Skæbner

Trine havde kræft som barn: Tiden efter var værre

12. august 2015 af Kristian Bo Eriksen
Steen Wrem
Trine var 10 år, da hun fik diagnosen lymfekræft. Det var starten på et hårdt behandlingsforløb. Men de helt store problemer kom først, da Trine blev erklæret rask. Hun har nu udgivet en bog, Det usagte, om den krise, ingen taler om.

18-årige Trine Hapiach Christensen er 18 år, går i gymnasiet, har en skøn kæreste og er ved at lægge planer for, hvad hun skal med sit liv.

Men før hun kom så langt, måtte Trine først slås med alvorlig kræftsygdom. Da hun som 11-årig endelig blev rask, fulgte flere år, hvor hun faldt ned i så dyb en depression, at livet føltes umuligt.

LÆS OGSÅ: Kræftsyg ofrede sit liv for sin datter

Det har hun skrevet en bog om.

– Da jeg fik kræft, var jeg ikke så bevidst om det, der skete. Men i dag ved jeg, at jeg fik ødelagt min selvtillid. Jeg blev den grimme pige. Jeg var skaldet, anderledes og så mig selv som klam, husker Trine.

Barske bivirkninger

Hun var bare 10 år, da hun 4. december 2007 fik diagnosen Morbus Hodkin Lymfon – lymfekræft.

Fra det ene øjeblik til det andet var Trine i en helt ny verden af kemokur og isolation.

Trine reagerede godt på kemoen, men hun blev også ramt af en stribe barske bivirkninger. Hun tabte håret, fik svamp i mundhulen, fordøjelsen blev ødelagt, appetitten forsvandt, og hun fik blodpropper i armene.

Endelig efter et halvt år var kemoen slut, og efter halvandet år var Trine tilbage i skolen. Rask, troede hun.

Men det gjaldt kun kræften.

Hvorfor skulle jeg overleve?

– Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle være sammen med andre børn. Jeg havde jo levet i en voksenverden på hospitalet i så lang tid. Da jeg kom tilbage, var jeg stadig som en 10-årig. Jeg ville lege med dukker, men alle de andre piger i klassen var optaget af andre ting, siger hun.

Trine begyndte på en måde at savne sygdommen. Det havde været så meget lettere, når alle andre bestemte, hvad der skulle ske. Samtidig var hun plaget af tanker om skyld og dårlig samvittighed.

– Hvorfor skulle jeg overleve, når andre døde? spørger hun.

LÆS OGSÅ: Søs Egelind fik en hilsen fra sin afdøde mor

Det endte med, at Trine søgte trøst i den morfin, hun havde lært at kende som kræftsyg.

Der lå stadig nogle piller hjemme i huset, og de gav så megen ro, at hun ikke kunne lade være at tage dem. Hun blev afhængig og kom først ud af sit misbrug som 14-årig.

Trine kæmpede med sit selvværd. Begyndte at kysse med alle de drenge, hun kunne komme i nærheden af. Festede igennem og prøvede at være den glade og populære pige, som vennerne holdt af. Men det hjalp ikke. De sorte tanker forsvandt ikke.

Forsøgte selvmord

Hun følte, at alle hviskede bag hendes ryg.

En dag skar hun i sig selv for i det mindste lige i det øjeblik at opleve kontrol over sit liv. At føle en smerte, hun selv var herre over.

15 år gammel tog Trine beslutningen om at sige farvel. Hjemme på badeværelset slugte hun pille efter pille for at gøre en ende på sit liv.

Heldigvis blev hun fundet af sin far, inden det var for sent. Trine kom på skadestuen og blev indlagt på børnepsykiatrisk afdeling.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du kræft

– Selvfølgelig var det et skrig om hjælp. Men det var også helt alvorligt ment, siger hun.

Med selvmordsforsøget havde Trine ramt bunden. Herfra kæmpede hun sig langsomt men sikkert ud af mørket.
 

Du kan læse hele historien om Trines kamp for livet samt uddrag af hendes bog i Ude og Hjemme nr. 33, som udkommer den 12. august 2015.

Du kan også læse mere om Trines bog på Facebook ved at klikke her.

Sponsoreret indhold