede mig konstant, og slagene begyndte at falde oftere. Han sørgede altid for at slå mig på steder, hvor det ikke kunne ses – i begyndelsen i hvert fald. Senere blev han mere sløset med, hvor han ramte, og jeg måtte lære at dække mærkerne med makeup og tøj.

Jeg var nu 18 år og ville gerne gå på handelsskole. Det måtte jeg imidlertid opgive, for Mikkel var for jaloux, og jeg havde ikke overskud til at gå i skole når mit liv var så kaotisk derhjemme. Langsomt mistede jeg mange af mine venner, da Mikkel ikke ville tillade mig at se dem. Flere år senere fortalte min bedste veninde mig, at hun havde forsøgt at få fat i mig flere gange, men at han havde truet hende med tæsk, hvis hun ikke holdt sig væk.

Mikkel begyndte at ryge hash, når han var sammen med sine venner, og det blev han afhængig af. Han overfusede mig dagligt, beskyldte mig for ikke at bidrage nok til husholdningen og begyndte at bruge genstande til at banke mig med. Mit selvværd blev dårligere og dårligere.

Da jeg var 19 år, fik jeg et nyt arbejde i et stort, internationalt firma. Det blev jeg rigtig glad for og jeg opdagede til min store overraskelse, at folk kunne lide mig. Her kunne jeg trække vejret, være mig selv og glemme mit fængsel derhjemme for en stund. 

Mikkels opførsel var værre end nogensinde. Jeg følte mig som en fange i min egen tilværelse, og jeg havde ikke mere noget at skulle have sagt over mit liv. Mikkel bestemte alt. Jeg begyndte at overveje, hvordan jeg kunne komme ud af forholdet, helst med livet i behold. Samtidig blev jeg småforelsket i min kollega, Jesper, og jeg endte med at betro ham, hvordan det stod til derhjemme. Han var chokeret og sagde, han ville hjælpe mig.

Under en bytur endte det helt galt. Mikkel så sig endnu en gang gal på mig og påstod, at jeg havde lagt op til flere mænd på diskoteket. Da jeg svarede ham igen gik han amok. Han smed mig ned på asfalten og sparkede mig i ansigtet og i maven, og jeg følte, at det varede i timevis. Ingen af de forbipasserende greb ind eller tilkaldte politiet.  Til sidst prajede han en taxa, så vi kunne tage hjem. På vejen bad han chaufføren om at stoppe, fordi han ville købe cigaretter, og mens han var inde på tankstationen, bad jeg chaufføren om at køre væk så hurtigt han kunne.

Jeg tog hjem til min mor for at sove, og tidligt om morgenen mødte Mikkel op hos hende og sparkede døren ind. Han tævede mig, og slæbte mig hjem, uden at min mor kunne eller turde stille noget op. Der gik flere måneder, og jeg kom kun igennem dagene på grund af Jesper på arbejde, der altid havde tid til en snak og et kram, og som var i gang med at skaffe mig en lejlighed gennem nogle venner.

En aften kom Mikkel fuld hjem og truede mig med en kniv. Han sagde, at jeg ikke skulle regne med at vågne igen, hvis jeg faldt i søvn. Kort efter faldt han heldigvis selv i søvn, fordi han var så fuld. Jeg flygtede, mens han sov, og jeg tog intet med mig, heller ikke tøj. Jeg skulle bare væk. Jeg tog hen til Jesper og han forsikrede mig om, at jeg kunne blive boende, til jeg fik min egen lejlighed. Den følgende mandag morgen dukkede Mikkel op på kontoret. Jeg sad i receptionen, og han trak sin kniv. Dernæst trak han en håndfuld nøgenbilleder af mig frem, som han kastede rundt og råbte og skreg om, hvilken sølle luder jeg var.

På grund af støjen kom en del mandlige kolleger til, og heldigvis fik de Mikkel ud af vagten, og han fik at vide, at han ville blive meldt til politiet, hvis han viste sig igen. Her sluttede vores forhold. Jeg var nu 20 år, og jeg husker stadig den dag, hvor jeg fik nøglen til den lejlighed, som Jesper havde skaffet mig. Endelig var jeg fri!

Nogle vil måske undre sig over, at jeg fandt mig i volden så længe, men når man står midt i helvedet, kan det virke uoverskueligt at komme væk. Det kræver overmenneskelig styrke at frigøre sig fra en person, der har terroriseret dig psykisk og fysisk og langsomt har taget alt fra dig, og derfor kan man heller ikke bare gå.  Jeg tror ikke, at andre kan sætte sig ind i, hvordan det er at leve med vold, medmindre de har prøvet det.

Se også: Jeg solgte min krop