12 års mareridt: Jeg kan ikke sove

Birgitte Winther Christiansen er altid træt. Hver eneste nat ligger hun vågen og kæmper for at falde i søvn. Det lykkes som regel. Men kun et ganske kort. Så vågner hun igen. Sådan har det været i over 12 år.

Kort før jul i 2003 ændrede livet sig for Birgitte Winther Christiansen.  Hun kunne ikke længere sove. Fra altid at vågne frisk og udhvilet, blev hun mere og mere desperat, fordi den livgivende søvn udeblev. Kun ganske få timer blev det til. Nogle nætter sover hun slet ikke. Og sådan er det stadig nu over 12 år senere. 

LÆS OGSÅ: Børn bør sove hos deres forældre til de er 3 år

Ude og Hjemme er på besøg hos Birgitte i hendes hjem i Klarup ved Aalborg. Det er her den 56-årige kvinde bor med sin mand, og det er herfra hun passer sin frisørsalon i en lille tilbygning. Hun har ferie i denne tid, og hun virker oplagt - slet ikke træt eller udkørt. Men skindet bedrager. 

God til skuespil

- Jeg har altid været god til at tage mig sammen. Selvom jeg ikke sover ret meget, så er det ikke noget, man skal kunne se på mig. Jeg vil ikke ligne en hængt kat, så jeg bruger både botox og azzalure til at fjerne rynker. Og så er jeg også god til at spille skuespil. Jeg kan virker mere frisk, end jeg er, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Mangler du søvn?

Birgitte ved ikke præcis, hvorfor hun i dag kun kan sove få timer hver nat. Hun ved dog, at det hele startede i forbindelse med en tragedie i familien op til julen i 2003. 

Og det er ikke usædvanligt, at søvnløshed kan blive udløst ved en tragede. 

Det mener i hvert fald professor ved Psykologisk Institut ved Århus Universitet, Bobby Zachariae, der i mange år har forsket i forholdet mellem psyke og krop.  

Krop i alarmberedskab

- Det er faktisk ikke unormalt, at folk får søvnproblemer, når de bliver udsat for belastende oplevelser. Det sker for 95 procent af alle danskere. Kroppen er i alarmberedskab, og så kan det jo være dumt bare at sove. Så skal man være på vagt, indtil problemet er væk. Men for en lille gruppe fortsætter søvnproblemerne. De havner i en ond cirkel, lyder det fra professoren., der dog har en række god råd, så man atter kan få sin nattesøvn.

Læs hele historien i Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 17. august 2016.