Tre var en for meget

Kurt virkede som en venlig mand. Og han trak da også bare på skuldrene, da både hans første og anden kone forlod ham, med påstande om tyranni og kontrol derhjemme. Men tredje gang var én for meget, da Sanne forlod ham, og så viste Kurt sit sande, djævelske ansigt.

Kurt var en sammensat personlighed. Udadtil kunne han være det mest hjælpsomme, charmerende og venlige menneske. Men privat kom den anden side af ham til udtryk i ægteskabet med den 18 år yngre Ramona. Inden for hjemmets fire vægge kunne han være en ren djævel, og det var kun de færreste der vidste det – nemlig hans to ekskoner. De havde begge fået nok af Kurts særheder og havde krævet skilsmisse. Det var uforståeligt for mange, der kendte gartneren Kurt som en behagelig og meget omgængelig mand.

Tilsyneladende tog Kurt det dog med ophøjet ro, når hans kvinder forlod ham: ”Jeg må bare op på hesten igen”, sagde han de to første gange, når en hustru forlod ham.

Fra sit første ægteskab havde Kurt sønnen Peter, 22, som næsten hver weekend kørte faderen rundt til halballer og festligheder på egnen. Der gik da heller ikke længe, før en ny kvinde bed på krogen. Sanne var bare 24 år, da hun faldt for den 18 år ældre og dobbelt fraskilte mand.

I starten kendte Sanne kun Kurt fra hans pæne side, og efter et halvt år flyttede de to sammen i hans lejlighed. Hun fik job som apotekerassistent, og alt tegnede lyst og lykkeligt. Parret blev gift allerede året efter, men kort efter brylluppet begyndte Kurt som sædvanligt at ændre sig. Kurt forbød Sanne at se sine veninder, besøge sin familie og at gå på café eller i biografen. Den unge kvinde følte sig som en slave, men ingen troede på hende, for Kurt var jo sådan en flink fyr.

Efter fem års ægteskab som en fugl fanget i et bur havde Sanne fået nok. Hun flyttede på et lille værelse og krævede skilsmisse. Kurt lovede guld og grønne skove, men hun stod fast på sin beslutning. Ligesom Kurts to første hustruer, ville Sanne ikke finde sig i mere, og ikke 10 vilde heste kunne tvinge hende tilbage til manden.

Kurt var ulykkelig, det blev slet ikke bedre, da Sanne begyndte at se en anden mand ved navn Martin, allerede før skilsmissen var i orden. Så blev det for meget for Kurt.

Han var ude af sig selv af jalousi, raseri og hævntørst over det, han kaldte hustruens utroskab.

Bevæbnet med en sabel begav han sig mod Martins lejlighed, hvor han brasede ind ad den ulåste fordør og angreb det nyforelskede par.

Efter at han forlod lejligheden, formåede Martin at ringe til alarmcentralen, og i løbet af få minutter var både politi og ambulance fremme. Sannes liv stod ikke til at redde. Men efter en seks timer lang operation kunne lægerne næste dag meddele, at Martin trods sine svære kvæstelser ikke længere var i livsfare.

Kurts forsvarer havde held til at overbevise retten om, at hans klient havde været psykisk uligevægtig, grænsende til sindssyge, da han begik sin ugerning. Derfor slap han med fængsel i otte år og ni måneder.

Inden domsafsigelsen fik drabsmanden det sidste ord. Han sagde: ”De to første skilsmisser kom jeg forholdsvis let over. Men tredje gang kunne jeg ikke mere. Det var bare for meget”.

Se også: Myrdede for et par trusser