2-årig forsvundet hele natten

En 2-årig dreng forsvandt sporløst i går eftermiddags fra sin farmors hus. Da solen gik ned, var Valde stadig væk. Først efter han havde tilbragt hele natten i en skov med temperaturer omkring de 4 graders varme, er lille Valde endelig blevet fundet – i live.


Desperate og fortvivlede måtte familien til 2-årige Valde melde deres lille dreng forsvundet i går eftermiddag ved 17-tiden. De havde allerede selv ledt en times tid, men havde ikke kunnet finde deres guldklump.

Træt og forkommen

Men endelig, endelig efter 19 timers eftersøgning er Valde fundet. Han har tilbragt hele natten i en skov med temperaturer helt ned til 4 grader, men var i live og i god behold, da han op ad formiddag blev fundet. Valde er dog meget træt og forkommen. Han blev fundet bare ca. en kilometer meter fra det sted, hvor han forsvandt.

LÆS OGSÅ: Holger savnede mor og far

-Tak til alle, der har hjulpet med at lede efter min søn, skriver en tydeligt lettet far til Valde, Matias Laurila, på Facebook.

Hørte døren blive åbnet

Valde forsvandt fra sin farmors hus i den lille by Vikmanshyttan nord/vest for Stockholm i Sverige. Farmoren selv var kørt ud for at handle, mens Valde blev hjemme i huset sammen med farmoderens sambo.

LÆS OGSÅ: 3-årig overlevede 11 dage i ødemarken

På et tidspunkt gik samboen på toilettet, og han hørte da, at hoveddøren blev åbnet. Bare tre minutter senere kunne han konstatere, at Valde var væk.

Ledte fortvivlet

Samboen ringede omgående til Valdes farmor, og den næste time ledte de fortvivlet efter den lille dreng, inden de tilkaldte politiet og en massiv eftersøgning gik i gang politi, hunde, varmesøger og fra morgenstunden en helikopter. Endelig klokken 11 gav det store arbejde resultat.

LÆS OGSÅ: Far fandt lille Torben

-Han er fundet, kunne en glad informationschef, Stefan Dangardt, fra Dalapolitiet sige til avisen Aftonbladet.

Politiet mistænker ikke, at der ligger nogen kriminel handling bag drengens forsvinden.

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-