Torsdag d. 7. august 2014 - af Søren Johannesen, foto: privat
9-årigt mordoffers sidste ord: Jeg vil kysse mor og far før jeg dør
En frygtelig tragedie har ramt byen Kentwood i Michigan, USA. I mandags blev 9-årige Connor Verkerke stukket ned af en kun 12-årig dreng på den lokale legeplads. Hårdt såret bad Connor sin lillebror hjælpe ham de få hundrede meter hjem. – Jeg ved, jeg skal dø, og jeg vil gerne kysse mor og far farvel, inden jeg dør, lød hans sidste ord. Men Connor nåede aldrig at få sit sidste ønske opfyldt.

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
Hund ventede et år på død ejer |
![]() |
Lille Torben forsvandt i skoven |
![]() |
Berømt restaurant afslører: Derfor venter du længere på maden |
Indtil videre er der stadig ikke kommet nogen forklaring på, hvorfor det gik så galt. Hvad fik den 12-årige dreng, Jamarion Lawhorn, til i mandags at dræbe den kun 9-årige Michael Connor Verkerke med en stor køkkenkniv på legepladsen i nabolaget Pinebrooks Village i Kentwood, Michigan, USA?
Ingen kan forstå det.
Så sin bror i øjnene
9-årige Connor var taget ned på legepladsen sammen med sin yngre bror, Carmeron, da Jamarion pludselig sprang på ham og stak ham adskillige gange i ryggen med kniven.
LÆS OGSÅ: Min død skal redde andres liv
Med blodet flydende havde Connor alligevel nærvær nok til at se sin bror i øjnene og bede ham om hjælp til at komme de få hundrede meter hjem til familien hus.
Connors hjertegribende farvel
- Han sagde til Cameron: "Cameron, hjælp mig tilbage til huset. Jeg ved, jeg skal dø, og jeg vil gerne kysse mor og far farvel, inden jeg dør." Det var alt, han kunne tænke på. Han ville kysse sin mor og far farvel, fortæller Connors bedstemor, Barbara Nunemaker, med tårerne løbende ned ad kinderne til den lokale tv-station Fox17 West Michigan.
Ifølge Connors onkel, Jim Stearns, nåede den hårdt sårede dreng også at sige til sin bror, at det ikke var hans skyld, og at han altid ville elske ham.
LÆS OGSÅ: 9-årig begik selvmord efter skænderi med bror
Lokalsamfund i chok
Hele det lille lokalsamfund er i chok efter drabet, og i onsdags blev der afholdt en mindehøjtidelighed på lejepladsen, hvor både Connors familie, den lokale spejderforening, og Connors skolekammerater deltog.
De tilstedeværende beskrev den dræbte dreng, som en "god dreng", "en leder" og en "charmerende dreng".
Familien udtrykte også sorg overfor gerningsmandens familie.
Tiltalt som en voksen
- Selv om det er en anden form for smerte, ved vi, at også de vil lide under dette hver eneste dag, forklarede Connors onkel til tv-stationen.
Ingen ved endnu, hvad der fik den 12-årige Jamarion Lawhorn til at angribe Connor. Ifølge efterforskerne er der tale om et vilkårligt overfald.
Jamarion Lawhorn er arresteret og vil blive tiltalt for drabet som en voksen.
LÆS OGSÅ: Nyfødt baby overlever bombe