Tricktyve stjal 200.000 fra Thora: Jeg er så flov

Thora har hele sit liv troet godt om alle, hun mødte på sin vej. Men sidste forår skete der noget, som ændrede hendes syn på sine medmennesker.
– Den dag ringede det på døren. Udenfor stod en kvinde. Hun talte gebrokkent, men oplyste, at hun var fra kommunens hjemmehjælp, og sagde, at hun skulle tage min puls. Da jeg i tiden forinden havde haft nogle problemer med helbredet, troede jeg, hun kom for at tjekke mig en ekstra gang. Intet virkede mistænkeligt, siger Thora Follestad Hagen.
Lis advarer: Svindler stjal mit hjerte - og mine penge
Tricktyve stjal 200.000 og alle Thoras smykker
Kvinden kom klokken ca. 15.30 og var der i 10 minutter. Hun og Thora sad i køkkenet og snakkede, og Thora fik målt sin puls.
Men da den 79-årige pensionist om aftenen gik ind i soveværelset, gjorde hun en chokerende opdagelse.
– Alle mine smykkeskrin var tømt. Og jeg havde knap 200.000 kroner liggende i kontanter, og alt var væk. Jeg fik et chok.
Glad for at være i live
Thora er efterfølgende blevet overbevist om, hvad der egentlig skete den dag:
– Jeg tror, at en anden har sneget sig ind i mit soveværelse, mens den falske hjemmehjælper holdt mig hen. Det er ret kynisk at gøre sådan noget mod en gammel, godtroende dame som mig, siger Thora, som trods alt er lettet over, at det ikke gik værre.
Tyv stjal Henriettes identitet
– En af dem kunne jo have slået mig ned, hvis jeg havde opdaget, at der var en anden i lejligheden, på jagt efter værdigenstande. Så jeg er bare glad for, at jeg er i live.
Har lært lektien
Thora er bestyrelsesformand i boligblokken, hvor hun bor – og som udelukkende er beboet af ældre. Dermed er området forbeholdt sårbare ældre, men det er desværre ikke første gang, at de er blevet udsat for tricktyveri.
– Jeg har længe advaret naboerne mod at lukke fremmede ind, da jeg ved, sådan noget kan ske. Men jeg var altså selv så dum, at jeg gjorde det. Jeg var så nem at narre, at jeg er flov over mig selv, siger Thora.
Svindlerkongen fandt kærligheden - nu er han familiefar
I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden 11.-17. januar, kan du læse hele historien om Thoras ubehagelige oplevelse.
Thora mistede 200.000
