16-årige Bolettes kamp mod kræften

16-årige Bolette Søgaard fik rystet hele sin verden, da hun sidste år fik konstateret lymfekræft. I dag, et år senere, kan hun heldigvis konstatere, at hun er rask. Bolette bruger sine erfaringer med den forfærdelige sygdom til at kæmpe mod kræft. Hun startede en indsamling med stor succes til Knæk Cancer.


-Jeg blev sidste sommer ramt af lymfekræft (Hodgkins Lymfon). Jeg var ved at afslutte min 9. klasses afgangseksamen på min efterskole, og jeg måtte droppe alt om kommende gymnasiestart og festivalplaner i sommerferien, sådan skriver 16-årige Bolette Søgaard på hjemmesiden for Knæk Cancer.

LÆS OGSÅ: Rørende brev om myrdet datter

Heldigvis skriver hun under overskriften: Jeg hedder Bolette, og jeg har overlevet kræft.

Netop bevidstheden om, at kræft kan koste den ramte livet, er en af de helt svære tanker at komme igennem for de ramte.

Åbner øjnene for dødens eksistens

Også Bolette har kæmpet med den viden, men har også formået at se de skræmmende tanker i et positivt lys.

-Jeg er måske ung af år, men livserfaringsmæssigt kan jeg - uden at virke som en håbløs teenager, der forsøger at være ældre end jeg er - sige, at jeg er et pænt stykke længere end mine jævnaldrende.

LÆS OGSÅ: Født uden blod i kroppen

Kræft gør den slags ved dig. Den åbner dine øjne for dødens eksistens. Den modner dig og din udødelige ungdom, skriver Bolette.

Hun kom hurtigt under behandling, da lægerne havde stillet diagnose. En del af behandlingen var en lang række hårde kemobehandlinger, og alt tydede på, at behandlingerne ville ødelægge Bolettes chancer for nogensinde at blive mor.

Mine kommende børn ligger i en fryser

Derfor startede lægerne med at operere en af Bolettes øggeledere ud af hende og fryse den ned, så æggene kan bruges senere.

-Først tog de en biopsi af en af mine lymfeknuder i halsen, derefter fjernede de min ene æggestok og frøs den ned, så nu ligger mine kommende børn trygt og sikkert i en fryser på Rigshospitalet i -197 grader. Det er altså en syret tanke, og vildt, at det overhovedet kan lade sig gøre, skriver hun.

I januar i år blev Bolette erklæret kræftfri. Hun begynde at træne sig op til et normalt liv, og en af de ting hun gjorde meget hurtigt, var at rejse til Island. For at opleve nordlyset, var en af Bolettes helt store drømme. Hvis hun overlevede sin sygdom.


-Her sidder jeg så i dag på en hestegård på Nordisland med krøller på hovedet igen, mens jeg nyder livet i fulde drag.

Bolette har ikke kun kæmpet for sig selv. I efteråret sidste år startede hun en indsamling til Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer.

For som hun selv skriver:

Det gav rigtig god mening for mig. Jeg var skaldet og ung, jeg havde en historie at fortælle. Folk ville donere penge af ren medlidenhed.

Stolt af at hjælpe

Men jeg ville mere end det. Jeg ville ikke gøre det til et 'det-her-er-synd-for-mig-så-doner-venligst-penge'-projekt. Jeg ville have, at det skulle gavne. Gennem hele mit kræftforløb sad jeg med en følelse af, at jeg ikke hørte til nogen steder, skriver hun med henvisning til, at hun oplevede, at der manglede tilbud for unge mennesker med kræft.

LÆS OGSÅ: Nadjas hilsen til Cheryl
Og indsamlinger har været en succes. Bolette håbede fra starten at kunne samle 1.000 kroner ind, men sluttede med 19.330 kroner.

-Jeg var stolt af mig selv for at være i stand til at hjælpe. Og jeg var stolt af mine venner og bekendte. Jeg var stolt af Danmark og af at være dansker. Vi stod sammen om noget, og det lyder måske kikset og 'cheesy', men sådan havde jeg det.

Du kan også støtte kampagnen Knæk Cancer. Blandt andet ved at gå ind på hjemmesiden http://knaekcancer.tv2.dk/

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-