Tv-stjerne færdig med kemo: Sådan har hun det nu

Den amerikanske skuespiller Shannen Doherty, der er bedst kendt for sin rolle som Brenda i tv-serien Beverly Hills 90210, har været meget åbenhjertig omkring sin kamp mod brystkræft, som hun fik konstateret tilbage i 2015.
Hun har bl.a. lagt nogle hjerteskærende billeder frem af sig selv, hvor hun klipper alt sit hår af, og et billede hvor hun ligger syg på hospitalet under en kemobehandling.
Og hun er stået frem i et følelsesladet tv-interview, hvor hun fortalte, at selvom hun havde fået fjernet sit ene bryst, så havde kræften alligevel spredt sig til lymfeknuderne.
Færdig med kemo
Nu er der så nyt fra Shannen Doherty igen. Og måske endda en anledning til at tro, at der er håb forude.
Shannen delte således i fredags følgende billede og ord på sin Facebook-profil:

- Sidste dag med kemo. Udmattet. Nu, hvor jeg er færdig med kemo og stråling, begynder ventetiden. Vente på prøver. Vente på at se, om jeg er kræftfri eller ej. Vente på rekonstruering (af brystet, red.). Vente. Jeg tror, at når man får kræft, så venter man altid i nogen grad. Til jer der ved det… Jeg venter sammen med jer, skriver Shannen Doherty.
Hun slutter sit opslag med hashtagget #cancerslayer, som løst kan oversættes til ’kræftdræber’.
Vi krydser fingre for Shannen og håber inderligt, at hun får ret!
Her kan du se billederne, hvor Shannen Doherty klipper sit hår af omgivet af sine nærmeste:
Kræftramt Shannen Doherty klipper håret af
