Tvillingerne blev født hvert sit år: Jeg blev far i både 2015 og 2016

-Så fremover skal vi holde stor fest hver nytårsaften præcis klokken 00.00, siger Günther Eckhard fra Esbjerg til TV SYD.
For han og hans kone, Erika, er netop blevet forældre til tvillinger. En dreng og en pige. Men der er det specielle ved børnene, at selvom de er tvillinger er de født hver sin dag – og endda hvert sit år.
LÆS OGSÅ: Hold da op en forskel: Nu har Camilla tabt mere end 26 kilo
Som han selv skriver på Facebook:
Så blev jeg far i 2015 og i 2016: Silas blev født 31.12.2015 kl. 23:59 og Annabelle 01.01.2016 kl. 00:01.
Vi har fået så meget opbakning
-Vi er utrolig glade. Det er ikke så hyppigt, at tvillinger fødes på hver sin side af årsskiftet, siger Günther Eckhard til TV SYD.
Erika og Günther er begge fra Østrig, men har boet i Danmark i fem år. Så lykønskningerne er strømmet ind fra både ind- og udland.
LÆS OGSÅ: Rachel fra Årgang 0: Det bedste der er sket mig nogensinde
-Vi har fået så meget opbakning og er meget glade for alle de lykønskninger, vi har fået, skriver Günther Eckhard i en besked til Ude og Hjemme.
Får varme og ilt i kuvøse
De to børn blev født noget før tid. Og at de skulle blive nytårsbørn, vidste parret ikke. Tvillingerne blev født på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
-Vi har jo faktisk ikke regnet med det. Børnene skulle have været født ved almindelig fødsel. Men da Erika fik veer flere uger for tidligt, i uge 31, besluttede lægerne at bringe tvillingerne til verden med akut kejsersnit, forklarer Günther til TV SYD.
LÆS OGSÅ: 19 sæt tvillinger starter i skole
-Børnene kæmper lidt med ilten, så de får varme og ilt i en kuvøse. Derudover har både børnene og min kone det godt. Vi har fået en fantastisk behandling her på sygehuset.